Natten til tirsdag ramte seksten ballistiske missiler og mere end 280 droner Kyiv. Samme dag ringede to europæiske ledere til Ruslands præsident. Jeg forstår godt, at Mette Frederiksen er skeptisk.
Indholdsfortegnelse
Men Europa kan ikke sidde på sidelinjen i Ukraine, og jeg tror, hun tager fat i den forkerte ende.
En stemme kræver en person
Frederiksen siger, at Europa skal tale med én stemme og ikke gå solo. Det er jeg enig i. Der er bare ingen at give stemmen til. Stubb og Støre sagde selv, at de talte for deres egne lande. Rådets formand António Costa åbnede i juni en kanal til Kreml, og Macron og Merz afviste den på topmødet 18. juni.
Ifølge Il Foglio har Ursula von der Leyen udpeget sin kabinetschef Bjoern Seibert til EU’s mand ved bordet, uden at en eneste stats- eller regeringschef er spurgt. Euronews skriver, at ingen udsending er udpeget.
Mange stemmer. Intet mandat.
Læs også: Putin-opkaldet splitter Norden
Washington leverer ikke
Vi ved, hvad vi venter på. Forholdet mellem USA og Ukraine er ifølge Reuters på sit laveste i 18 måneder. Omkring den 10. oktober ophævede Donald Trump sanktionerne mod russisk diesel, og den 17. og 18. oktober gav han en bred dispensation fra de hårdere sanktioner.
Il Foglio skriver, at Kommissionen håber, at Washingtons “forræderi” fortager sig efter midtvejsvalget den 3. november. Jeg kalder det en plan, der hedder at vente. Imens kører krigen videre, og beslutningerne træffes andre steder.
Moskva vil have os med
Ukraine, Rusland og USA har aftalt tekniske møder i Abu Dhabi i første halvdel af november. Ifølge Euronews vil Bruxelles have europæerne med ved samme bord, og Moskva ser ud til at byde det velkommen. Putins rådgiver Jurij Usjakov siger, at det ikke er nok at tale med Kyiv, og at Kreml vil tale med hele Europa.
Når Kreml selv beder om europæerne ved bordet, har vi noget at forhandle med. Den mulighed skal ikke spildes på en intern diskussion om, hvem der må ringe.
Det stærkeste argument for at vente
Kremls udmelding efter tirsdagens opkald giver Frederiksen ret i tonen. Ifølge RTE kritiserede Putin EU’s og NATO’s politik for at forlænge krigen. En kilde tæt på Kreml sagde til Reuters, at han afviste at give køb på Donbas. Det er ét anonymt vidne, men jeg tager det alvorligt.
Læs også: Vi venter på et Rusland, der aldrig kommer
Der er også et argument, som taler imod mig. Stubb og Støre ringede ikke ud af det blå. De fulgte op på mødet i Oslo den 20. oktober, hvor både Kyiv og Washington sad ved bordet, og de siger, at de handlede i samråd med Ukraine. Efter samtalen ringede de til Zelenskyj, som selv har beskrevet, hvad de sagde til Putin.
Og alligevel. Costa sagde i juni, at EU ikke kan nøjes med at lade andre fortolke russiske budskaber. Hvis Kreml ikke flytter sig, koster det os intet at høre det selv. Det koster os noget at høre det fra Witkoff.
Nævn navnet
Stubb og Støre tog et initiativ, ingen havde givet dem mandat til. Det kan man kritisere. Svaret på manglende mandat er at give nogen mandatet.
Frederiksen sidder selv med ved bordet, når Det Europæiske Råd mødes. Hun kan kræve en beslutning om, hvem der taler for Europa i Abu Dhabi, og hun kan kræve den, før holdet rejser. Er svaret Seibert, skal hun sige det til von der Leyen. Er det en anden, skal hun nævne navnet.
Inden Abu Dhabi, statsminister.
Skarp fokus på det væsentlige.
