Estlands bunkere er til soldater, Danmarks til borgere

Estland bygger bunkere langs grænsen til Rusland, og herhjemme har det fået mange til at spørge, hvor danske borgere kan søge ly. Svaret starter med en præcisering: bunkerne i Estland er militære. Forsvarsminister Martin Herem siger, at der skal stå omkring 150 af dem i Ida-Viru-amtet, og de hører til en plan på 600 inden udgangen af 2027.

Danmark kender antallet af pladser i beskyttelsesrum, men tallet bygger på kommunernes indberetninger og er talt uden, at rummene er besigtiget eller vurderet som egnede. De offentlige betonrum, der er tjekket indtil nu, har i knap hver tredje tilfælde mindst ét problem.

Estlands bunkere beskytter soldater

Den estiske hærs chefingeniør, oberstløjtnant Ainar Afanasjev, forklarede i december 2025, at konstruktionerne først og fremmest skal beskytte personel mod direkte træffere fra 152 mm artilleri. Estland planlagde dengang 600 bunkere og 40 kilometer panserspærringsgrave inden 2027.

Fem bunkere var under opførelse i det sydøstlige Estland, og 23 flere var planlagt i første fase. Kadi-Kai Kollo fra center for forsvarsinvesteringer sagde, at målet er at blive færdig senest ved udgangen af 2027.

Den samlede pris er anslået til 60 millioner euro, hvoraf omkring 30 millioner er afsat i 2026, oplyste talsmand Krismar Rosin fra Estlands center for forsvarsinvesteringer i februar. På det tidspunkt var 28 bunkere leveret og ni installeret i det sydøstlige Estland.

Læs også: Tre døgn på egen hånd koster penge

Tallet 150 gælder Ida-Viru. Ifølge Herem skal omkring 100 af bunkerne stå på statens jord og cirka 50 på kommunal eller privat jord. Den samlede plan, som estiske medier har refereret, lyder på 600 inden udgangen af 2027.

Estlands rum til borgerne kommer med nybyggeriet

Rum til almindelige estere reguleres af en anden lov. Riigikogu vedtog med 66 stemmer en lov om civilbeskyttelse. Efter parlamentets pressemeddelelse skal nye bygninger med publikumsbesøg eller et lukket nettoareal på mindst 10.000 kvadratmeter have offentlige beskyttelsesrum fra 1. juli 2026.

Nye bolig- og offentlige bygninger på mindst 1.200 kvadratmeter skal have et ikke-offentligt beskyttelsesrum, og fristen blev rykket frem fra 1. juli 2028 til 1. juli 2026. Nye industri- og lagerbygninger på mindst 1.500 kvadratmeter er omfattet af samme krav. Medier, teleselskaber og apps med mindst 10.000 brugere skal tilsluttes varslingssystemet EE-ALARM, og ansatte i stat og kommuner skal uddannes i civilbeskyttelse.

Kravene gælder nye bygninger, så de skaber først rum, efterhånden som der bygges. Estlands soldater får deres bunkere langs grænsen på en tidsplan til 2027, mens borgernes rum følger byggeriet.

Danmark har tal for pladser og ingen konklusion om kapaciteten

Ved en optælling den 19. juni 2024 var der cirka 3.681.000 pladser i beskyttelsesrum, oplyste ministeren for samfundssikkerhed og beredskab i et svar til Folketinget i februar 2025. Af dem lå cirka 3.440.000 i sikringsrum og cirka 170.000 i offentlige beskyttelsesrum, herunder betondækningsgrave.

Beredskabsstyrelsen har ifølge svaret oplyst, at optællingen bygger på kommunale indberetninger og BBR-data, og at det ikke har været forudsat, at rummene er besigtiget eller vurderet som fortsat egnede. Kommunerne kan pålægge nye sikringsrum og træffe afgørelse om nedlæggelse af betondækningsgrave.

Danmark skelner mellem tre typer: sikringsrum, offentlige beskyttelsesrum, hvortil betondækningsgravene hører og som borger.dk kalder bunkere, og supplerende rum. Kommunerne bygger, vedligeholder, driver og klargør de offentlige rum, og hvis et privat rum skal klargøres, har kommunen tilsyn. Ejeren af bygningen har ansvaret for sikringsrummet, og de cirka 3,4 millioner pladser i sikringsrum beskrives som pladser, der kan klargøres.

Hver tredje betondækningsgrav har et problem

Et nationalt eftersyn kører i faser og begyndte med betondækningsgravene. Styrelsen for Samfundssikkerhed opgør dem til omkring 3.200. Fire kommuner har fået forlænget fristen for at tjekke deres rum.

Læs også: Vores svar til Kreml er en plakat i metroen

Foreløbige tal, som mediet Licitationen fik ved aktindsigt, viser mindst ét problem i 416 af 1.308 tjekkede rum, altså knap hver tredje. Revner optrådte i omkring hvert femte rum og fugt i mere end hvert fjerde. Styrelsen mener ikke, at der nu kan drages endelige konklusioner om kapaciteten.

I svaret fra februar 2025 skrev ministeren, at ministeriet i foråret 2025 ville sætte en analyse af civilbeskyttelsesområdet i gang, og beskyttelsesrum hører med til det område. I april 2026 er konklusionerne om kapaciteten altså stadig åbne.

Tre døgn lægges på husstanden

Samtidig anbefaler Styrelsen for Samfundssikkerhed, at husstande kan klare sig selv i tre døgn, så myndighederne kan hjælpe dem med størst behov. Anbefalingen nævner tre liter vand pr. person pr. dag og mad og medicin til tre dage.

I en måling fra Megafon for styrelsen i december 2025 kendte 84 procent anbefalingen, og 65 procent var i gang med at forberede sig. Beskyttelsesrum og husberedskab er to lag: rummene afgør, hvor man kan opholde sig, og lageret, hvad man har med. Det første lag hviler på en optælling, der ikke er tjekket, og det andet på, at borgerne selv køber ind.

3,7 millioner pladser lyder som nok

Et tal på 3,68 millioner pladser lyder tilstrækkeligt, og pladserne findes i kommunernes og BBR’s registre. Men ministeren har selv oplyst, at tallet bygger på indberetninger. Af pladserne ligger 3,44 millioner i sikringsrum, som kan klargøres, og kun omkring 170.000 i offentlige beskyttelsesrum.

Estland har anslået 60 millioner euro til 600 bunkere til sine soldater inden udgangen af 2027. Danmark har omkring 3.200 betondækningsgrave, og af de 1.308, der hidtil er tjekket, har 416 mindst ét problem.