Ministerier har låst dele af PET’s arkiv

Ungarn har gjort navnene på omkring 60.000 personer fra kommunisttidens sikkerhedspoliti søgbare for enhver. Jeg ville tøve med at gøre det i Danmark. Men dansk hemmeligholdelse af PET’s arkiv hviler på en konstruktion, jeg heller ikke vil forsvare.

Ungarn sprænger rammen

Onsdag den 4. november lagde Ungarn titusindvis af hemmelige politifiler ud i en offentlig online database. Premierminister Péter Magyar siger, at omkring 60.000 navne nu er offentliggjort, og at flere filer skal uploades senest i februar 2027. Indtil nu havde kun forskere og folk, der ville se optegnelser om sig selv eller nære slægtninge, adgang. Nu kan alle søge på navne.

Arkivets generaldirektør, Gergő Bendegúz Cseh, har sagt, at så radikale offentliggørelser aldrig er sket andre steder før. Oplysninger om helbred, afhængighed, seksuel aktivitet og seksuel orientering er skjult i den offentlige version, og arkivet er ufuldstændigt, fordi mange filer blev destrueret i 1956 og i 1988-1989.

Det er en ny regering, der har åbnet arkivet: Magyars parti, Tisza, slog Orbán ved valget i april, ifølge AP. Argumentet for åbenhed er enkelt. Et arkiv, som kun forskere og de berørte selv må åbne, giver staten monopol på at fortolke sin egen fortid.

Jeg ser risikoen. Et navn i en akt viser, hvad en tjeneste skrev ned. Hvad personen faktisk gjorde, kan akten ikke afgøre alene. Men Ungarn har til gengæld besluttet, at borgerne selv skal kunne læse, hvad staten har gemt om dem.

Læs også: Endnu et parti forlod PET-loven, den kører videre

Låsen på PET’s arkiv sidder hos ministerierne

Arkivloven siger, at offentlige arkivalier som hovedregel er tilgængelige, når de er 20 år gamle. Sager om private personers forhold lukkes i 75 år. Den myndighed, der afleverer, kan fastsætte en længere frist på højst 60 år, blandt andet af hensyn til statens sikkerhed eller rigets forsvar. Endnu længere frister for statens arkivalier fastsætter den kompetente minister efter forhandling med kulturministeren.

I et svar til Folketingets Retsudvalg i 2019 gengav Justitsministeriet PET’s oplysning om, at en aftale af 19. december 2012 mellem Justitsministeriet og Kulturministeriet, indgået efter arkivlovens § 27, stk. 2, giver en frist på 80 år.

Den gælder arkivalier, som PET har afleveret til Rigsarkivet siden 1. januar 2011, og som indeholder oplysninger, der kan identificere PET’s menneskelige kilder, oplysninger fra udenlandske samarbejdspartnere eller klassificerede dokumenter fra andre myndigheder.

Det er fire gange den almindelige frist. Den er fastsat ved en aftale mellem to ministerier, og arkivlovens tekst nævner slet ikke PET. Rigsarkivet anmoder PET om samtykke, når der søges adgang til PET’s afleverede arkivalier, og PET kan ikke afklassificere andre myndigheders oplysninger uden forudgående tilladelse. Tjenesten har med andre ord medindflydelse på, hvornår dens egne arkivalier åbnes.

Begrundelsen for lukkethed er til at forstå. En kilde, der har givet PET oplysninger i tillid, skal kunne regne med, at navnet ikke dukker op i en database. Udenlandske samarbejdspartnere skal kunne regne med, at deres oplysninger bliver hos PET. Jeg køber begge dele.

Men 80-årsfristen rammer alt, der indeholder bare ét af de tre: kildeoplysninger, partneroplysninger eller andre myndigheders klassificerede papirer. Hvis kun kildenavnene kræver 80 år, bør resten ikke behandles på samme måde.

Læs også: Fodlænke kan ramme folk, der aldrig er dømt

Tjenesten har fejlinformeret kontrollen før

Enhver kan søge om tilladelse til at bruge materiale, der endnu ikke er åbent, og Rigsarkivaren kan give den. Gælder en forlænget frist, kræver tilladelsen samtykke fra den afleverende myndighed. For PET’s arkivalier er det PET. En borger, en journalist eller en historiker bliver altså henvist til at bede den tjeneste, der har mest at tabe ved en åbning, om lov til at se dens materiale.

Der er en grund til, at jeg ikke vil lade tjenesten være sin egen dommer. Ifølge Lex.dk’s artikel om Wamberg-udvalget, der førte tilsyn med PET fra 1964 til 2013, dokumenterede PET-kommissionen i 2009, at PET i flere sager mellem 1969 og 1978 gav udvalget forkerte oplysninger og tilbageholdt sager, som udvalget var berettiget til at se.

Siden 2014 har Tilsynet med Efterretningstjenesterne afløst udvalget med et større budget og eget sekretariat. Det er en forbedring af kontrollen, men borgeren skal stadig bede PET om lov, før arkivet åbnes.

Jeg vil have Folketinget til selv at stemme om fristen for PET’s kildeoplysninger, så to ministerier og en aftale ikke afgør den alene. Ungarn viser, at et land kan åbne sit arkiv og leve med fejlene. Dermed står påstanden om, at åbenhed er umulig, svagere. Et demokrati bør kunne forklare, hvorfor en frist er 80 år. I dag står forklaringen i et ministersvar.