Terror-sympatier: Hvem bakker op om Hamas/ISIS?

Terrortruslen mod Danmark er fortsat på niveau 4 ud af 5. “Alvorlig”. Ifølge PET’s seneste årlige vurdering fra april 2025. Den vaesentligste enkeltstående trussel kommer fortsat fra personer, der sympatiserer med militant islamisme. Det er ikke en ny konklusion. Det har været PET’s vurdering i flere år i træk, men trusselsbilledet har ifølge tjenesten ændret karakter.

Det rejser et spørgsmål, der er sværere at besvare præcist, end mange debatindlæg giver indtryk af: Hvor stor er egentlig sympatien for militante islamistiske grupper i Danmark, hvem er de mest udsatte for at blive radikaliseret, og hvad gør myndighederne faktisk ved det?

Hvad PET faktisk vurderer

Ifølge Center for Terroranalyse (CTA) under PET har konflikten i Mellemøsten. Primært Israel-Gaza-krigen. Radikaliseret og mobiliseret flere militante islamister, både i Danmark og internationalt. Både veletablerede grupper som Islamisk Stat og al-Qaida har opfordret til angreb med henvisning til konflikten. Samtidig peger CTA på nye aktører uden tidligere betydning for det danske trusselsbillede, herunder personer med tilknytning til organiseret kriminalitet, der benytter “crime as a service”. Kriminelle, der lejes til at udføre opgaver for ekstremistiske netværk uden selv nødvendigvis at være ideologisk motiverede.

Michael Hamann, chef for Center for Kommunikation og Strategi i PET, har beskrevet resultatet som et “mere fragmenteret og uforudsigeligt trusselsbillede”, fordi kombinationen af velkendte og nye trusselsaktører gør det sværere at forudse, hvorfra det næste angreb kan komme.

Læs også: Velfærdssamfundet og muslimsk indvandring: En farlig kombination

“Hybridisering”: Når ideologi blandes med alt muligt andet

Et centralt begreb i PET’s nyere vurderinger er “hybridisering”. Et fænomen, hvor enkeltpersoner blander traditionelle ideologiske og religiøse narrativer med konspirationsteorier, generel voldsfascination og personlige forhold som psykisk sygdom. Det betyder, at et stigende antal sager ikke længere passer pänt ind i kategorien “ideologisk overbevist ekstremist”, og at radikalisering i praksis ofte er en mere rodet og individuel proces end de forenklede fortællinger, der ofte dominerer debatten.

Det mest sandsynlige angrebsscénario, ifølge PET, er ikke en velorganiseret cellestruktur, men en enkeltperson eller en mindre gruppe med ingen eller kun perifer kontakt til etablerede ekstremistiske miljøer. Nogen, der primært er radikaliseret online, og som benytter lettilgængelige midler som skydevåben eller hjemmelavede bomber. De mest sandsynlige mål er ifølge PET store offentlige forsamlinger, myndighedsmål, jødiske eller israelske mål, mål relateret til opfattede krænkelser af islam samt LGBT+-mål.

Danmark har allerede set konsekvensen

Den 14.-15. februar 2015 dræbte Omar El-Hussein to mennesker i København. Én ved et debatarrangement om ytringsfrihed på Krudttønden, én ved synagogen i Krystalgade, og sårede flere politibetjente, før han selv blev skudt og dræbt af politiet. Angrebet er stadig det tydeligste eksempel på den type angreb, PET i dag beskriver som det mest sandsynlige: en enkeltperson, delvist radikaliseret uden en solid organisatorisk baggrund, der handler alene med lettilgængelige våben mod netop de typer mål, PET peger på. En debat om ytringsfrihed og et jødisk mål.

Hvor mange sympatiserer faktisk?

Her bliver billedet mere usikkert, end mange fremstillinger giver indtryk af. Der findes ikke en pålidelig, løbende dansk måling af, hvor stor en andel af muslimer i Danmark der sympatiserer med konkrete grupper som Hamas eller Islamisk Stat, og internationale undersøgelser af holdninger i andre lande, som nogle gange inddrages i den danske debat, kan ikke bruges som stedfortræder for danske forhold. Det er en anden juridisk, politisk og social kontekst, og at overføre procenttal fra et land til et andet er metodisk uholdbart.

Læs også: Muslimernes Fællesråds årsrapport er ikke forskning

Det, PET faktisk kan sige noget om, er antallet af konkrete sager: personer, der har rejst til Syrien for at slutte sig til militante grupper, personer under aktiv efterforskning, og konkrete angrebsplaner, der er blevet afværget. Det tal er langt mere præcist, og langt mere anvendeligt til at vurdere den faktiske trussel. End forsøg på at estimere en generel “sympati-procent” i en hel befolkningsgruppe.

Drivkræfterne bag radikalisering

PET’s analyser peger på en kombination af faktorer snarere end én enkelt årsag: geopolitiske konflikter, der fungerer som mobiliserende narrativ; online-miljøer, hvor propaganda fra grupper som Islamisk Stat og al-Qaida cirkulerer med minimal moderation; og. Med “hybridiserings”-begrebet. Personlige faktorer som isolation og psykisk mistrivsel, der blandes ind i en ideologisk overbygning. Det er en mere kompleks årsagssammenhæng end både “det handler kun om religion” og “det handler slet ikke om religion”, og PET’s egne vurderinger bekræfter ingen af de forenklede versioner.

Udsigten

Terrortruslen mod Danmark forbliver alvorlig, og PET’s vurdering peger på et trusselsbillede, der er blevet mere uforudsigeligt snarere end mere overskueligt. Det taler for en fortsat prioritering af efterretningsarbejde og forebyggelse rettet mod online-radikalisering specifikt, snarere end brede antagelser om hele befolkningsgrupper.

Det er en vanskelig balance at ramme i den offentlige debat: at tage en reel og dokumenteret trussel alvorligt, uden at lade den blive til et grundlag for at mistænkeliggøre alle med samme religiøse baggrund som de få, PET faktisk efterforsker.

ExtraFokus.com: Dybere blik på det danske samfund.