Putin-opkaldet splitter Norden

Tirsdag ringede Finlands præsident Alexander Stubb og Norges statsminister Jonas Gahr Støre til Vladimir Putin fra Helsinki. Ifølge Moscow Times var det første gang siden juli 2025, at en leder fra et europæisk land, der støtter Ukraine, talte direkte med Putin. Få timer senere sagde Danmarks statsminister, at Putin-opkaldet ikke var koordineret med de øvrige europæiske lande.

De nordiske lande er sjældent uenige om Rusland. Ifølge Euronews hører de til Kyivs største bilaterale donorer og til de mest ihærdige fortalere for hårdere sanktioner. Nu har to af dem ringet til Kreml, og to andre har sagt, at de ikke bryder sig om det.

Frederiksen kalder det en solotur

Mette Frederiksen kaldte opkaldet et initiativ, som Norge og Finland har taget på egen hånd. Hun er “meget skeptisk”, skriver Euronews, og hun ved ikke, hvad de to tror, de kan opnå. Ifølge samme medie sammenlignede hun skridtet med Viktor Orbáns tur til Moskva.

Hendes begrundelse er Ruslands egen adfærd. Natten til tirsdag ramte 16 ballistiske missiler og mere end 280 droner Kyiv, ifølge ukrainske embedsmænd, som Al Jazeera citerer. Frederiksen sagde, at hun ikke ser tegn på, at Rusland vil have fred, og at Europa skal holde sammen frem for at gå solo.

Sveriges statsminister Ulf Kristersson lød mildere. Alle ønsker fred undtagen Putin, sagde han, men samtaler, der kan splitte den europæiske stemme, er risikable.

Læs også: Vi venter på et Rusland, der aldrig kommer

To ledere uden mandat

Stubb og Støre siger selv, at de ringede for at give Putin Ukraines budskaber forud for forhandlingerne i Abu Dhabi, og at de gjorde det i samråd med Kyiv. Samtalen var en opfølgning på mødet i Oslo den 20. oktober, hvor Volodymyr Zelenskyj mødte USA’s udsending Steve Witkoff. Begge understreger, at de talte på vegne af deres egne lande og ikke på vegne af Europa.

Stubb sagde ifølge RTE, at krigens afslutning kræver direkte samtaler. Støre fremhævede deeskalering. Efter samtalen ringede de til Zelenskyj, som skrev på X, at de havde presset på for konkrete skridt mod angrebene på Ukraines energianlæg. Ifølge Reuters havde en amerikansk embedsmand efter Oslo talt om “meningsfulde fremskridt” mod en samordnet tilgang til Rusland.

Baggrunden er et anspændt forhold til Washington. Reuters skriver, at forholdet mellem USA og Ukraine er på et lavpunkt i 18 måneder. Præsident Donald Trump ophævede omkring den 10. oktober sanktioner mod russisk diesel og gav den 17. og 18. oktober en bred dispensation fra de hårdere sanktioner.

Bruxelles har heller ikke svaret

Ifølge Euronews forbereder Kommissionen og Rådet et fælles hold af topembedsmænd til de tekniske forhandlinger i Abu Dhabi i begyndelsen af november. Ukraine, Rusland og USA har aftalt at mødes dér i første halvdel af november, skriver RTE. Kommissionsformand Ursula von der Leyens kabinetschef, Bjoern Seibert, nævnes som leder af det europæiske hold.

Il Foglio skrev allerede den 23. oktober, at von der Leyen har udpeget ham til EU’s udsending uden at høre stats- og regeringscheferne. Euronews skriver, at ingen udsending er udpeget. De to medier modsiger hinanden, og ingen af dem dokumenterer, om lederne var orienteret.

Læs også: Europa kan ikke sidde på sidelinjen i Ukraine

Seneste forsøg på en europæisk kanal endte i bøvl. I juni havde Rådets formand António Costas kabinetschef kontakt med Kreml. Macron og Merz afviste det på topmødet 18. juni, og Danmark og Holland støttede dem ifølge Politicos referat af mødet. Euronews skriver, at kanalen siden er sat på pause.

Euronews regner Macron og Meloni blandt dem, der har talt for direkte kontakt i 2026, og Østrig, Belgien, Bulgarien, Tjekkiet, Luxembourg og Slovakiet er gradvist fulgt med. Tyskland, Polen, Sverige, Danmark og Baltikum afviser, fordi Moskvas krav stadig er maksimalistiske.

Kreml giver intet

Kremls egen version er kort. Ifølge RTE kritiserede Putin EU- og NATO-landenes konfrontationspolitik for at forlænge krigen, og de tre aftalte at holde direkte telefonkontakt. Ifølge Moscow Times talte de også om sikkerheden i Østersøen og Nordeuropa. Euronews citerer Kreml for, at en varig fred forudsætter, at Ruslands legitime interesser tages fuldt og ubetinget i betragtning.

En kilde tæt på Kreml fortalte Reuters, at Putin afviste at give køb på Donbas, og at de to europæere svarede, at freden skal være retfærdig. Det er én anonym kilde.

Putins rådgiver Jurij Usjakov har sagt, at det ikke er nok at tale med Kyiv, og at Moskva vil tale med hele Europa. Rusland ser dermed ud til at byde europæisk deltagelse velkommen.

Første test er Abu Dhabi i første halvdel af november. Om Europa får en plads ved bordet, og hvem der i så fald sidder dér, er endnu ikke afgjort.