Ungarns dobbeltagent: Manden der solgte EU’s hemmeligheder til Kreml

Han landede i Budapest fra Sankt Petersborg. En time senere ringede telefonen.

Det var Sergej Lavrov – Ruslands udenrigsminister, den mand der dækker for et regime, der bomber ukrainske hospitaler og sender sabotører til NATO-lande. Og i den anden ende: Péter Szijjártó, udenrigsminister i et EU– og NATO-medlemsland. En mand med adgang til Europas mest følsomme forhandlingsrum. En mand der, ifølge nyligt lækkede lydoptagelser verificeret af et konsortium af graverende journalister fra VSquare, FRONTSTORY, Delfi Estonia, The Insider og ICJK, ikke blot talte med Lavrov – men arbejdede for ham.

Det er ikke en metafor. Det er, hvad optagelserne viser.

Szijjártó lovede at arbejde for at fjerne en russisk oligarks søster fra EU’s sanktionsliste. Han lækkede fortrolige diskussioner fra EU’s udenrigsministerråd direkte til Moskva. Han spurgte en russisk vicenergiminister om at forsyne ham med argumenter, han kunne bruge i Bruxelles, for at hjælpe Rusland. Han tilbød at fjerne russiske banker fra EU’s sanktionspakke. Og til sidst, med optagelsen sluttende, sagde han til Lavrov: »Jeg er altid til din rådighed.«

Hvad der faktisk skete den 30. august 2024

Lavrovs opkald kom ikke ud af ingenting. Det kom som en reminder – en tjekopringning til en mand, der allerede havde givet sit ord.

Russisk-usbekisk milliardær Alisher Usmanov – beskrevet af EU som en mand med »Særligt tætte bånd« til Vladimir Putin, sanktioneret af EU, USA, Canada og Storbritannien – ville have sin søster, Gulbahor Ismailova, fjernet fra EU’s sanktionsliste. Og han havde, angiveligt, allerede fået en aftale med Szijjártó.

»Jeg ringer på Alishers anmodning, og han bad mig bare minde dig om, at du var ved at gøre noget ved hans søster,« sagde Lavrov i opkaldet, ifølge transskriptionerne.

Svaret kom prompte: »Ja, absolut. Jeg og slovakkerne indsender et forslag til EU om at fjerne hende fra listen næste uge.«

Syv måneder senere var Ismailova fjernet fra EU’s sanktionsliste. Samtidig med hende forsvandt den russiske forretningsmand Viatcheslav Moshe Kantor og Ruslands sportsminister Mikhail Degtyaryov. Alt dette skete i marts 2025, efter at Ungarn og Slovakiet truede med at blokere hele sanktionsforlængelsen – en forlængelse der kræver enstemmighed fra alle 27 EU-lande, og som dermed giver Budapest en løftestang, der er fuldstændig ude af proportion med landets faktiske tyngde i Europa.

Ismailova er fortsat sanktioneret af Storbritannien, USA, Ukraine og Estland. Tallinn genindførte sanktionerne mod hende umiddelbart efter, at EU fjernede hende.

Muldvarpen i mødelokalet

Det stopper ikke ved oligarksøsteren.

I det samme opkald, minutter efter aftalen om Ismailova var bekræftet, skiftede Szijjártó emne og fortalte Lavrov, hvad der var foregået bag lukkede døre på EU’s Udenrigsråds møde dagen forinden – det møde, som formelt aldrig finder sted for omverdenen.

Han refererede, hvad Litauens daværende udenrigsminister Gabrielius Landsbergis havde sagt om, at europæiske energikøb finansierer russiske missiler og raketter med 12 procent. Szijjártó korrigerede argumentet over for Lavrov: »Ikke kun os og slovakkerne køber gas og olie direkte fra Rusland – I køber det samme fra jer via Indien, Kasakhstan.«

Landsbergis bekræftede over for journalisterne, at scenen var autentisk: »Det ser ud til, at Putin hele tiden har haft – og stadig har – en muldvarp ved alle europæiske og NATO-møder,« sagde han og tilføjede: »Hver generation har en Kim Philby.«

Philby-referencen er ikke tilfældig. Kim Philby var den britiske efterretningsofficer, der i årtier arbejdede som KGB-agent og lod information strømme til Moskva fra de allieredes øverste niveauer. Han modtog Leninordenen. Szijjártó modtog Venskabsordenen – Ruslands højeste udmærkelse til udlændinge – tildelt personligt af Vladimir Putin og fysisk overrakt af Lavrov den 30. december 2021.

Sammenfaldene er for mange til at afvise som symbolske.

En erfaren europæisk efterretningsofficer, der gennemgik transskriptionerne for journalisterne, udtrykte det direkte: »Fjerner man navnene og viser disse samtaler til enhver sagsbehandler, vil vedkommende sværge på, at det er en transskription af en efterretningsofficer, der arbejder sin kilde.«

Skyggeflåden og de 72 navne

Afsløringerne fra VSquare og konsortiets øvrige medier handler ikke kun om Ismailova.

I et separat opkald med Ruslands vicenergiminister Pavel Sorokin – en London-uddannet tidligere Morgan Stanley-bankier, der beskrives som Putins »hemmelige våben« mod vestlige energisanktioner – fortalte Szijjártó, at han gør »sit bedste« for at »omstøde« en central EU-sanktionspakke, der målretter Ruslands såkaldte skyggeflåde.

Skyggeflåden er et netværk af tankskibe, der sejler under falske flag og bruges til at omgå vestlige olieprisgrænser, så Rusland kan sælge sin olie over det internationalt fastsatte loft og pumpe penge ind i krigsmaskinen. Ifølge EU er Dubai-baserede 2Rivers – et selskab Szijjártó forsøgte at holde ude af sanktionslisterne – en af de centrale aktører i salget af russisk olie fra statsgiganten Rosneft, nu selv under amerikanske sanktioner.

I opkaldet indrømmede Szijjártó, at han allerede havde fjernet 72 enheder fra en liste på 128. Han bad derefter Sorokin om at hjælpe ham med at identificere argumenter for, hvorfor de resterende fjernelser ville »være i Ungarns interesse« – så han havde noget at fremlægge i Bruxelles.

Det er ikke en udenrigsminister, der forsvarer sit lands interesser. Det er en udenrigsminister, der beder fjenden om at skrive hans talepunkter.

Den slovenske stjerne og Erdogans brev

Det er et mønster, ikke en tilfældighed. Og Ungarn arbejder ikke alene.

Ifølge optagelserne og de diplomater, der har talt med journalisterne, koordinerer Budapest og Bratislava systematisk, hvilke russiske navne de kræver fjernet fra sanktionslisterne. De starter med en lang liste og forhandler sig ned til to eller tre navne – ikke af juridiske årsager, men af politiske. »De bruger ikke juridiske argumenter; de siger bare, at de af politiske grunde ikke vil have de pågældende på listen,« fortalte en europæisk diplomat anonymt til konsortiets journalister.

Under den seneste forhandlingsrunde i marts 2026 – som skulle afgøre, om sanktioner mod alle 2.700 russiske enkeltpersoner og enheder ville fortsætte eller udløbe den 15. marts – kom der yderligere pres udefra.

Tyrkiets præsident Recep Tayyip Erdogan sendte et brev til den slovakiske premierminister Robert Fico og beskrev Usmanov som »en kær ven,« roste hans velgørenhed og bad om, at han blev fjernet fra listen. Organisationen for tyrkiske stater, plus lederne af Aserbajdsjan, Kasakhstan, Kirgisistan og Usbekistan, sendte tilsvarende breve til EU-toppen.

Forhandlingerne trak ud til fredag nat den 14. marts 2026. Slovakiet sagde til sidst ja til at forlænge sanktionerne med Usmanovs navn på listen – men kun i de tidlige morgentimer, og kun efter massivt pres.

Havde de 27 lande ikke nået enighed inden den 15. marts, var sanktionerne mod samtlige 2.700 russere og enheder automatisk udløbet.

Det var så tæt på.

Hvad det koster os

EU’s sanktionsregime mod Rusland er den eneste ikke-militære magtfaktor, som Europa har til rådighed i forsøget på at øge prisen for Putins invasion af Ukraine. Det virker ikke perfekt, og det er ikke en erstatning for politisk vilje. Men det er noget. Og det forudsætter, at de 27 lande, der sætter sig om bordet, faktisk repræsenterer Europas interesser – ikke Kremls.

Det gør de åbenbart ikke alle. Det vidste mange i diplomatiske kredse i forvejen. Men nu er det dokumenteret, i stemmer, i tid og i navne. En senior europæisk diplomat, der talte med journalisterne efter at have set transskriptionerne, sagde det nøgternt: »Ungarn opfylder klart politiske ordrer fra Rusland.«

Politico rapporterede allerede inden afsløringerne, at EU-beslutningstagere i stigende grad overvejer at ekskludere Ungarn fra følsomme forhandlinger, fordi de frygter, at Budapest lækker information til Moskva. Nu ved vi, at frygten var berettiget.

Det mest chokerende er ikke, at Szijjártó gør det. Det mest chokerende er, at systemet har tilladt det i årevis. EU’s konsensusregel, der kræver enstemmighed for at forlænge sanktionerne, er designet til at sikre, at alle stemmer høres. Den bruges nu som et instrument af en stat, der konsekvent og dokumenteret handler på Kremls instrukser.

Det er ikke en demokratisk svaghed. Det er en strukturel sårbarhed, som Moskva udnytter med præcision.

Valget den 12. april og hvad der kommer efter

Afsløringerne falder ti dage inden Ungarns parlamentsvalg den 12. april 2026.

Meningsmålinger viser, at Orbáns Fidesz-parti sakker bagud for den centerkonservative Tisza-bevægelse under udfordreren Péter Magyar – og ifølge VSquares egne tidligere afsløringer har Kreml aktivt sat ressourcer af til at hjælpe Orbán med skjulte valgpåvirkningsoperationer, med Putins vicestabschef Sergej Kiriyenko i spidsen.

Szijjártó har svaret på afsløringerne ved at kalde dem et angreb fra udenlandske efterretningstjenester – og hævder, at det er et »kæmpe skandale«, at hans telefon er blevet aflyttet. Han benægter ikke indholdet. Han benægter ikke, at samtalerne fandt sted. Han skifter bare emne.

Det er reaktionen fra en mand, der ikke har et modsvar til det, der er sagt.

Den europæiske diplomat, der har fulgt sanktionsforhandlingerne, sagde det, som burde siges højt i ethvert EU-mødelokale: »Jeg finder det besynderligt, at tredjelande ønsker at påvirke EU’s sanktionsbeslutninger, og at deres ordrer præsenteres af Ungarn eller Slovakiet. EU bør træffe disse beslutninger selv.«

Ja. Det bør det. Men det sker ikke af sig selv.

Danmark er et af de lande, der har stillet mest op i forsøget på at holde Rusland ansvarlig. Vi har leveret våben, vi har bakket sanktionerne op, og vi betaler – som alle andre – en reel pris i form af energiomstilling og inflation. Når et EU-land systematisk underminerer det fundament, vi alle har lagt, sker det også på vores regning.

EU-Kommissionen har endnu ikke fremlagt konkrete forslag til at reformere den konsensusregel, der giver Ungarn sit veto. De europæiske regeringer, der i årevis har vidst om lækkene, har valgt diplomatisk stilhed fremfor åben konfrontation. Det burde ændre sig nu.

ExtraFokus.com: Dybere blik på magten og de oversete historier.