Cirka 1.500 boligejere har henvendt sig til den særlige enhed, som Vurderingsstyrelsen oprettede i september for ejere, der sidder fast i systemet for ejendomsvurderinger. Tallet kommer fra styrelsens egen pressemeddelelse, som Ritzau har gengivet. Ejere af ejerlejligheder og erhvervsejendomme har fået en indgang til styrelsen, og spørgsmålet er, hvad den indgang kan levere.
Indholdsfortegnelse
1.500 henvendelser om ejendomsvurderinger
Styrelsen oplyser, at de fleste henvendelser er lukket efter dialog med ejerne, og at omkring 140 sager stadig behandles. En mindre del forventes at kræve yderligere sagsbehandling. Henvendelserne har blandt andet handlet om fejl i ejendomsdata, forskellen på foreløbig og endelig vurdering og skatterabatten.
Formålet er ifølge direktør Anne-Sofie Jensen, at ejerne “hurtigt kan få en erfaren sagsbehandler til hjælp”. Tallet siger ikke noget om, hvor mange af de ramte der har henvendt sig, for henvendelserne dækker flere slags problemer end de to modelfejl, som enheden blev oprettet efter.
Fejlene bag køen
Den første fejl rammer omkring 100.000 ejerlejligheder med en endelig vurdering for 2022. Styrelsen forklarer den med, at kommunegrupper blev indført i modellen for parcelhuse, men ikke samtidig i modellen for ejerlejligheder. Vurderingerne er sendt ud og danner grundlag for boligskatten.
Læs også: Regeringen lukker minkavlen og regner på regningen bagefter
Omkring 20.000 af vurderingerne afviger med 20 procent eller mere, og her har modtagerne typisk fået en for lav vurdering, oplyser styrelsen. De øvrige omkring 80.000 ligger inden for styrelsens norm, og direktøren kalder dem retvisende. Tiderne skriver, at nogle vurderinger er for høje og andre for lave.
Juraprofessor Rasmus Grønved Nielsen fra Københavns Universitet kalder fejlen alvorlig. Efter år med foreløbige og omstridte vurderinger burde de endelige være noget, ejerne kan stole på, siger han. Direktøren kalder fejlen ærgerlig og mener, at den har begrænset praktisk betydning for de fleste, fordi mange vurderinger stadig ligger inden for tolerancen på 20 procent.
Ifølge Tiderne blev fejlen opdaget allerede i foråret. Styrelsen oplyste i september, at den arbejdede på at finde den bedst mulige løsning og ville kontakte de berørte ejere direkte.
Kontor og butik venter en højere grundværdi
Den anden fejl gælder erhvervsejendomme. De foreløbige vurderinger for 2023 af butiks- og kontorejendomme i ét plan kan være for lave, og omkring 30.000 ejere kan ifølge styrelsen vente en stigning i den endelige vurdering. Ministeriet skriver, at det er grundværdien, der bliver markant højere. Direktøren forklarer, at de foreløbige vurderinger er lavet maskinelt, mens de endelige gennemgås manuelt.
Læs også: Regeringen foreslår formuegrænse for boligydelse
For erhvervsejendomme er grundværdien skattegrundlaget. Grundskylden beregnes af grundværdien med et fradrag på 20 procent, og stigningen i grundskylden er begrænset til 4,75 procent om året af det fuldt indfasede beløb, viser styrelsens faktaark. Arket giver også et eksempel på, hvor langt en vurdering kan flytte sig: et stållager blev nedsat fra omkring 84 til omkring 12 millioner kroner, og grundskylden faldt fra cirka 575.000 til cirka 83.000 kroner om året.
Hjælp uden afgørelse
Ministeriets pressemeddelelse fra 8. september kalder enheden et supplement. Ejerne kan stadig gøre indsigelse i deklarationsfasen, og retten til at klage over en vurdering består. Enheden skal som udgangspunkt give den rette hjælp inden for to uger, og ejerne henvender sig via Vurderingsportalen. Skatte- og vækstminister Jakob Engel-Schmidt begrunder enheden med retssikkerhed i Skatteforvaltningen.
Ministeren har ifølge Fredericia Avis luftet, at ejere kan få en second opinion hos en uvildig tredjepart, for eksempel en lokal ejendomsmægler. Det er endnu ikke aftalt, og det er uafklaret, hvem der skal betale. Han afviser at stoppe systemet, fordi der ikke findes noget alternativ, og har skrevet på Facebook: “Jeg kommer ikke til at bortforklare det.”
Vurderingerne står, mens løsningen mangler
Fejlen i ejerlejlighedernes vurderinger blev kendt i foråret, vurderingerne er sendt ud og danner grundlag for boligskatten, og styrelsen arbejdede i september stadig på en løsning. Enheden kan give ejerne en sagsbehandler på to uger. Hvad der sker med den, der har betalt skat af en forkert vurdering, afgøres et andet sted.
ANALYSENS GRUNDLAG
Analysens grundlag. Analysen bygger på ministeriets pressemeddelelse, styrelsens faktaark og fire medier, hvoraf tallet om henvendelser kun stammer fra styrelsen selv. Enhedens bemanding, budget og retsgrundlag samt spørgsmålet om kompensation til ramte ejere kunne ikke bekræftes og er udeladt.
Kilder
Skatte- og Vækstministeriet: Ny særlig enhed i Vurderingsstyrelsen skal hjælpe boligejere i klemme (8. september 2026) – ministeriets egen pressemeddelelse om enheden, de to modelfejl og vejen ind via Vurderingsportalen.
Vurderingsstyrelsen: Faktaark om vurdering og beskatning af øvrige ejendomme, herunder erhverv – reglerne for grundværdi og grundskyld på erhvervsejendomme.
TV 2 Kosmopol/Ritzau: 1500 klemte boligejere har henvendt sig til ny vurderingsenhed – styrelsens opgørelse over henvendelser og igangværende sager, dens egen fremstilling.
TV 2 Kosmopol: Fejl i 100.000 ejendomsvurderinger af ejerlejligheder – omfanget af ejerlejlighedsfejlen og direktørens vurdering af de øvrige.
Sydnyt: Vurderingsstyrelsen indrømmer fejl (7. september 2026) – årsagen til fejlen, de 20.000 store afvigelser og erhvervsfejlen.
Tiderne: Fejl i ejendomsvurderinger rammer 100.000 boliger (8. september 2026) – tidspunktet for opdagelsen og juraprofessorens vurdering.
Fredericia Avis: Når systemet fejler, skal der være en dør at banke på (8. september 2026) – ministerens udtalelser og forslag om en second opinion.












