“Jeg stoler kun på uafhængige medier.”
Indholdsfortegnelse
Sætningen kommer med stolthed fra folk, der mener, at de tænker kritisk. Jeg forstår det ikke. Voksne mennesker læser en tekst, der bekræfter alt, de i forvejen troede, og kalder det research. De gør det med hævet pande, for de har jo valgt de uafhængige.
Det ord er blevet kapret.
Jeg er uddannet journalist og driver selv et medie uden statsstøtte, uden annoncører og uden nogen over mig. Hvis nogen har ret til at sige uafhængig, er det mig. Derfor kan jeg ikke holde ud at se ordet hænge på medier, der får pengene fra Kreml.
Kritisk tænkning er en metode. Mistillid er en følelse, og den er gratis, for den kræver intet research. Den, der kun mistror DR og Ritzau, men aldrig spørger, hvem der står bag den kilde, der bekræfter ham, har en stemning og kalder den et værktøj.
Research i ring
De fleste af dem tror, de laver research. Det er kernen i det hele. De googler, de læser tre sider, og alle tre siger det samme. Det føles som tre kilder. Jeg ser en ring.
Pravda-netværket har ingen egen redaktion at tale om. American Sunlight Project beskriver netværkets kendetegn som fravær af originalt indhold, for det genpublicerer udelukkende fra andre pro-russiske kilder. Analyseselskabet NewsGuard kalder det en vaskemaskine, der sender stof fra russiske statsmedier, pro-Kreml-influencere og embedsfolk gennem et bredt udvalg af sider, der ser uafhængige ud. Bloggere og kommentatorer linker til vaskemaskinen. Tænketanken Institute for Strategic Dialogue (ISD) fandt, at mere end 75 procent af de gennemgåede sider var kommentarstof, personlige blogs inklusive. Søgemaskinerne læser links som tegn på tillid, og så ender teksterne øverst, når en nysgerrig person taster sit spørgsmål ind.
Læs også: Vi venter på et Rusland, der aldrig kommer
Tre sider, der citerer hinanden, er én kilde, vasket tre gange.
Research betyder at gå derhen, hvor det gør ondt. Den, der kun researcher på sider, der allerede passer til hans verdensbillede, har lavet en samling og kalder den en undersøgelse. Han har valgt filteret selv, og filteret hedder uafhængige medier. Intet kan modsige ham, for alt, der kunne, er sorteret fra som mainstream.
Den, der betaler
RT fik 28,6 milliarder rubler fra den russiske stat i 2024. Når en stat betaler regningen og bestemmer indholdet, kalder jeg det et statsmedie, uanset hvad mediet kalder sig selv. EU suspenderede RT’s og Sputniks sendetilladelser den 2. marts 2022.
Jeg kender indvendingen. DR får også penge fra staten. Ja. Men en dansk journalist kan afsløre regeringen uden at blive erklæret uønsket organisation. Prøv det i Moskva.
News Front kalder sig en alternativ informationskilde med objektiv dækning på ti sprog. Det amerikanske finansministerium har sanktioneret den to gange, i april 2021 og marts 2022, og en rapport fra det amerikanske udenrigsministerium fra 2020 citerer en tidligere medarbejder for, at Putins kontor uddeler opgaverne direkte. Så er afsenderen kendt. Ordet uafhængig bruges alligevel, fordi det virker på læsere, der har lært at mistro alt andet.
Redaktionerne gør jobbet
Masken er billig. I 2022 afslørede EU DisinfoLab, at mindst 17 medier, blandt dem Bild og ANSA, var kopieret med falske domæner og identisk design.
Pravda-netværket har næsten ingen læsere selv. NewsGuard målte den engelske Pravda-en.com til omkring 955 unikke besøgende om måneden. Alligevel fandt ISD 919 sites, der linkede til netværket mellem juli 2024 og juli 2025. 81 procent af de gennemgåede engelsksprogede sider behandlede det som en troværdig kilde, og kun 3 procent fortalte læseren, hvad det er: en russisk propagandamaskine. Blandt de store sider med over en million månedlige besøg var det kun NewsGuard, der satte linket i kontekst.
Jeg synes, det er pinligt for mit fag. Redaktioner fyldt med uddannede journalister gør maskinens arbejde for den.
Læs også: Putin-opkaldet splitter Norden
Og maskinen vokser. Forskere, der følger netværket, opgiver op til 23.000 artikler om dagen i maj 2025 mod omkring 6.000 dagligt i 2024. ISD’s seniorforsker Joseph Bodnar kalder det et talspil: nettet mættes, så netværket havner foran folk, der researcher på Rusland. Det handler langtfra kun om krigen. Omkring 40 procent af de linkende sider nævnte Rusland eller Ukraine i overskriften, og 15 procent handlede om amerikansk politik.
Pravda behøver ikke overbevise nogen. Netværket skal bare linkes til, og så gør redaktionerne resten.
Danmark holdt, men ringen findes
Jeg er glad for at kunne skrive, at Danmark klarede sig bedre end frygtet. FE, PET og SAMSIK fandt dagen efter folketingsvalget i marts 2026 ingen påvirkning fra fremmede efterretningstjenester. De noterede dog, at russiske onlinemiljøer spredte kritiske budskaber om Danmark i valgkampen, og i januar 2025 gik en falsk historie om folketingsmedlem Karsten Hønge, som FE har tilskrevet Rusland. Sådan en historie behøver kun nogle få, der deler den, fordi den passer ind.
Hvor mange danskere der sidder i ringen, kan ingen måling fortælle mig. Men den findes, og den kræver ingen kampagne.
Ingen frie medier i Rusland
Siden invasionen er alle uafhængige medier inde i Rusland lukket eller har indstillet driften. Dem, der fortsætter fra eksil, som Meduza og Dozhd, er erklæret uønskede af den russiske rigsadvokat, og det udsætter journalister, medarbejdere og donorer for strafforfølgelse.
De medier, der virkelig er uafhængige af Putin, er forbudt i hans eget land. De andre når os via kopier, links og delte opslag og kalder sig uafhængige.
Tre spørgsmål
Jeg har ikke patent på ordet uafhængig. Stil tre spørgsmål til enhver kilde, også til mig. Hvem betaler? Hvem ejer? Kan jeg se kilderne, og retter de fejl åbent?
Mangler svarene, mangler uafhængigheden.
(Ordantal: 876)
ExtraFokus.com: Skarp fokus på det væsentlige.
