Houthis angriber Israel: Oliekrise rammer danske priser hårdt

Olieprisen er tredoblet på fire uger. Fra 70 til 122 dollar tønden. Bag det tal ligger en krig, der udspiller sig samtidig på fire fronter: Iran, Israel, Libanon og nu Yemen.

Houthis, Irans proxy i Nordyemen, affyrede lørdag to missiler mod Israel. Første gang siden krigens start 28. februar. Israel opsnappede det første over Vestbredden. Samtidig landede de første amerikanske Marines i Mellemøsten, tusinder på vej fra 82nd Airborne. Washington Post citerer Pentagon-kilder om ugers planlagte jordoperationer i Iran. Trump tøver med godkendelse. Udenrigsminister Marco Rubio kalder det “maksimal fleksibilitet”.

Denne krig rammer ikke kun Teheran eller Sanaa. Den rammer den danske benzinstander, brødprisen og varmeregningen. Fire uger med bomber, blokader og proxy-angreb har lukket dele af Hormuz-strædet, truet Bab el-Mandeb og sendt olieprisen over 120 dollar tønden. Hvad sker der, når Marines rammer jord? Og hvorfor har ingen i Folketinget en plan B?

Læs også: Trumps plan mod Irans ayatollah rammer Danmark hårdt

Krigens tidslinje: Missiler, Marines og multi-front

Første fase: 28. februar, 10. marts. USA og Israel iværksætter “Operation Præcision”. Luftangreb mod iranske atomfaciliteter, våbenfabrikker og IRGC-basisser. Trump: “Vi stopper Teherans atomdrøm.” Iran svarer med at lukke Strædet af Hormuz. Normalt 138 tankere dagligt. Nu syv. 20 procent af verdens olie blokeret. Priserne springer 8 procent på 24 timer. Qatar, Kuwait og Oman ramt. Aramco-anlæg i Saudi røgsky.

Uge 2-3: 11.-24. marts. Iran angriber Israel med droner. Israel svarer med præcisionsbombning af Teherans produktionssteder. Fem døde i Bandar-e-Khamir. To skibe ødelægt. Libanon tændt igen: Israel genoptager krig mod Hizbollah. Tre journalister og en libanesisk soldat dræbt i angreb på mediebil. Follow-up-strike rammer redningsarbejdere. Al Manar: “Krigsforbrydelse.” Israel: En journalist var Hizbollah-intelligence. En israelsk soldat faldt i kamp.

Uge 4: 25.-29. marts. Houthis træder ind. Lørdag 28.: Første missil mod Israel. Flyver over Vestbredden. IDF interceptor. Andet missil søndag. Talsmand Yahya Saree: “Flere kommer. Skibe i Røde Havet er næste.” Samtidig: Første Marines-kontingent lander fredag. Tusinder fra 82nd Airborne på vej. Rubio: “Ingen ground troops nødvendige, men fleksibilitet.” WaPo: Planer for raids i Iran. Trump udsætter Hormuz-frist med 10 dage. Truer iranske kraftværker.

Pakistan hoster talks søndag-mandag: Saudi, Tyrkiet, Egypten. Irans Pezeshkian ringer Pakistans Sharif. Drone mod Barzanis residens i Erbil skudt ned. Sanaa: Unge Houthis rallyer med AK-47’ere. Solidaritet med Teheran.

Verificerbart? IDF-bekræftelser. Reuters-kilder i Kurdistan. Houthis’ egne videoer. Satellitbilleder fra Hormuz. Eksperter i DW-transcript: Houthis koordineret af Iran. Ti års investering i droner, missiler, Hizbollah-træning. De var ikke “på sidelinjen”. Spørgsmålet var hvornår.

Hvem vidste hvad? Trump bombede Houthis i 2025. Dræbte 53. Alligevel “overraskelse”. Dansk vinkel: NATO-diskussioner i Bruxelles. Forsvarsminister Troels Lund Poulsen: “Vi overvåger tæt.” Men ingen danske reserver eller planer.

Hvad hvis Marines lander? Eskalation. Iran truer “stærkt svar” på infrastruktur-angreb. Rosatom evakuerer Bushehr-kraftværk. Nuklearsikkerhed truet.

Shipping-kaos: Hormuz + Bab el-Mandeb = Global kollaps

Strædet af Hormuz: Irans “toldsbod”. Iran lader 20 pakistanske skibe passere dagligt. Pludselig diplomatisk gestus. Men tanktraffic nede 95 procent. Bab el-Mandeb: Houthis’ hjemmebane. De har ramt skibe siden Gaza-krigen 2023. Et hit er nok. Forsikringer eksploderer. Saudi-olie fra Yanbu reroutes. Bloomberg: Ny produktion vestpå. Skibe om Afrika: Plus 10-14 dage, dobbelt brændstof. Suez ubrugelig.

Kronologi priser: 1. marts: 70 dollar/fat. 15. marts: 95. 29. marts: 122. IEA frigav 400 mio. tønder reserver. Dækker 90 dage ved fuld blokade. Midlertidigt. Houthis’ arsenal: Iran-leveret ballistiske missiler, droner. De filmede græske skibe eksplodere i 2025. Trussel alene løfter priserne.

Danske konsekvenser: Maersk omdirigerer 40 procent af flåden. Forsinkelser på kinesiske solpaneler, turbinedele til Vesterhavet. Grønt skift halter. Raffinaderier i Kalundborg: Olie fra Saudi blokeret. Elpriser +18 procent siden januar. Gas +25. Supermarkeder: Brød 12 procent dyrere. Inflation på 5,2 procent Q2-prognose.

For en dansk pendler med et typisk dieselforbrug betyder prisstigningen flere hundrede kroner ekstra om måneden. Modargument: IEA-reserverne stabiliserer markedet midlertidigt, og Marines skal sikre skibsruterne. Men hvis der kommer landoperationer i Iran, åbner det en helt ny front. Putin sælger imens olie via sin skyggeflåde, mens Trump har udskudt sanktioner til april.

Hvad koster det virkelig? Ikke kun literprisen. Tilliden.

Hvem bærer regningen?

Det er ikke kun forbrugere ved literprisen, der mærker det. Fagforeningen 3F har tidligere dokumenteret, at energiregninger for medlemmer steg 22 procent under 2022-krisen, med op mod 15.000 permitteringer i transportsektoren som følge. Nordea vurderer, at hver 10-dollar stigning i oliprisen koster dansk BNP omkring 0,3 procentpoint.

Energistyrelsen advarede allerede i 2025 om risikoen for chokpoints i Mellemøsten. Folketingets energiudvalg reagerede ikke på advarslen dengang. Modargumentet er diversificering til Norge og Libyen som forsyningskilder, men den kapacitet er allerede udnyttet fuldt ud.

Dansk systemfejl: Reserver nul, tropper måske

Danmark importerer 92 procent energi. Reserves: Dage, ikke uger. Aagaard 12. marts: “Undgå unødvendig kørsel.” Som løsning? Elpriser +22 kr/MWh. Gas +30. Landbrug: Gødning +15 procent. Fødevarepriser følger. Pharma-eksport (Novo Nordisk): Forsinkelser fra Kina. Grønne projekter: Ørsted pauserer to havvindparker. Dele i containerne om Afrika.

Læs også: Ukraine rammer Putin der, hvor det gør ondt

Paralleller: 1973-oliekrise. Danmark lærte null. Maersk-rapport: 5 mia. kr. tabt på rerouting. NATO: Danmark bidrager med fregat? Lund Poulsen: “Under overvejelse.” Men ingen strategiske oliereserver som Norge (90 dage).

Pakistan-talks: Potentiale? Saudi/Tyrkiet vil deeskalere. Men Houthis eskalerer. Trump: Ønsker afslut før midterms. Krigen upopulær. Demonstranter i 20 US-byer: “No more war!” Putin casher ind.

Hvad kunne vært anderledes? 20 procent reserver bygget 2020-2025. Diplomati via Pakistan tidligere. Trump forhandlet før Hormuz-blokade. Iran undgået proxy-rampage.

Fra mit ståsted: Det er udmattelseskrig. De har tid. Vi har regninger.

Udmattelse og udsigt

Houthis lover flere missiler. Marines står klar til eventuelle raids. Israel fortsætter bombardementerne. Trump kalder det “forhandlinger, der går godt”. Markederne åbner mandag, og kaos er forventet. Olie til 140 dollar er ikke udelukket.

Konsekvensen for Danmark: Et forventet BNP-fald på 1,2 procent i 2026 og arbejdsløshed op mod 7 procent, ifølge de foreløbige vurderinger. Danske eksporterhverv med afhængighed af Suez-ruten. Fiskeri, landbrug, dele af industrien. Står til at mærke det først.

Udsigten: Forhandlingerne i Pakistan kan potentielt køle konflikten ned. Men kombinationen af amerikanske Marines og fortsætte Houthi-angreb åbner for en ny fase. Trump er presset af midtvejsvalget. Iran presser til gengæld videre med sit energi-våben.

Del din historie i kommentarerne. Støt ExtraFokus med donationer. Vi graver, mens magten tier.

ExtraFokus.com: Dybere blik på magten og de oversete historier.