Kremls børnesoldater: Sådan stjæler Rusland en generation

Oleksiy er 60 år og har været skoleleder hele sit voksne liv. Den 2. marts 2022 rullede russiske kampvogne ind i hans landsby i Zaporizjzja-regionen. Eleverne flygtede. Kampene nærmede sig. Og så kom kravet: Genåbn skolen under det russiske læseplan. Han nægtede. Det kostede ham næsten alt.

Bevæbnede russiske soldater opsøgte hans hjem elleve gange. Ved én lejlighed kørte de ham ti kilometer ud i steppen, holdt ham på skudhold og fremviste forfalskede dokumenter med hans underskrift – en beskyldning om samarbejde med Ukraine. De efterlod ham alene i det åbne land. Han gik hjem. Truslerne fortsatte: dødstrusler, tvangsindkaldelse, trusler mod hans kone. Hans pas blev konfiskeret.

I april 2024 modtog Oleksiy en udvisningsordre, der anklagede ham for »ulovlig indrejse i Den Russiske Føderation« – i sit eget land – og forbød ham adgang i 20 år, mens han mistede sin ejendom. Russiske styrker eskorterede ham og hans kone til den georgiske grænse. I dag driver han sin gamle skole online fra fri ukrainsk jord. Inde i de besatte områder ser det anderledes ud.

Det er ikke en isoleret sag. Det er et system.

Hvad sker der med en generation som Ruslands krigsbytte?

Siden Ruslands fuldskala invasion i februar 2022 lever 1,6 millioner ukrainske børn under russisk besættelse – svarende til næsten hvert femte ukrainske skolebarn. Af dem er knap 600.000 i skolealderen. I 2025-2026 fungerer 1.980 skoler i de besatte territorier udelukkende under russiske regler og læreplaner, med over 582.000 børn i systemet. Det er ikke tilstand, det er omdannelse.

Rusland har ikke blot besat landsbyer og byer. Det har besat klasseværelserne – og derigennem forsøgt at besætte selve identiteten hos en hel generation ukrainske børn. Hvad vi ser dokumenteret i hundredvis af Telegram-opslag fra russiske propagandakanaler i de besatte områder, i rapporter fra Almenda-centret for civilsamfundsuddannelse, i Yale-forskeres analyser og i vidnesbyrd fra dem, der har oplevet det på egen krop, er ikke propaganda. Det er en metodisk krigsforbrydelse i fuld offentlighed.

Det spørgsmål, de fleste medier undlader at stille, er dette: Hvad sker der, når disse børn vokser op?

Hvordan erstatter Rusland ukrainsk identitet med militærkultur?

Alyona er 19 år og mødte os i Kyiv. Hun voksede op i Simferopol på Krim, var otte år, da Rusland annekterede halvøen i 2014, og levede under besættelse til for nylig. »Jeg voksede op under besættelse,« siger hun enkelt. Efter 2022 blev skolepropagandaen mere aggressiv. »Det var et vendepunkt. De vil erobre unges sind. På den måde bliver der ingen oprør.«

Tallene er præcise og brutale. Inden Krims besættelse lærte samtlige elever ukrainsk sprog og litteratur. I 2024 var andelen 0,5 procent. Det tog ti år at slette et sprog fuldstændigt. I Zaporizjzja-regionen studerede 43 procent af eleverne ukrainsk i 2023-2024; i Kherson-regionen 60 procent. I juni 2025 rapporterede russiske medier om en ordre, der fjernede ukrainsk fra alle skoler under russisk kontrol.

Alyona beskriver, hvordan hver skoledag begyndte med den russiske nationalhymne. Invasionen blev præsenteret som et heroisk projekt. Ukrainsk historie blev fordrejet eller slettet. »I 2014 underviste de stadig i ukrainsk på min skole. Inden for et år var det valgfrit. Derefter forsvandt det.« Det er ikke kulturel drift. Det er kulturel udryddelse med plan og tidsplan.

Yunarmiya: Militæret i klasseværelset

Den centrale operationelle arm i Kremls børne-militarisering hedder Yunarmiya – Ungdomshæren – oprettet af det russiske forsvarsministerium i 2016 med det erklærede formål at fremme militær disciplin. Den er aktiv i alle besatte ukrainske regioner. I 2025 modtog Yunarmiya én milliard rubler i statsfinansiering. I 2024 involverede den 44.600 minderråige i besatte territorier. Planen for 2025 er at fordoble antallet af centre.

Bevæbnede militærgrupper kommer ind i klasseværelserne og stiller skydevåben frem. Skoler iscenesætter militærmarchbegivenheder. Sportsturnéer indeholder våbentræning. Telegram-opslag fra Zaporizjzja og Kherson viser børn stå i formation iført Yunarmiyas røde baretter, aflægge ed og synge den russiske nationalhymne. Den russiske nationalgarde, Rosgvardia – direkte underlagt Putin – gennemfører »Modets timer« i skoler og børnehjem: ideologisk indoktrinering pakket ind som patriotisk dannelse.

Alyona bekræfter mønsteret. Fra femte klasse starter militærpresset. Der er øvelser med rigtigt skydevåben. Drenge bliver opfordret til at registrere sig ved indkaldelseskontorer allerede som 14- eller 15-årige. Nogle tages med til skydebaner. »De behandles som kanonføde,« siger hun.

Et netværk designet til at afskære børn fra Ukraine

Lejrene præsenteres som rekreative programmer. Det er de ikke. Ifølge Almenda-centrets rapport blev over 220.000 børn i sommeren 2024 alene sendt til lejre i Krim, Rusland og Belarus. De tages til Moskva-regionen, til Fjernøsten, til Kaukasus. Det er geografisk adskillelse fra forældre og ukrainsk virkelighed – og det er bevidst.

Det bedst kendte eksempel er Artek på Krim, Sovjettidens berømte pionerlejr, der nu fungerer som ideologisk deponeringsstation. Yale Humanitarian Research Lab har kortlagt 210 russiske indoktrinerings- og militærtræningssteder for ukrainske børn. Militærtræning begynder for børn helt ned til otte år.

Hertil kommer VOIN-centrene – »Krigernetværket« – oprettet i december 2022 på Putins personlige initiativ. I 2023 trænede det 17.000 unge og havde 22 filialer under direkte Kreml-opsyn. Åbningen af filial i Berdyansk blev overværet af Sergei Kiriyenko – næstleder af præsidentadministrationen. Det er ikke lokal aktivisme, men statsbygging med børn som materiale.

En krigsforbrydelse i slow motion

Almenda-centrets rapport konkluderer, at den russiske politik bryder mindst syv internationale normer, herunder forbud mod krigspropaganda over for minderrårige, militarisering af børn og ændring af beskyttede personers juridiske status. Bortfjernelsen af ukrainsk uddannelse og tvangsindoktrinering krænker både Haag-konventionen og Genève-konventionen.

FN’s Menneskerettighedskontor har verificeret, at mindst 200 børn – mange fra institutioner – i det første besættelsesår blev overflyttet til Rusland, handlinger der »kan udgøre krigsforbrydelser.« FN’s menneskerettighedschef Volker Türk erklærede i marts 2025: »De igangværende fjendtligheder og Ruslands besættelse har forårsaget storskalerede menneskerettighedskrænkelser og påført millioner af børn ufattelig lidelse.«

Det er pointen. Valget er fjernet systematisk. Ikke med et enkelt dekret, men år for år, skole for skole, ed for ed.

Den danske dimension: Vi er ikke tilskuere

Danmark har siden 2022 ydet over 13 milliarder kroner i støtte til Ukraine – militær, humanitær og finansiel. Det er rigtige penge, og de gør en reel forskel på slagmarken. Men den krig, der foregår i klasseværelserne, er ikke en vi vinder med ammunition.

Det er slående, hvor lidt det internationale samfund – herunder Danmark – har investeret i dokumentationen, retsforfølgelsen og den konkrete modvægt til Kremls uddannelsessystem. Den internationale straffedomstol har udstedt en arrestordre mod Putin for ulovlig bortførelse af ukrainske børn. Dommen eksisterer på papir. Mekanismer til at hente disse børn hjem eksisterer næsten ikke.

Alyona og de, der ikke kom ud

Alyona er nu fri. Men hun beskriver de venner og jævnaldrende, der stadig er dér – fanget af frygt, isolation og mangel på information. »At leve som de lever dér, er ikke et liv,« siger hun.

Oleksiy driver sin skole online. Hans elever sidder spredt rundt i frit Ukraine og i diasporaen, forbundet via en skærm til den mand, der nægtede at underskrive sig til et system, han ikke troede på. Han mistede sit hus. Han mistede sine 20 år. Han fortsætter.

Det, vi ser dokumenteret i disse rapporter, Telegram-kanaler og vidnesbyrd, er ikke bare en krigsforbrydelse begået mod ukrainere. Det er en industriel produktion af fremtidige fjender af fred – børn, der vokser op med en russisk militær identitet plantet oven på en ukrainsk, der er forsøgt slettet. De vil være voksne om ti år. Hvad sker der så?

Det spørgsmål burde holde os vågne.

ExtraFokus.com: Dybere blik på magten og de oversete historier.