Hver femte kæmper med den digitale stat

Staten har besluttet, at du skal klare dig selv i den digitale stat. Hvis du ikke kan, er du enten en af de godt 225.000 danskere, der er fritaget fra Digital Post, eller også er du overladt til din datter, din nabo eller en medarbejder på en supporttelefon. Jeg mener, at det er en dårlig ordning, og at statens egne tal viser hvorfor.

Statens eget skøn er hver femte

Digitaliseringsstyrelsen skriver, at 225.120 borgere (4,4 procent) er fritaget fra Digital Post i andet halvår af 2026. Samtidig estimerer styrelsen, at cirka 20 procent af den voksne befolkning i en eller anden grad oplever udfordringer med digitale løsninger. En undersøgelse fra 2024 fandt, at 18 procent oplever udfordringer: 7 procent bruger slet ikke offentlige digitale løsninger, og 11 procent bruger dem, men har det svært.

Styrelsen skriver, at den derfor ikke angiver et endeligt tal. Det er en ærlig note, men den betyder, at ingen i staten kan sige præcist, hvor mange der sidder fast, når en blanket kun findes på skærmen. Cirka 3 procent har desuden intet aktivt MitID, viser Danmarks Statistik i en opgørelse fra november 2025, som styrelsen gengiver.

Hjælpen i den digitale stat kommer fra familien

Læs også: Digital ID-tegnebog: Hvem tjener på din identitet?

Når borgerne får hjælp til selvbetjening eller Digital Post, kommer den ifølge Digitaliseringsstyrelsens opgørelse fra september 2024 hovedsagelig fra familie og venner: 58 procent fik hjælp dér, 28 procent fra myndighedernes support. Den hjælp, som flest får, kommer altså fra private mennesker, uden løn og uden at fremgå af noget regnskab.

Institut for Menneskerettigheder vurderede i december 2023, at hver tredje af de borgere, staten forventer er digitale, oplever udfordringer, og at knap hver tiende har svært ved offentlig digital selvbetjening. Instituttet konkluderede, at regeringen og Folketinget bør skærpe kravene til myndighederne, når de digitaliserer.

Retten til en papirvej er smallere, end den lyder

Siden 1. juni 2023 findes lov om fravigelse fra obligatorisk digital selvbetjening. Den giver borgere, der er fritaget fra Digital Post, ret til at bruge et alternativ til den digitale løsning. Men retten gælder kun, hvor den enkelte sektorlov allerede rummer en undtagelse og et alternativ. Lovforslagets bemærkninger siger det selv: Bestemmelsen kan ikke bruges til at fravige en pligt, hvis loven ikke i forvejen har en fravigelsesbestemmelse.

Man skal altså først være fritaget fra Digital Post for at få retten. De fleste, der kæmper, er ikke fritaget. Statens egen vejledning gengiver en opgørelse fra Danmarks Statistik, hvor cirka 9 procent ikke eller aldrig har brugt en offentlig digital løsning. Kun 4,4 procent har en fritagelse. Tallene er målt forskelligt og kan ikke trækkes fra hinanden, men afstanden viser, hvor snæver døren er.

Læs også: Ministeren, der ikke vil kalde det overvågning

Kriterierne for fritagelse er afgrænsede. Vejledningen nævner blandt andet kognitiv og fysisk funktionsnedsættelse, manglende computer, smartphone eller tablet i hjemmet, sproglige barrierer og vanskeligheder med MitID. Ansøgningen går til kommunen, og den fritagne får sin post med brev. Digitaliseringsstyrelsen fremhæver, at de fritagne særligt er de ældste borgere.

Vejledningen siger i øvrigt, at borgeren som udgangspunkt ikke bør pålægges selv at dokumentere sin fritagelse. Det er en rimelig regel. Men den hjælper ikke den, der ikke ved, at fritagelsen findes.

Hvad jeg kræver

Ønsket er beskedent. Loven fra 2023 lover allerede en alternativ vej, men leverer den kun til dem, der først har bestået fritagelsesprøven, og kun på de områder, hvor lovgiver tidligere har tænkt på det. Folketinget kan skrive kravet ind, næste gang en sektorlov gør en løsning obligatorisk.

Jeg vil have, at hver obligatorisk digital løsning har en lovfæstet vej uden om, som ikke afhænger af, om man tidligere har søgt om fritagelse fra Digital Post. Jeg vil have, at Digitaliseringsstyrelsen offentliggør, hvor mange borgere der får hjælp af familie, og hvad myndighederne ellers ville have brugt på supporten. Og jeg vil have, at et ministerium, der indfører tvang, kan oplyse, hvor mange den råmmer, før næste løsning kommer.

En stat, der kræver, at borgerne møder den online, skal kunne regne ud, hvem der ikke kan. Den har et skøn, men stadig ikke et tal.