Sverige hugger sine gamle skove ned – og vi danskere betaler regningen

Sverige høgger hvert år betydelige mengder gammel skov, og saelger den som “bæredygtig biomasse” til europæiske kraftværker, danske inklusive. Når en 200 år gammel fyr faeldes og brændes, frigives det kulstof, der har været lagret i træet og jorden omkring det i århundreder. Det rejser et grundlæggende spørgsmål ved hele ideen om bioenergi som klimaneutral løsning.

Studiet, der udfordrer bioenergi-myten

Et studie fra Lund University har sammenlignet kulstoflagring i gamle, urørte svenske skove med manede plantager. Forskerne gravede over 200 jordhuller på tværs af Sverige, analyserede jordprøver og målte både levende og dødt træ. Resultatet: De gamle skove lagrede omkring 83 procent mere kulstof end de managede plantager, en forskel, der iflølge forskerne bag studiet svarer til en betydelig andel af Sveriges samlede historiske udledning fra fossile brændstoffer.

Jorden viste sig at være nøglen: Den gamle skovs jordbund lagrede mere kulstof end selve træerne. Managede skove mister kulstof, blandt andet fordi jorden forstyrres ved pløjning, draenering og de gentagne renafdrifter, der typisk sker med omkring 120 års mellemrum. Selv når man medregner det kulstof, der er bundet i træprodukter som huse og papir, er forskellen iflølge studiet stadig markant.

Læs også: Vi satte naturens pris til nul – nu betaler vi regningen

Hvad betyder det for Danmark?

De danske skove er relativt små og drives intensivt, og Danmark importerer betydelige mængder svensk træ til brænde og biomasse. Når danske kraftværker som dem drevet af Vattenfall og Ørsted brænder importeret svensk biomasse og regner det som CO2-neutralt i den nationale klimaregnskab, rejser det spørgsmålet, om regnskabsmetoden reelt viser den fulde klimapåvirkning, eller om en del af kulstoffrigivelsen effektivt bliver “eksporteret” ud af det danske regnskab, selvom den fysiske udledning sker som en direkte konsekvens af dansk efterspoergsel.

Tabet af gamle skove går hurtigt

Iflølge flere analyser udgjorde gamle skove omkring 20 procent af alle renafdrifter i Sverige mellem 2003 og 2019, og tabet af ubeskyttede gamle skove sker efter sigende markant hurtigere end tilsvarende tab i Amazonas. EU’s naturrestaureringslov var tænkt som en beskyttelse af netop den slags gamle skove, men Sverige definerer “gammel skov” ud fra en aldersgraense (omkring 180 år i Nordsverige, 160 i Sydsverige) frem for skovens faktiske økologiske kvalitet, en definition, miljøorganisationer har kritiseret for at underminere lovens formål.

Er bioenergi overhovedet kulstofneutral?

Den udbredte antagelse om, at bioenergi er kulstofneutral, så længe man planter nye træer til erstatning for de faeldede, bygger på en forudsaetning om, at nye plantager over tid genopbygger samme kulstoflager som den oprindelige, gamle skov. Lund-studiet peger på, at det ikke nødvendigvis er tilfældet, særligt fordi jordens kulstoflager forstyrres ved den gentagne pløjning og draenering, der følger med intensiv skovdrift, og fordi en ny plantage tager årtier, om ikke århundreder, om at genopbygge et kulstoflager på niveau med en gammel skov.

Læs også: Kvantemekanik: Virkeligheden er reel – og et nyt eksperiment beviser det

Udsigten

Der findes reelle alternativer til biomasse i den danske energiforsyning, sol, vind og varmepumper er allerede en stor og voksende del af det danske energisystem. Spørgsmålet er, om dansk klimapolitik i tilstrækkelig grad forholder sig til, hvad der reelt sker med det importerede træ, eller om et regnskabsmaessigt kulstofneutralitet på papiret bliver ved med at maskere en fysisk udledning, der finder sted et andet sted, i dette tilfælde i de svenske skove, Danmark er medafhængig af.

ExtraFokus.com: Dybere blik på videnskab og forskning.