Hvordan en almindelig dansker kan blive økonomisk fri

Den globale FIRE-bevægelse (Financial Independence, Retire Early) har vundet indpas blandt danskere, der ønsker økonomisk uafhængighed før den normale pensionsalder. Princippet er enkelt at forstå, men kræver en radikalt anderledes tilgang til opsparing end de fleste er vant til.

Matematikken bag økonomisk frihed

Grundprincippet bygger på den såkaldte 4-procentsregel, der stammer fra det amerikanske Trinity-studie: Tanken er, at man årligt kan traekke omkring 4 procent af sin samlede formue uden at tømme den over tid, forudsat et gennemsnitligt årligt afkast på omkring 7 procent minus inflation. Det betyder i praksis, at man skal have opsparet cirka 25 gange sit årlige forbrug for at kunne leve af formuen alene.

I en dansk kontekst skal regnestykket justeres for folkepension og ATP, som udbetales fra pensionsalderen, hvilket reducerer det beløb, man selv skal have opsparet til perioden før folkepensionen. Beregningen påvirkes også markant af, hvor stor en andel af indkomsten man realistisk kan spare op, noget, der afhænger helt af den enkeltes boligsituation, forbrugsvaner og familieforhold.

Læs også: Hygge-myten: Er vi virkelig de lykkeligste i verden?

Budgettering: Nøglen til en høj opsparingsrate

De fleste danskere sparer iflølge Danmarks Statistik en langt mindre andel af deres indkomst op, end FIRE-bevægelsen typisk anbefaler. En metode, mange FIRE-tilhængere bruger, er det såkaldte zero-based budget, hvor hver eneste krone i budgettet tildeles en kategori på forhånd (bolig, mad, transport, fritid og opsparing) så intet forbrug sker ureflekteret. Budgetteringsapps kan gøre processen konkret og synlig, hvilket iflølge adfærdsøkonomisk forskning øger sandsynligheden for, at man faktisk holder sig til planen.

Investering: Hvorfor kontantopsparing ikke er nok

En almindelig bankkonto giver historisk set et afkast, der ligger under inflationen, hvilket betyder, at rene kontante opsparinger reelt taber købekraft over tid. Det er derfor, FIRE-bevægelsen typisk anbefaler bred investering i aktiemarkedet, ofte via lave-omkostnings-indeksfonde, der følger et globalt aktieindeks frem for at satse på enkeltaktier. I Danmark beskattes afkast af aktier og investeringsforeninger som udgangspunkt med 27-42 procent, men den særlige aktiesparekonto giver mulighed for en lavere beskatning op til et vist beløb, detaljerne bør man undersøge hos SKAT eller en uvildig rådgiver, da reglerne ændrer sig.

Det er værd at understrege, at historisk afkast ikke er en garanti for fremtidigt afkast, og at aktiemarkeder kan falde markant, som under finanskrisen i 2008, hvor globale aktieindeks faldt omkring 50 procent. FIRE-strategien forudsaetter derfor en lang tidshorisont og evnen til at holde fast i strategien også gennem nedture, samt en kontantbuffer til uforudsete udgifter.

Indtægt: Den anden halvdel af ligningen

Opsparing alene har en grænse, fordi man ikke kan spare mere end 100 procent af sin indkomst. Derfor fokuserer mange FIRE-tilhængere også på at øge indtægten, gennem videreuddannelse, karriereskift til bedre betalte brancher, eller sideindtægter ved siden af hovedjobbet. Det ændrer ikke ved, at den grundlæggende matematik i FIRE-modellen kræver en betydelig opsparingsrate over mange år, uanset hvor høj indtægten er.

Danske særforhold og risici

Danmark har sammenlignet med mange andre lande høje boligpriser i de store byer, hvilket kan gøre det sværere at nå en høj opsparingsrate for folk, der bor i København eller Aarhus. Det danske velfærdssystem betyder omvendt, at man som udgangspunkt har et sikkerhedsnet, selv hvis en FIRE-strategi ikke går som planlagt. Livsbegivenheder som sygdom, børn eller jobtab kan alle påvirke tidshorisonten markant, og enhver, der overvejer en FIRE-strategi, bør bygge fleksibilitet ind i sin plan frem for at regne med et fast årstal.

Udsigten

Økonomisk uafhængighed før pensionsalderen er en reel mulighed for nogle danskere, men kræver en høj og vedvarende opsparingsrate, en langsigtet investeringsstrategi og en vis risikovillighed over for markedsudsving. Det er ikke en genvej eller en hurtig løsning, og de konkrete tal bør altid regnes igennem for den enkeltes situation, gerne med hjælp fra en uvildig økonomisk rådgiver, frem for generelle regler fundet online.

ExtraFokus.com: Dybere blik på den danske økonomi.