Hvad står der egentlig i skolens læreplaner om køn?

Debatten om, hvad danske skoler underviser i om køn og seksualitet, er endt i Undervisningsministeriet. Foraeldreorganisationen Skole og Forældre og flere Folketing-partier har stillet konkrete spørgsmål om læreplanernes indhold. Men når man ser efter, hvad der faktisk står i læreplanerne, tegner der sig et andet billede end det, der oftest fremstilles i debatten.

Hvad læreplanerne faktisk siger

Viden om seksualitet og kønsidentitet har været en obligatorisk del af folkeskolens sundheds- og seksualundervisning siden 2014, ikke en ny indførelse fra 2023, som det ofte fremstilles. Iflølge en ekspertgrupperapport om køn i uddannelsessystemet, offentliggjort i 2025, omtales køn i folkeskolens læreplaner hovedsageligt i forbindelse med sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab, ikke i de store fag som dansk, historie og samfundsfag, som ellers ofte fremhæves i debatten. Folkeskoleloven indeholder desuden ikke eksplicitte formuleringer om køn og ligestilling, i modsaetning til for eksempel Norge og Sverige, der har indføjet den slags formuleringer direkte i deres skolelovgivning.

Hvad debatten reelt handler om

Skole og Forældre har efterlyst større gennemsigtighed om, hvilket undervisningsmateriale der bruges i sundheds- og seksualundervisningen, og hvordan forældre kan få indblik i det konkrete pensum. Det er en rimelig og håndterbar debat om gennemsigtighed og forældreinddragelse, en debat, der eksisterer i mange lande med decentraliseret læreplansansvar, og som ikke i sig selv indikerer en bestemt politisk dagsorden fra ministeriets side.

Læs også: Systemet straffer aldrig sig selv

Hvad forskningen faktisk viser om køn i skolen

Ekspertgrupperapporten fra 2025 peger på noget andet end en “ideologisk” kønsdebat: reelle, målbare kønsforskelle i uddannelsesvalg. KVINFO har dokumenteret, at kun 11,5 procent af unge kvinder vælger en erhvervsuddannelse, mod 28 procent af unge mænd, og at kun 18 procent af forældre ville anbefale en erhvervsuddannelse til deres døtre, mod 30 procent til deres sønner. Ni ud af ti, der vælger en erhvervsuddannelse, ender desuden på en kønsdomineret uddannelse. Det er den type kønsforskel, ekspertgruppen faktisk undersøger, ikke kønsidentitetsundervisning i indskolingen.

LGBT+-elevers trivsel: Et underbelyst område

Samme ekspertgrupperapport peger på, at LGBT+-elever som gruppe oplever markant større mistrivsel end deres klassekammerater, hvilket iflølge rapporten sandsynligvis påvirker deres faglige resultater, da trivsel er en grundlæggende forudsætning for læring. Det er et område, ekspertgruppen selv betegner som underbelyst i den danske forskning, hvilket står i kontrast til påstanden om, at kønsidentitet fylder unødigt meget i det danske uddannelsessystem.

Hvad debatten om “forældreret” reelt drejer sig om

Spørgsmålet om forældres indsigt i undervisningsmateriale er reelt og værd at forfølge journalistisk, men det bør undersøges ved at spørge konkret ind til, hvilket materiale der faktisk bruges i danske klasselokaler, og hvordan skoler håndterer foraeldrehenvendelser om indsigt. Det er en anden og mere presis undersøgelse end en generel påstand om statslig “indoktrinering”, som hverken læreplanerne eller den tilgængelige forskning bakker op om i den form.

Læs også: Biblioteker taber ikke til TikTok. De får flere besøgende

Udsigten

Den danske folkeskoles læreplaner indeholder ikke den brede, tværfaglige kønsideologi-undervisning, debatten ofte antyder, køn indgår primært i sundheds- og seksualundervisningen, som har været lovpligtig i over et årti. Det betyder ikke, at der ikke er en legitim debat at have om gennemsigtighed, undervisningsmateriale og forældreinddragelse. Men den debat foeres bedst med konkrete spørgsmål til konkret undervisningsmateriale, ikke med en påstand om et system, der har taget forældrerollen fra bunden.

ExtraFokus.com: Dybere blik på det danske samfund.