En bilsynsassistent i Nordsjælland mistænkes for bestikkelse i mindst 70 tilfælde. Bilejere fra hele landet har betalt 4.200 kroner per gang for at slippe for at køre deres biler til syn – køretøjerne blev aldrig kontrolleret, men fik udstedt synsrapporter uden anmærkninger. Fire mænd møder i Retten i Viborg 16. februar 2026, og alle forventes at tilstå. Sagen afslører ikke bare individuel korruption, men fundamentale huller i et kontrolsystem, der skal sikre færdselssikkerheden for alle danskere. Når lovpligtige sikkerhedskontroller kan købes over disk i årevis uden at blive opdaget, er problemet ikke længere kriminelle enkeltpersoner – det er systemet selv.
Et Velkendt Mønster
Dette er ikke en isoleret hændelse. For to år siden afslørede DR’s Kontant en næsten identisk sag fra en synshal i Kerteminde, hvor en ansat blev dømt for lidt over 60 tilfælde af korruption. Retten i Odense idømte ham i september 2024 ni måneders fængsel – tre til afsoning, seks betinget med samfundstjeneste – og fratog ham retten til at udføre syn i en periode. Nu gentager historien sig i Nordsjælland med endnu flere tilfælde. Man må konstatere, at når samme forbrydelse begås igen og igen i forskellige dele af landet, handler det ikke om “dårlige æbler” – det handler om en struktur der gør svindel både muligt og lukrativt.
Mønsteret er det samme: En synsansvarlig udsteder falske godkendelser til kunder fra hele landet, der betaler tusindvis af kroner for at slippe for kontrollen. Køretøjerne eksisterer i systemet som godkendte, men ingen har faktisk kontrolleret dem for farlige fejl. Det betyder, at disse biler har kørt på danske veje i månedsvis eller år uden at leve op til sikkerhedskravene. Konsekvenserne kan være dødelige – både for ejerne selv og for andre trafikanter der møder disse ukontrollerede køretøjer.
Kontrollen Der Ikke Kontrollerer
Færdselsstyrelsen fører tilsyn med synsvirksomheder gennem både administrative og praktiske kontroller. Synsvirksomheder skal arbejde efter et kvalitetsstyringssystem godkendt af en kontrolinstans, der kontrollerer én gang årligt. Men hvis to næsten identiske svindelsager kan køre i årevis uden at blive opdaget, er det åbenbart, at systemet ikke virker. Her står vi over for et paradoks: Vi har kontrol af kontrollen af kontrollen – men alligevel slipper organiseret bedrageri igennem i industrielt omfang.
Rigsrevisionen kritiserede allerede i 2012 kvaliteten af bilsyn og Færdselsstyrelsens tilsyn. Kritikken var skarp: Ministeriet havde ikke aktivt fulgt op på liberaliseringen af bilsyn, selvom området havde markant betydning for færdselssikkerheden. Færdselsstyrelsen havde ikke tilrettelagt sit tilsyn tilfredsstillende, og departementet havde ikke sikret, at tilsynet var effektivt. Over et årti senere ser vi konsekvenserne: Systemsvigt der fortsætter, fordi de grundlæggende problemer aldrig blev løst.
Økonomien i Organiseret Svindel
4.200 kroner per falsk godkendelse gange 70 tilfælde giver 294.000 kroner – bare i den nordsjællandske sag. Kerteminde-sagen involverede “lidt flere end 60 tilfælde”, hvilket med samme pris ville give over 250.000 kroner. Det er ikke småpenge for en bilsynsassistent. Men det afgørende spørgsmål er: Hvorfor er det overhovedet muligt at udstede synsrapporter uden fysisk at have køretøjet i synshallen?
Alle syn skal indrapporteres elektronisk til Færdselsstyrelsens digitale platform. Systemet registrerer, at et syn er foretaget, men har tilsyneladende ingen måde at verificere, om køretøjet faktisk var fysisk til stede. Der er ingen krydstjek af, om synshallets videoovervågning dokumenterer køretøjet på det angivne tidspunkt. Der er ingen algoritmer der markerer mistænkelige mønstre – som når samme synsmand konsekvent godkender køretøjer på rekordtid uden anmærkninger, eller når køretøjer godkendes uden at være registreret som tilstedeværende i synshallen.
Hvem Tager Ansvaret?
De fire mænd i Viborg ventes at tilstå. Den nordsjællandske bilsynsassistent ventes ligeledes at erkende sig skyldig i et retsmøde til foråret. Men hvem står til ansvar for systemet, der gjorde deres forbrydelser mulige år efter år? Færdselsstyrelsen har tilsynsansvar, men fandt ikke uregelmæssighederne. Synsvirksomhedernes kvalitetsstyringssystemer skulle opdage afvigelser, men gjorde det ikke. De årlige eksterne audits så tilsyneladende heller ikke problemet.
Det der bekymrer mig mest er ikke, at kriminelle finder kreative måder at snyde på – det vil de altid gøre. Det der bekymrer mig er, at et system designet specifikt til at forhindre netop denne type svindel fuldstændigt fejler i sin opgave. Vi betaler gennem skatter og afgifter for et omfattende kontrolapparat. Vi lovpligtiger bilejere til at lade deres køretøjer kontrollere – under trussel om bøder på 2.000 kroner per forseelse. Men når kontrollen selv er korrupt, og tilsynet med kontrollen ikke fungerer, undermineres hele systemets legitimitet.
Konsekvenserne på Vejene
På danske veje i dag kører et ukendt antal køretøjer, der aldrig er blevet korrekt synet. De har fået stemplet “godkendt”, men kan have farlige fejl ved bremser, styretøj, lygter eller chassis. Deres ejere betalte for at slippe for besværet og fik udleveret falske sikkerhedsgodkendelser. Politiet kender angiveligt til mindst 70 tilfælde i den nordsjællandske sag alene, men specialanklager Robert Hansen præciserer “mindst”: det reelle tal kan være højere.
Hver gang du møder en bil på motorvejen, stoler du implicit på, at den er blevet kontrolleret for sikkerhedskritiske fejl. Du antager, at det lovpligtige syn faktisk har fundet sted. Den tillid er nu eroderet. Vi ved nu, at man i årevis har kunnet købe sig fra synskravet, og at systemet ikke opdagede det. Prisen for den viden betales ikke bare af dem, der blev snydt – den betales af alle trafikanter, der nu må indse, at lovpligtig kontrol tilsyneladende er til salg.
Behovet for Systemisk Reform
Løsningen er ikke hårdere straffe til de enkelte kriminelle – selvom fængselsdomme naturligvis er nødvendige. Løsningen er teknologisk og systemisk sikring af, at synrapporter kun kan udstedes, når køretøjet faktisk er fysisk til stede og kontrolleret. Det kan gøres gennem:
- Obligatorisk videoovervågning i synshaller med automatisk krydstjek mod udstedte synsrapporter
- Algoritmer der markerer statistiske anomalier i synsmænds godkendelsesmønstre
- Krav om at køretøjets nummerplade scannes ved ankomst og afgang
- Uanmeldte fysiske kontrolsyn af allerede godkendte køretøjer
Fra mit ståsted er det uacceptabelt, at Rigsrevisionen kunne kritisere systemet grundlæggende i 2012, og at vi i 2026 stadig ser de samme typer svindel gentage sig. Det tyder på manglende politisk vilje til at prioritere trafiksikkerhed over bekvemmelighed for bilsyndsbranchen. Færdselsstyrelsen har haft over et årti til at implementere effektiv kontrol – tiden til undskyldninger er forbi.
Spørgsmålet er ikke, om systemet kan repareres. Spørgsmålet er, om der er politisk vilje til at gøre det – eller om vi accepterer, at lovpligtig sikkerhedskontrol forbliver en illusion, der kan købes for 4.200 kroner, så længe ingen stiller ubehagelige spørgsmål til dem, der skal føre tilsyn.
Denne dybdeanalyse er kun mulig, fordi ExtraFokus prioriterer kritisk journalistik frem for taktiske hensyn til myndigheder og brancheinteresser. Hvis du mener, det er vigtigt at stille de systemiske spørgsmål – ikke bare dække de individuelle kriminalsager – kan du støtte vores arbejde med en donation på ExtraFokus.com. Uafhængig journalistik koster ressourcer, men alternativet er journalistik der kun refererer myndighedernes pressemeddelelser.
