Digital ekstremisme: grovhedskravet bremser dommene

Den, der bliver truet eller hånet på nettet, møder en lov med tre krav: offentlighed eller udbredelse i en videre kreds, forsæt og en vis grovhed. Det er kernen i, at digital ekstremisme er svær at straffe. De tilgængelige tal peger på, at langt de fleste ytringer aldrig ender med en dom.

Loven kræver grovhed, og Højesteret holder fast

Straffelovens § 266 b rammer den, der offentligt eller med forsæt til udbredelse i en videre kreds fremsætter en udtalelse, hvor en gruppe trues, forhånes eller nedværdiges. Straffen er bøde eller fængsel indtil 2 år. Justitsministeriet skriver i bemærkningerne til lovforslag L 110 (fremsat 28. november 2024), at bestemmelsen skal anvendes under fornødent hensyn til ytringsfriheden, og at ytringen skal have en vis grovhed.

Grænsen er blevet prøvet. Ifølge Institut for Menneskerettigheder frifandt Højesteret den 23. januar 2026 i en sag om racismeparagraffen: Retten vurderede en vittighedsside og fandt, at den ikke i sin sammenhæng var fremsat for at udtrykke had. Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol dømte i oktober 2025 Danmark i en sag om en nazists tweet, fordi landsretten ikke havde afvejet ytringsfriheden korrekt. Domstolene trækker altså i begge retninger.

Instituttet beskriver rammen sådan: Der er “snævre grænser for, hvornår staten må straffe borgerne”, når de ytrer sig om samfundsrelevante emner. Staten må straffe opfordringer til vold og trusler.

Den lukkede kreds er et hul

For trusler mod blandt andre offentligt ansatte og politikere gælder straffelovens § 119. Rigsadvokatens vejledning fra 1. juli 2024 slår fast, at trusler på internettet og sociale medier kan være omfattet, hvis de fremsættes offentligt eller med forsæt til udbredelse i en videre kreds. Trusler i en lukket kreds er som udgangspunkt ikke omfattet, og lukkede profiler må typisk betragtes som fremsat i så privat en kreds.

Læs også: Er satiretegninger racisme? Ny dom skal afgøre det i Randers

Samme vejledning oplyser, at trusler baseret på en persons lovlige ytringer i den offentlige debat skal ses som en skærpende omstændighed, og at strafniveauet som udgangspunkt skal fordobles. Reglen kom ind ved lov med virkning fra 1. januar 2022. Den hjælper den, der er blevet truet for sine ytringer i debatten.

Internettet løser ikke jurisdiktionen automatisk. Efter straffelovens § 9 a anses materiale, der er gjort alment tilgængeligt her i landet gennem internettet fra udlandet, for begået i Danmark, hvis det har særlig relation hertil. Et opslag fra udlandet er altså ikke automatisk en dansk sag.

Digital ekstremisme i tal: de måler ikke det samme

Rigspolitiet registrerede 635 sager med hadforbrydelsessøgenøgle i 2020, 521 i 2021, 487 i 2022, 744 i 2023 og 877 i 2024. Tallene stammer fra et svar fra Justitsministeriet til Folketingets Retsudvalg i august 2025. Rigspolitiet understreger selv, at systemet er et journaliserings- og sagsstyringssystem og ikke et statistiksystem. Fra 7. oktober 2023 blev registreringen af antisemitisk indhold skærpet, så de seneste år ikke kan sammenlignes direkte med de tidligere.

Rigsadvokaten kunne opgøre 121 fældende domme med strafskærpelsen for hadmotiv (§ 81 nr. 6) fra 2015 til midten af 2025, men kalder tallet usikkert, fordi det bygger på en tekstsøgning. Antallet af påstande om skærpelse kan ikke opgøres. Antallet af sigtede er ikke oplyst i nogen af kilderne.

Rigspolitiet oplyste i et tidligere ministersvar, at hadmotiv ikke selvstændigt kan danne grundlag for en sigtelse, fordi det er en skærpende omstændighed og ikke en forbrydelse i sig selv.

Læs også: Ustraffet, men allerede dømt af PET

Institut for Menneskerettigheder skriver, at politiet registrerede 122 sager om hadefuld tale online eller i det offentlige rum i 2020, og at der i perioden 2020 til 2022 blev afsagt dom i 39 sager efter § 266 b, langt de fleste begået på internettet.

Samtidig anslår Justitsministeriets offerundersøgelse, at 18.000 til 24.000 personer blev udsat for hadefulde ytringer på nettet i samme periode. De to tal bygger på forskellige målinger. Afstanden mellem selvrapporteret udsathed og afsagte domme er alligevel stor.

Når ytringen er terror, bliver det lettere

Ekstremisme, der kan kobles til terror, behandles anderledes. PET oplyser, at den efterforsker straffesager efter straffelovens kapitel 12 og 13 efter retsplejelovens regler, og at den ofte overdrager sager til politikredsene, mens anklagemyndigheden fører dem i retten.

PET lister selv sager om fremme af terror på nettet: Højesteret fastsatte i marts 2025 straffen til fem års fængsel i en sag om delte bombe- og våbenmanualer, en byret idømte i juni 2024 fire års fængsel for at fremme Islamisk Stat, og i april 2026 blev en mand idømt seks års fængsel for at fremme netværket Terrorgram. Den sidste dom er anket.

Instituttet efterlyser, at politi og anklagemyndighed sikrer en effektiv efterforskning af digitale krænkelser som hadefuld tale, og advarer om en mulig kølende effekt og selvcensur, hvis grænsen trækkes for bredt. Afvejningen går begge veje, og de tilgængelige tal kan ikke afgøre, hvor den bør ligge.