Sådan arbejder vi på ExtraFokus

Sidste sommer testede vi kommunernes fælles chatbot i 41 kommuner. Vi stillede den samme type spørgsmål, en borger ville stille. Om en afgørelse, en klage, en frist. I flere tilfælde sendte chatbotten borgeren videre til valgkontoret. Det var ikke én kommunes fejl. Det var platformens.

Den slags historier findes ikke ved at vente på et tip. De findes ved at teste selv, systematisk, og dokumentere hvert skridt, så andre kan efterprøve det. Det er det, vi kalder OSINT (open source intelligence), og det er rygraden i alt, hvad vi laver.

Åben kilde er ikke det samme som let tilgængelig

En kilde er åben, når den er skabt til et offentligt publikum eller lovligt tilgængelig, gratis eller mod betaling, som en aktindsigt eller en akademisk artikel. Det dækker offentlige registre, myndighedsdokumenter, sociale medier, satellitbilleder og arkiverede versioner af sider, der siden er ændret eller slettet.

Det udelukker lækkede databaser, hackede systemer og private konti. Vi har set andre medier balancere på den grænse. Vi gør det ikke. Hvis en oplysning kun kan skaffes ved at bryde loven eller andres privatliv, bruger vi den ikke. Uanset hvor godt en historie ville blive af det.

Sådan har vi brugt metoden i praksis

Muni-chatbot-sagen: Vi testede systemet på tværs af kommuner i stedet for at basere historien på én borgers oplevelse. Det gjorde forskellen mellem “en kommune har en fejl” og “platformen fejler struktureret”. Folketingets Ombudsmand åbnede efterfølgende en formel undersøgelse og citerede ExtraFokus direkte i sagen mod syv kommuner og ministeriet.

Skyggeflåde-serien: Vi krydstjekker skibsbevægelser i danske farvande mod Paris MoU’s Thetis-database og sammenholder det med Søfartsstyrelsens inspektionspraksis. Det er langsommeligt arbejde (databasen kræver præcise filterkombinationer for at give retvisende tal for danske havne), men det giver os egne data, ikke en gengivelse af andres.

DUP-serien om politiklageordningen: Bygget på aktindsigter til Rigspolitiet og systematisk sammenligning af klagesager over tid, ikke enkeltsager taget ud af kontekst.

Verifikation, trin for trin

Før noget publiceres, krydstjekkes det:

• Billeder og video gennemgås for metadata og genkendelige landskabstræk, og sammenlignes om nødvendigt med satellitbilleder.
• Konti på sociale medier vurderes på sprogbrug og posteringsmønster, hvis de indgår som kilde til en påstand.
• Virksomhedsnetværk kortlægges via CVR-registret og tilsvarende offentlige registre.
• Alt arkiveres med skærmbilleder og tidsstempler, så et spor ikke forsvinder, hvis en side ændres eller slettes bagefter.

Større undersøgelser tager uger, nogle gange måneder, fordi vi ikke publicerer, før flere kilder bekræfter det samme billede uafhængigt af hinanden.

Anonymitet er en beskyttelse af kilder, ikke af os selv

Vi følger Dansk Journalistforbunds presseetiske retningslinjer: ingen adgang til andet end det, der er offentligt tilgængeligt. Det er en grænse, vi ikke forhandler om, uanset hvor god en historie kunne blive af at krydse den.

Når en kilde risikerer at miste sit job eller blive mødt med repressalier ved at stå frem, bruger vi VPN og adskilte konti til at afskærme sporet tilbage til kilden. Det er en beskyttelse af den, der taler, ikke en måde at skjule os selv på. De fleste af vores sektionsjournalister skriver under pseudonym, mens Kenn Hawk står med sit fulde navn som ansvarshavende redaktør for alt indhold på sitet. Det er en redaktionel model, ikke en skjult identitet: ansvaret ligger ét sted, og det er offentligt.

Hvorfor det virker hurtigere

Traditionel research kan tage måneder, fordi den ofte venter på, at nogen ringer tilbage. OSINT arbejder parallelt med det, der sker: en satellitopdatering, et nyt dokument i et register, en ændring på en hjemmeside kan følges, mens sagen udvikler sig, ikke først bagefter. Bellingcat har vist metodens styrke i stor skala ved verifikation af krigsforbrydelser via satellitbilleder. Vi bruger den samme grundlogik i mindre målestok: dokumentere sporet, mens det stadig findes, i stedet for at genskabe det fra hukommelse og løse citater bagefter.

Grænserne for metoden

OSINT er ikke ufejlbarligt. Store mængder digitalt materiale betyder også store mængder støj og decideret falsk information, og det tager tid at skille fra hinanden. Når vi er i tvivl om en kildes pålidelighed, skriver vi det i artiklen i stedet for at glatte det ud.

Har du spørgsmål til, hvordan vi er kommet frem til noget bestemt i en artikel, er du velkommen til at skrive til os.

ExtraFokus.com: Dybere indblik.