I 2017 følte 8,3 procent af den voksne danske befolkning sig ensomme. I 2021 var tallet steget til 12,4 procent. I den seneste store befolkningsundersøgelse fra Mary Fonden og Epinion (2024) føler mere end hver tiende dansker sig svært ensom, og blandt unge er andelen, der oplever svær ensomhed, tredoblet fra 2013 til 2023. Det er ikke en følelse, der forsvinder af sig selv. Det er en målbar, stigende kurve, som Danmark har vidst om i årevis, og som stadig stiger, selvom der faktisk findes en national strategi, der skal knuse den.
Der findes en strategi, men findes der også penge nok?
Det er ikke korrekt, at Danmark mangler en plan. I juni 2023 lancerede Det Nationale Partnerskab mod Ensomhed (en koalition på over 115 organisationer med Ældre Sagen og Røde Kors i spidsen, opbakket af stort set hele Folketinget (S, V, DF, RV, SF, EL, KF, ALT, LA, KD)) Danmarks første nationale strategi mod ensomhed. Målet er ambitiøst: at halvere ensomheden i befolkningen inden 2040, fra 8,3 procent til omkring 4 procent. Handlingsplanen tæller 75 konkrete initiativer fordelt på fem områder: hjem og bolig, uddannelse, fritid, arbejdsliv og sundhed.
Her er problemet. Iflølge Ældre Sagen koster ensomhed det danske samfund cirka 7 milliarder kroner om året: i øget sygdom, tabt arbejdsevne og flere kontakter til sundhedsvæsenet. Til at løse det problem afsatte SSA-aftalen for 2022-2025 i alt 20,8 millioner kroner til partnerskabets arbejde over tre år. Det er under en tusindedel af, hvad problemet koster samfundet årligt. Ikke alle 75 initiativer kræver ny finansiering (nogle kan rummes inden for eksisterende rammer) men det ændrer ikke ved, at afstanden mellem ambitionens størrelse og pengeposens størrelse er markant.
Til sammenligning: De 20,8 millioner kroner svarer til, hvad en enkelt mellemstor kommune bruger på vintervedligeholdelse af veje i en gennemsnitlig snesæson. Det er ikke et absurd beløb i sig selv, partnerskabets arbejde består også af vidensdeling og koordinering, som ikke nødvendigvis kræver store summer. Men når målet er at vende en national udvikling, der ifølge Ældre Sagen koster samfundet 7 milliarder årligt, er spørgsmålet, om koordinering alene er nok, eller om nogle af de 75 initiativer simpelthen aldrig kommer ud over papiret, fordi ingen har afsat penge til at føre dem ud i livet.
Læs også: Ventelisten der ødelægger liv: Psykiatrien svigter en hel generation
Danmark er ikke alene om problemet, men er heller ikke foran
OECD offentliggjorde i oktober 2025 den hidtil mest omfattende sammenligning af social forbindelse på tværs af medlemslandene. Konklusionen er ubehagelig for alle involverede: På tværs af 22 europæiske OECD-lande ændrede andelen, der føler sig ensomme det meste af tiden, sig næsten ikke fra 2018 til 2022, fra 5,7 til 5,8 procent. Men bag det stabile gennemsnit gemmer der sig en vigtig detalje: Mænd og unge, som tidligere blev betragtet som lavrisikogrupper, står for nogle af de største forværringer. Det mønster genkendes direkte i de danske tal.
Danmark er hverken alene eller først. Iflølge OECD har også Tyskland, Finland, Holland, Sverige og Spanien indført nationale strategier mod ensomhed, mens Storbritannien og Japan har oprettet regeringsposter dedikeret specifikt til ensomhedsbekæmpelse, en “Minister for Loneliness”. I maj 2025 vedtog Verdenssundhedsforsamlingen for første gang en resolution, der placerer social forbindelse som et centralt globalt sundhedsanliggende. Ensomhed er med andre ord gået fra at være en individuel følelse til at være en anerkendt tværnational politisk kategori, på rekordtid. Spørgsmålet er, om nogen af de involverede lande, Danmark inklusive, rent faktisk har fulgt anerkendelsen op med ressourcer, der matcher problemets størrelse.
Hvem rammes hårdest?
Ensomhed er ikke ligeligt fordelt. Mere end 100.000 danskere over 65 år føler sig ensomme, ifølge Ældre Sagen, typisk udløst af tab af ægtefælle, venner eller førlighed. Men den gruppe, der stiger hurtigst, er de unge. Mary Fondens undersøgelse peger på skole- og uddannelsesskift som den hyppigste udløsende faktor for ensomhed blandt 16-19-årige, mere end hver anden i den aldersgruppe, der føler sig ensom, nævner netop overgange i uddannelsessystemet som medvirkende årsag.
“Vi mangler viden om årsagerne til ensomhed hos unge, men nedtrykthed og lavt selvværd øger risikoen,” siger Mathias Lasgaard, professor i anvendt psykologi og seniorforsker ved DEFACTUM, Region Midtjylland, og Danmarks førende ekspert i ensomhed. Lasgaard peger på en vigtig nuance, som ofte forsvinder i debatten om unge og sociale medier: Forskningen tyder på, at digitale platforme både kan øge og mindske ensomhed, afhængigt af, om de bruges til at vedligeholde eksisterende relationer eller erstatter dem. Det er en mere forsigtig konklusion, end påstanden om, at sociale medier i sig selv er årsagen. Men den er bedre underbygget.
Myten om, hvem der er mest ensom
Spørg de fleste danskere, hvem der er mest udsat for ensomhed, og svaret er typisk ældre mennesker, der har mistet en ægtefælle. Mary Fondens egen befolkningsundersøgelse viser, at et flertal af danskerne faktisk tror, unge er den mindst ensomme aldersgruppe. Virkeligheden er den stik modsatte. OECD’s data fra Canada og USA bekræfter billedet fra en anden vinkel: I 2024 var unge mellem 15 og 24 år i Canada næsten dobbelt så tilbøjelige som personer over 65 til at føle sig ensomme ofte eller altid. Den udbredte forestilling om ensomhed som særligt et ældreproblem er ikke bare upræcis. Den risikerer at lede ressourcer og opmærksomhed hen, hvor problemet faktisk er mindst voksende.
Det betyder ikke, at ældres ensomhed er mindre alvorlig. De 100.000 danskere over 65 år, der ifølge Ældre Sagen føler sig ensomme, har ikke mindre brug for hjælp. Men når en national strategi skal prioritere 75 initiativer med begrænsede midler, betyder det noget, om indsatsen rammer der, hvor kurven faktisk stiger hurtigst, og lige nu er det blandt de unge, ikke de ældre.
Er ensomhed farligere end røg?
Påstanden om, at ensomhed er lige så farligt som at ryge, cirkulerer bredt, og den har rod i rigtig forskning. Psykologen Julianne Holt-Lunstad og kolleger dokumenterede i en meta-analyse fra 2010, at manglende sociale relationer påvirker risikoen for tidlig død i samme størrelsesorden som andre veletablerede risikofaktorer, heriblandt rygning. En senere metaanalyse fra 2015 fandt, at ensomhed isoleret set var forbundet med 26 procent øget dødelighed, social isolation med 29 procent, og det at bo alene med 32 procent.
Men selv Holt-Lunstad advarer nu mod at overforenkle sit eget fund. I en kommentarartikel fra 2023 skriver hun sammen med kolleger fra Harvard og Toronto, at ryge-sammenligningen “ofte overforenkler evidensen” og risikerer at flytte fokus fra nødvendig forebyggelse på samfundsniveau til individuel skyld. Med andre ord: Ensomhed er en reel og alvorlig sundhedsrisiko, men det er ikke en enkelt årsag med én simpel løsning, ligesom rygestop er det.
Læs også: Ensomhed slår ihjel: Derfor gør Danmark for lidt
Hvad virker rent faktisk?
Simone Bodholdt, direktør i ungdomsorganisationen Ventilen, arbejder med unge i svær ensomhed hver dag. Ventilen er en af aktørerne bag Mary Fondens Lift-projekt, der siden 2023 har opsporet og hjulpet unge i Ballerup, Esbjerg og Vejle kommuner. Erfaringen derfra peger på noget kedeligt, men vigtigt: Det virker ikke at fortælle unge, at de skal deltage mere i fællesskaber. Det virker at opspore dem, der allerede er faldet ud, og guide dem individuelt tilbage: en langsommere og dyrere metode end en kampagne, men en metode, der rent faktisk flytter tal.
Det bekræftes af en systematisk gennemgang, Mathias Lasgaards forskningsteam offentliggjorde i 2025: Efter at have screenet mere end 14.000 studier og evalueret 136 konkrete indsatser mod ensomhed, kunne teamet for første gang slå fast, hvilke typer indsatser der faktisk virker, og med hvilken effekt. Generelle oplysningskampagner klarer sig dårligt. Målrettede, individuelle indsatser (opsporing, mentorordninger, terapeutiske gruppetilbud) klarer sig markant bedre.
Lift-modellen, som Ventilen er en del af, illustrerer hvorfor. I stedet for at vente på, at ensomme unge selv opsøger hjælp, hvilket sjældent sker, fordi ensomhed ofte kommer med skam, opsporer projektet aktivt unge gennem skoler, jobcentre og fritidstilbud i Ballerup, Esbjerg og Vejle. Herefter guides den enkelte unge til det, der passer bedst: et naturtilbud, en terapeutisk gruppe eller et almindeligt fritidsfællesskab, som først opkvalificeres til at tage imod dem. Det er dyrere og langsommere end en oplysningskampagne på sociale medier. Det er også, ifølge Lasgaards egen evidensgennemgang, den type indsats, der rent faktisk flytter tal, ikke fordi det lyder godt, men fordi nogen måler på, om det virker, før det skaleres.
Corona-pandemien er en del af forklaringen, men ikke på den måde, de fleste tror. Det var ikke selve nedlukningen, der var problemet. Det var, at niveauet af ensomhed tilsyneladende aldrig faldt tilbage til før-pandemi-niveau. OECD dokumenterer, at både Canada og England har oplevet vedvarende høje ensomhedsniveauer helt frem til 2023 og 2024, længe efter alle restriktioner blev ophævet. Vanen med mindre fysisk kontakt satte sig tilsyneladende fast, også efter grunden til den forsvandt. Der findes ikke tilsvarende langtidsdata for Danmark endnu, men intet tyder på, at danskere skulle være en undtagelse fra det mønster.
Udsigten
Danmark har ikke svigtet ved at mangle en plan. Landet har svigtet ved at lave en ambitiøs plan og derefter finansiere den, som var den en mindre kommunal trivselskampagne. Næste nationale sundhedsprofil, der måler ensomhed på ny, ventes offentliggjort i 2026. Det bliver første gang siden strategien blev lanceret, at vi får et reelt mål for, om de 75 initiativer flytter noget som helst. Indtil da er der kun tal fra 2021 og 2024-surveys at gå efter, og de peger samme vej: opad. Hvis den næste måling også gør det, er spørgsmålet ikke længere, om Danmark har en strategi. Det er, om nogen har tænkt sig at betale for, at den virker.
ExtraFokus.com: Dybere blik på det danske samfund.
Kilder
Kilder
Mary Fonden og Epinion: Befolkningsundersøgelse om ensomhed (2024) – dokumenterer at mere end hver tiende dansker er svært ensom, og at unges svære ensomhed er tredoblet 2013-2023.
DR: National strategi mod ensomhed – dokumenterer stigningen fra 8,3% (2017) til 12,4% (2021) og baggrunden for strategien.
Det Nationale Partnerskab mod Ensomhed: Strategi og handlingsplan – dokumenterer de 75 initiativer og målet om halvering inden 2040.
Ældre Sagen: Derfor har vi brug for en national ensomhedsstrategi – dokumenterer samfundsøkonomisk omkostning på 7 mia. kr. årligt og 100.000 ensomme over 65 år.
Holt-Lunstad, Smith & Layton: Social Relationships and Mortality Risk (PLOS Medicine, 2010) – dokumenterer sammenligningen mellem manglende sociale relationer og rygning som dødelighedsrisiko.
Smith, Holt-Lunstad & Kawachi: Benchmarking Social Isolation, Loneliness, and Smoking (American Journal of Epidemiology, 2023) – dokumenterer den faglige nuancering af ryge-sammenligningen.
Regeringens ensomhedsstrategi er en joke. En strategi uden forpligtende mål og uden penge. Det er symbolpolitik mens ventelisterne til psykologhjælp vokser og vokser.