Russiske lejesoldater sejler i skjul gennem Danmark

Den 18. december 2025 sejler olietankskibet Qendil sydvest for Kreta. 48-årige Nikolai er om bord, tidligere elitesoldat, 25 års erfaring i den russiske sikkerhedssektor, nu hyret som vagtmand på et skib der transporterer sanktioneret russisk olie mod Indien.

Læs også: Putin knækkede Rusland – men ingen tør sige det højt

Klokken er næsten tre om natten da ukrainske droner angriber. Brandstiftende sprængstoffer rammer dækket og antænder pipelinesystemet. Nikolai og hans russiske kollega holder ro i besætningen mens ilden breder sig. Skibet overlever, men kun akkurat. Qendil sejler til Tyrkiet, løber på grund i en storm, og Nikolai sidder fast om bord i to uger inden bugserbåde frigør skibet.

Det er en af de mest konkrete scener fra undersøgelsen Shadow Fleet Mercenaries, der offentliggøres i dag af Danwatch, OCCRP, Follow The Money og elleve andre europæiske medier. Den afslører et systematisk russisk program for militarisering af den civile skyggeflåde, og dokumenterer at disse skibe har passeret igennem dansk farvand 140 gange mens Danmark har set til.

Hvad er Ruslands systematiske program for militærspionage via skyggeflåden?

Nikolai er ikke en undtagelse. Han er et datapunkt i et mønster.

Journalisterne bag undersøgelsen har gennemgået besætningslister fra over 2.000 skibe, data der stammer fra Dossier Center, et eksilrussisk medie ejet af Putin-kritikeren Mikhail Khodorkovsky. De identificerede 83 sikkerhedsvagter, næsten alle russiske, på 65 skibe der tilsammen gennemførte over hundrede fuldt lastede sejladser med olie. Dossier Center talte selv med flere af vagterne. Journalisterne lavede derudover skjulte optagelser af fire af dem.

Programmet med bevæbnede vagter opstod som en direkte reaktion på at Estland i april 2025 bordede og tilbageholdt tankskibet Kiwala, der sejlede uden gyldigt flag. Siden er syv skibe fra skyggeflåden blevet stoppet. Rusland forstod signalet og satte militærfolk om bord.

Hvem er de russiske agenter om bord, og hvad er de trænet til at gøre?

De fleste er i 40’erne eller 50’erne og har kamperfaring fra Syrien, Ukraine og afrikanske konfliktzoner. Mere end 60 af de 83 har baggrund i den russiske hær, sikkerhedstjenesterne eller private lejesoldaterorganisationer. 16 har arbejdet for Wagner-gruppen, fire for PMC Redut der reelt er en gren af det russiske forsvarsministerium.

Konkrete eksempler: Wagner-veteranerne Denis Enin og Aleksandr Kamenev sejlede på Kira K i december 2025 lastet med 734.000 tønder råolie. En tredje mand der sejlede på samme skib tre måneder tidligere, Aleksandr Malakhov, er ifølge en europæisk efterretningskilde veteran fra 22. Spetsnaz Brigade under GRU. Da journalisterne konfronterede en fjerde mand, Dmitry Frolov, med dokumentation for hans tilstedeværelse om bord, var svaret kortfattet: “Glem det, skriv ikke. Ellers melder jeg dig til FSB.”

Det er mænd der kender til vold, og som industrien kender godt fra andre sammenhænge. Dimitris Maniatis, grundlægger af det maritime sikkerhedsfirma Marisks, der selv har arbejdet med russiske vagter tidligere, beskriver i undersøgelsen det ry de bærer med sig: de var kendte for ekstrem aggressivitet, for at skyde uden at identificere målet eller hensigten, for at forveksle fiskere og smuglere med pirater. “De var simpelthen ikke interesserede i at følge reglerne,” sagde han.

Hvad foretager de russiske GRU-agenter sig konkret om bord på tankskibene?

Vagterne arbejder i par og aftjener 8-timers vagter på broen, hvorfra de overvåger kaptajnen og besætningen. Deres centrale opgave er at sikre at skibet ikke samarbejder med myndigheder der forsøger at borde det.

En sømand der tilbragte ni måneder på et skyggeflådeskib og mødte fire forskellige russiske vagter i den periode, beskrev det overfor undersøgelsens mediepartner SourceMaterial: “De tror skibet udelukkende er deres. Vi bryder os alle ikke om dem.” En anden besætningsmedlem fortalte at vagterne tvang kaptajnen til at lægge til havn uden forudgående godkendelse, og dermed risikere alvorlige bøder.

En analytiker fra Finlands sikkerhedstjeneste SUPO vurderer at vagterne sandsynligvis også fungerer som forbindelsesled til russiske flådefartøjer der opererer i samme område.

Hvem finansierer Ruslands skyggeoperationer i danske farvande, og via hvilke kanaler?

Tre fjerdedele af den olie disse bevæbnede skibe transporterede tilhører ifølge maritim datavirksomhed Kpler Rosneft. Ruslands største statsejede olie- og gasselskab. Størstedelen endte i raffinaderierne i Vadinar og Jamnagar i den vestindiske delstat Gujarat. Rosneft ejer 49 procent af raffinaderiet i Vadinar. Den vertikale integration er komplet: russisk statsolie, transporteret på russisk-militariserede skibe, til et raffinaderi Rosneft halvt ejer.

Da Rosneft blev sanktioneret af USA i oktober 2025, skiftede selskabet blot leverandørfirma til UAE-baserede Redwood Global Supply, med tætte bånd til netop Rosneft, ifølge Financial Times.

Hvad er det reelle strategiske resultat, selv når vagterne er fjernet fra ombord?

Her er den mest ubehagelige del af historien.

Siden februar 2026 er der ikke dukket militærvagter op på besætningslisterne. Man kunne fristes til at konkludere at programmet er afviklet. Det ville være forkert.

Tre vestlige efterretningsofficerer fortalte undersøgelsens journalister at de ved at nogle vagter er bevæbnede, men ikke præcis hvilke skibe de befinder sig på. “Det er en risiko. Hvis vi ved at der er bevæbnede folk om bord, undgår vi at borde skibet. Vi ønsker stadig at undgå en væbnet konfrontation,” sagde en europæisk efterretningsofficer. Usikkerheden er nok. Afskrækkelsen virker selvom personerne er taget hjem.

Rusland har formentlig ikke brug for dem mere. Andelen af russiske kaptajner på skyggeflådens skibe er steget til over 80 procent. Den adfærdsstyring vagterne håndhævede er nu strukturel, bygget ind i hvem der sidder på broen. Estlands forsvarseftretningschef, oberst Ants Kiviselg, formulerer det direkte: programmets formål er at beskytte den russiske stats indtægtsgrundlag mod enhver form for vestlig indgriben. Den estiske flådekommandør Ivo Värk tilføjer at Ruslands militære tilstedeværelse i Østersøen er firedoblet siden 2022.

Rusland har altså løst sit problem, to gange. Først ved at deployere vagter der skræmte NATO-landes efterretninger fra at borde skibe. Derefter ved at trække dem hjem mens afskrækkelseseffekten forblev intakt.

Hvad bør Danmark konkret gøre ved russiske agenter i egne farvande?

140 dokumenterede passager igennem dansk farvand. Ingen indgreb.

Sverige, Belgien, Frankrig, Finland og Tyskland har alle boardet eller konfiskeret skibe. Sverige er nu begyndt egentlige beslaglæggelser. Danmarks erhvervsminister Morten Bødskov underskrev i januar 2026 et fælles nordisk-baltisk brev der erklærer at skibe der sejler uden troværdig forsikring mister retten til fri passage. EU præciserede i december 2025 at Danmark fuldt ud har ret til at inspicere skibe under mistanke for at sejle under falsk flag.

Danmark har underskrevet. Danmark har ikke handlet.

Den tidligere CIA-senioroperatør Sean Wiswesser, specialist i russiske efterretningstjenester, peger på at skyggeflåden nu tjener flere formål på én gang, og trækker linjen til Østersøens kabelbrud: ingen andre steder i verden er der sket så mange undersøiske kabelbrud på så kort tid som her de seneste to år.

Putin svarede selv på spørgsmålet om Ukraine kan stoppe flåden, blot timer efter angrebet på Qendil: det ville ikke afbryde leverancerne, sagde han. Rusland ville svare.

Det er positionen fra Moskva. Den er klar. Det der fortsat mangler er en tilsvarende klar position fra København, ikke i form af underskrevne erklæringer, men i form af hvad Danmark rent faktisk gør næste gang et militariseret skyggeflådeskib passerer under Storebæltsbroen. Og det vil det gøre i morgen.

Shadow Fleet Mercenaries er et samarbejde mellem Danwatch, Dossier Center, Follow The Money, The Times, Süddeutsche Zeitung, NDR, Delfi, OCCRP, SourceMaterial, Pointer, VRT NWS, Expressen, Helsingin Sanomat og De Tijd.

Læs de originale undersøgelser hos Danwatch, OCCRP og Follow The Money.