Brutal anholdelse i Aarhus: Betjent sparker liggende mand i hovedet

En video viser klart, hvad der sker. En liggende mand. En betjent, der løber til og sparker. Det er ikke til diskussion. Det eneste, der er til diskussion, er om nogen nogensinde kommer til at svare for det.

Svaret er: Måske. Hvis alt går rigtigt. Om et år eller to.

Det er sådan det danske politi udviser ansvarlighed ser ud i 2025.

Hvad skete der lørdag aften på Herredsvej i Aarhus, og hvad viser videoen præcis?

Klokkeslettet er ikke offentliggjort. Stedet er Herredsvej i det vestlige Aarhus. En patrulje fra Østjyllands Politi forsøger at anholde en 27-årig mand fra Aarhus. Han løber. Det er sandsynligvis det eneste rigtige valg i den scene, han befinder sig i, og det ender alligevel galt.

Han bliver indhentet. En betjent beordrer ham ned at ligge. Han adlyder med det samme.

Og så kommer en anden betjent løbende og sparker ham.

Det er ikke en frihåndstegning af hændelsesforløbet. Det er hvad videoen viser, og videoen er set af tusindvis af mennesker. Den 27-årige klager dagen efter stadig over smerter i hoved og nakke, oplyser hans advokat Tobias Engby til Ritzau. Ifølge advokaten ramte sparket manden i hovedet.

Der er altså ikke tale om en juridisk grå zone, et tilfælde af dårlig kameravinkel eller en situation, hvor fortolkning er afgørende. Der er tale om en person, der lå på jorden, og dermed pr. definition under kontrol, og som alligevel fik et spark.

Det, der siden hen er sket, fortæller mere om dansk politi end selve videoen.

Hvad er DUP, og hvad sker der egentlig, når de efterforsker en betjent?

Mandag indledte Den Uafhængige Politiklagemyndighed (DUP) en efterforskning af episoden. Den efterforskes som en voldssag, fremgår det af DUPs pressemeddelelse.

Lad os bruge et sekund på, hvad det faktisk betyder.

DUP er den instans, der skal sikre, at politiet ikke efterforsker sine egne. Det er den strukturelle løsning på et åbenlyst problem: at bede nogen om at undersøge deres kolleger skaber interessekonflikter. DUP blev oprettet i 2012 og er formelt uafhængig af politiet.

Formelt.

Efterforskningstiden i sammenlignelige sager kan løbe over måneder. Når DUP er færdig, sendes sagen til Statsadvokaten i Viborg, som afgør, om der skal rejses tiltale. Statsadvokaten er en del af anklagemyndigheden, som er en del af det samme system, der til daglig arbejder skulder ved skulder med politiet.

Det er ikke nødvendigvis forkert. Men det er ikke uafhængigt på den måde, de fleste danskere forestiller sig.

Hvad er de typiske efterforskningsskridt? Afhøring af parterne og vidner, indhentning af lægelige oplysninger og videomateriale, oplyser DUP. Det er hvad de skriver. Hvornår vi hører mere? Det ved ingen.

DUP ønsker ikke at give yderligere oplysninger end dem, der fremgår af pressemeddelelsen.

Naturligvis ikke.

Hvad gemmer sig bag politiets svar: ”Det er en personalesag”?

Østjyllands Politi ønsker mandag ikke at sige, om episoden har fået disciplinære konsekvenser for de involverede betjente.

Begrundelsen: Det er en personalesag.

Det er tre ord, der er et skjold. Et skjold, der er konstrueret med lovgivningsmæssig præcision til at beskytte offentlige institutioner mod borgernes indsigt i, hvad der sker, når ansatte opfører sig uacceptabelt. Samme tre ord, der bruges af kommuner, når en socialrådgiver har begået grove fejl i en børnesag. Samme tre ord, der bruges af hospitaler, når en læge har skadet en patient.

I det private erhvervsliv kan man argumentere for, at personalesager er interne anliggender. Men politiet er ikke en privat virksomhed.

Politiet er borgernes forlængede arm, betalt af borgerne, med beføjelse til at udøve vold på borgernes vegne. Når en betjent sparkede en liggende mand, er det en sag, borgerne har en principiel ret til at vide noget om, ikke for at hænge den pågældende betjent ud, men fordi ansvarighed er en præmis for tillid.

Og tilliden til politiet er ikke givet. Den er fortjent, eller den er tabt.

Hvad siger dansk straffelov om et spark mod en liggende person?

Forsvarsadvokat Mette Grith Stage forklarer til B.T., hvad et spark normalt medfører strafferetligt.

Et spark mod en liggende person takseres som udgangspunkt efter straffelovens milde voldsparagraf. Normalstraf: 60 dage til tre måneder. Det kan skubbes op til paragraf 245 om grov vold ved særlige omstændigheder, eksempelvis hvis gerningsmanden bærer sikkerhedssko, rammer på en særlig farlig måde, eller hvis der er andre skærpende faktorer.

Om der er sådanne særlige omstændigheder i denne sag, kendte Stage ikke til mandag formiddag.

Men der er et ekstra lag.

På en længere version af videoen, som B.T. har set, kan man høre nogen råbe: “Kom her, din fucking perker.” Den anholdtes advokat kræver, at det undersøges, om det er betjenten, der råber det. B.T. kan på nuværende tidspunkt ikke verificere, hvem der råber det, og det skal vises.

Men hvis DUP finder det bevist, at råbet kom fra betjenten, ændrer det juridiske billede sig markant.

Straffelovens § 81 indeholder en oplistning af skærpede omstændigheder. En af dem er, at en strafbar handling er begået på baggrund af offerets etniske oprindelse. Kan anklagemyndigheden bevise, at betjenten sparkede fordi offeret var af anden etnisk herkomst end dansk, kan det ifølge Stage lægge 30 dage oven i straffen, i alt tre til fire måneder.

Det er den juridiske regnestykke. Det er ikke det eneste relevante spørgsmål.

Hvilke spørgsmål stiller ingen, og hvad ville svaret afsløre om betjentens motiv?

Ingen har givet en offentlig forklaring på, hvad betjenten mente at begrunde sit spark med.

Ikke betjenten. Ikke Østjyllands Politi. Ikke Politiforbundet. Ingen.

Det er en interessant tavshed. Fordi den eneste forklaring, der faktisk ville gøre sparket forsvarligt, er én, man normalt ikke forklarer med tavshed: Manden udgjorde en aktuel trussel mod betjentens eller kollegaernes sikkerhed. Var det tilfældet, ville man forvente at høre det. Det ville være en naturlig reaktion at sige: “Vi kan ikke kommentere på den konkrete sag, men betjentens sikkerhed var truet.”

Det er ikke hvad vi har hørt.

Det, vi har hørt, er: Personalesag. Ingen kommentarer. DUP efterforsker.

Mette Grith Stage siger det med den forsigtige præcision, man forventer af en erfaren forsvarsadvokat: “Jeg mener ikke, at episoden siger noget om dansk politi generelt, men hvis der ikke er en virkelig god forklaring på, hvorfor politimanden mente, at han var nødt til at sparke, så viser det en politimand, der måske har begået en rigtig kedelig fejl.”

Måske. Kedelig fejl. Det er advokatnorsk for: Det ligner noget, der ikke burde være sket.

Hvorfor er det mulige racistiske motiv relevant, og hvad siger straffeloven?

Der vil være nogen, der hører “muligt racistisk motiv” og reagerer med mistænksomhed over for den vinkel. Det er en forståelig reaktion i et politisk klima, hvor beskyldninger om racisme nogen gange bruges strategisk frem for faktisk.

Men det er ikke det, der sker her.

Her er der en video. Her er der et råb, der kan høres på videoen. Her er der en advokat, der formelt anmoder DUP om at undersøge, om råbet og sparket hænger sammen som motiv og handling. Det er ikke en beskyldning. Det er et spørgsmål, som DUP har en forpligtelse til at besvare.

Og straffeloven er klar: Hvis motivet kan bevises, skærpes straffen. Ikke fordi offerets etnicitet gør sparket mere fysisk smertefuldt, men fordi vi som samfund har besluttet, at had-baserede forbrydelser er særligt nedbrydende for den tillid, der holder et pluralistisk samfund sammen.

Det er en lovgivningsmæssig beslutning truffet af Folketing. Det er ikke aktivisme. Det er dansk ret.

Hvem er den 27-årige mand fra Aarhus, og hvilke rettigheder har han?

Han er fra Aarhus. Han er 27 år. Han blev anholdt, afhørt og løsladt igen samme aften.

Hverken politiet eller hans forsvarer ønsker at oplyse, hvad han er sigtet for. Det er hans ret, og vi respekterer den.

Men det er værd at notere sig: Det, han er sigtet for, er ikke det, der er til diskussion. En mand kan være sigtet for noget. En mand kan løbe fra politiet. Og en mand kan alligevel ikke sparkes i hovedet, mens han ligger på jorden og adlyder en ordre om at blive liggende.

Sigtelsen ophæver ikke den menneskelige ret til ikke at blive sparket.

Det burde ikke behøve at blive sagt. Men her siger vi det.

Hvad gør systemet faktisk, og er det det samme som reel ansvarlighed?

DUP efterforsker. Statsadvokaten i Viborg vil på et tidspunkt tage stilling. Hvis der rejses tiltale, vil der være en retssag. Hvis betjenten dømmes, vil han muligvis modtage en bøde eller en betinget straf.

Det er systemet, der virker.

Det er bare ikke det samme som ansvarlighed.

Ansvarlighed ville betyde, at borgerne inden for rimelig tid kan se, at der er reageret. At disciplinære konsekvenser ikke er usynlige bag et skjold af “personalesag”. At politiet, der som institution har en interest i at bevare sin legitimitet, frivilligt er transparent om, hvad der sker, når en af deres betjente krydser en linje.

I stedet er der tavshed. Begrundet, juridisk afdækket tavshed, men tavshed.

Den 27-årige mand har stadig smerter i hoved og nakke. Betjenten er fortsat på arbejde, så vidt vi ved. Og om tre måneder har de fleste glemt videoen.

Det er faktisk det eneste forudsigelige ved sagen.

Hvad sker der nu i sagen, og hvad fortæller historien om det sandsynlige udfald?

DUP vil gennemføre sin efterforskning. Statsadvokaten vil træffe en afgørelse. Og uanset hvad den afgørelse er, vil den komme så sent, at den vil have svært ved at gøre nogen forskel for den tillid, der allerede er brudt.

Fordi tillid ikke genopbygges af afgørelser. Den genopbygges af transparens, af hurtig reaktion og af institutioner, der behandler borgerne, som om borgerne faktisk har ret til at vide, hvad der sker.

Det er ikke det, vi ser her.

Det, vi ser, er et system, der gør hvad det er konstrueret til at gøre: beskytte sig selv, mens det tilsyneladende undersøger sig selv.

Videooptagelsen er bevis. Betjenten har sparket. Det er ikke til diskussion.

Det eneste, der er til diskussion, er, om nogen kommer til at svare for det på en måde, der faktisk mærkes.

Histo­rien siger: Tæl ikke med det.

ExtraFokus.com: Dybere blik på magten og de oversete historier.