Biblioteker taber ikke til TikTok. De får flere besøgende.

Der cirkulerer en historie om, at danske biblioteker er ved at dø: at besøgstallet er styrtdykket, mens en hel generation i stedet henter deres virkelighedsbillede fra TikTok. Historien har et problem: Den første del af den er forkert. Biblioteksbesøgene er ikke faldet siden 2022. De er steget. Det er ikke en detalje, man kan runde af og gå videre fra. Det er hele artiklens præmis, der falder sammen, hvis man tjekker det ene tal, historien bygger på.

Besøgstallet, der rent faktisk stiger

Danmarks Statistik og Danmarks Biblioteksforening både bekræfter samme billede: Det samlede antal besøg på landets folkebiblioteker steg fra 28.567.000 i 2022 til 31.067.000 i 2023, en fremgang, der er fortsat ind i 2024. Bibliotekernes udlån fulgte samme kurs: en stigning på 8 procent fra 2022 til 2023, med et samlet udlån på 35 millioner i 2024. Der er stadig et stykke vej til før-pandemi-niveauet fra 2019, hvor over 37 millioner besøgte bibliotekerne, og et endnu større spring fra bundniveauet i 2021 på 17,7 millioner under nedlukningerne. Men retningen siden 2022 er entydigt opad, ikke nedad.

Det ændrer ikke ved, at der er et reelt økonomisk pres på området. 72 ud af landets 98 kommuner har beskåret deres kulturbudget for 2025, iflølge Altingets gennemgang af de kommunale budgetter, og folkebibliotekerne udgør typisk den suverænt største post i kommunernes kulturbudgetter. Det er altså en reel og værd-at-følge historie: Flere besøgende, men mindre økonomisk råderum til at betjene dem, et pres, der i sidste ende risikerer at true netop den fremgang, tallene lige nu viser, hvis besparelserne fortsaetter i samme tempo. De to tendenser modsiger ikke hinanden. De er bare ikke den samme historie, som den om et bibliotek i frit fald.

TikTok og de unges nyhedsvaner: Hvad der faktisk er dokumenteret

Den anden halvdel af historien (at unge i stigende grad henter nyheder fra TikTok) har til gengæld solidt belaeg, blot med andre tal end de påståede. Reuters Institute for the Study of Journalism ved Oxford Universitet, som hvert år udgiver verdens mest omfattende undersøgelse af nyhedsvaner på tværs af 48 lande, dokumenterer i sin 2025-rapport, at 44 procent af 18-24-årige globalt angiver sociale medier og video som deres vigtigste nyhedskilde, mod kun 20 procent blandt de over 55-årige. TikTok alene bruges af omkring 22 procent af 18-24-årige til nyheder, en markant stigning fra nær nul for et årti siden, hvor Facebook dominerede med 47 procent i samme aldersgruppe.

Instituttet peger på en bredere udvikling: Nyhedsformidling flytter sig fra tekst til video, fra etablerede medier til individuelle “newsfluencere”, og fra journalistik med efterrettelighedskrav til et landskab, hvor populære stemmer på TikTok og YouTube sjældent selv researcher, men i stedet genbruger og kommenterer andres journalistik. Det er iflølge instituttet netop derfor, at bekymringen for fejlinformation vokser i takt med platformenes vækst, ikke fordi platformene i sig selv løber med hele nyhedsbilledet.

Læs også: Staten kender dig bedre, end du tror

To virkelige udfordringer, sammenblandet til én forkert historie

Det interessante ved sammenbladingen er, at begge de underliggende bekymringer er reelle og værd at tage alvorligt, blot ikke som én samlet krisefortælling. Kommunale besparelser på kulturområdet er dokumenteret og udbredt. Unges stigende afhængighed af sociale medier og video som primær nyhedskilde er også dokumenteret, globalt og formentlig også i Danmark, selvom de præcise danske tal ikke er de samme som de påståede. Men at koble dem sammen til en fortælling om biblioteker i frit forfald er at opfinde en årsagssammenhæng, tallene ikke understotter, for biblioteket taber ikke besøgende til TikTok. Det får faktisk flere.

Hvem bruger egentlig biblioteket?

Et andet mønster i statistikken taler direkte imod fortællingen om et forladt bibliotek: Danmarks Statistiks kulturvaneundersøgelse viser, at den yngre del af befolkningen er blandt de flittigste biblioteksbrugere: knap halvdelen af 16-44-årige besøgte biblioteket i en undersøgelsesperiode, og indvandrere og efterkommere har en højere besøgsfrekvens (58 procent) end gennemsnittet, kun overgået af borgere med lang videregående uddannelse (57 procent). Det billede passer dårligt med en fortælling om, at biblioteket systematisk taber netop de unge og ressourcesvage brugere til sociale medier. Tværtimod er de blandt bibliotekets kernebrugere.

Flere kommuner overvejer desuden i disse måneder at afskaffe biblioteksgebyrer helt, efter analyser har vist, at gebyrfrihed øger både antallet af lånere og antallet af udlån, særligt blandt studerende og unge. Det er en konkret, virksom politisk håndtag, som sjældent nævnes, når biblioteksdebatten i stedet handler om TikTok som modstander.

Video slog tekst, og chatbots er de nye søgemaskiner

Reuters-instituttets 2025-rapport peger på to yderligere skift, der rammer bredere end blot TikTok. For det første er andelen, der foretrækker at se nyheder frem for at læse dem, steget fra 52 procent i 2020 til 65 procent i 2025 på tværs af de undersøgte lande. For det andet er kunstig intelligens begyndt at fungere som en ny type søgemaskine for nyheder: 7 procent bruger ugentligt AI-chatbots som ChatGPT eller Gemini til at holde sig opdateret, men blandt de under 25-årige er andelen mere end dobbelt så høj, 15 procent. Det er et nærmest usynligt skift, fordi det ikke foregår på en “platform” i traditionel forstand. Det foregår i en samtaleboks, hvor kilden til informationen ofte er svær for brugeren selv at spore.

Samtidig er podcasts en vokseende, men anderledes historie: I lande som Danmark, hvor etablerede medier og public service-institutioner står stærkt, har podcastmarkedet ifølge instituttet været langsommere til at omstille sig til videoformat end for eksempel det amerikanske marked. Det betyder, at det billede af nyhedsforbrug, der tegner sig globalt (domineret af video, influencere og AI) ikke nødvendigvis slår igennem med samme styrke i Danmark, hvor DR, TV 2 og de store avishuse fortsat spiller en markant rolle.

Newsfluencere: Nyt fenomen, gammel bekymring

Reuters-instituttet dokumenterer et globalt mønster, hvor podcastere og TikTok/YouTube-personligheder i stigende grad matcher eller overgår etablerede medier i rækkevidde, særligt blandt unge mænd. I USA når podcasteren Joe Rogan alene en femtedel af den samlede befolkning med nyhedsrelateret indhold. I Frankrig når YouTuberen Hugo Travers 22 procent af alle under 35 år. Det er ikke, fordi disse stemmer selv laver original journalistik. Tværtimod bygger langt de fleste videre på etablerede mediers research, blot i et andet format og med en anden, mere personlig tone. Bekymringen, instituttet rejser, handler derfor mindre om, at nyheder forsvinder, og mere om, at kilden til dem bliver sværere at spore, og at kvalitetskontrollen, der ligger i traditionel redaktionel proces, forsvinder undervejs.

Det er en udvikling, biblioteker faktisk kan spille en rolle i at møde, ikke ved at konkurrere med TikTok om opmærksomhed, men ved at styrke medie- og kildekritisk dannelse som en del af deres eksisterende opgave. Det er en anden og mere konstruktiv samtale end den om et bibliotek, der efter sigende allerede har tabt kampen.

Hvad kommunale besparelser faktisk rammer

Når 72 ud af 98 kommuner skærer i kulturbudgettet, er det sjældent selve bygningen eller åbningstiderne, der først mærker det. Det er ofte indkøb af nye materialer, antallet af arrangementer og bemandingen til bl.a. børnebiblioteksarbejde og læseklubber. Danmarks Biblioteksforening har i flere omgange peget på, at bibliotekernes tilbud af aktiviteter faktisk er steget de seneste år: fra 25.500 arrangementer i 2022 til 30.300 i 2023, hvilket gør besparelserne endnu mere pærlende: Efterspurgslen og brugen stiger, mens det økonomiske råderum til at møde den strammes. Det er en klassisk offentlig sektor-udfordring, hvor succes ikke automatisk udløser mere finansiering. Tværtimod kan det gøre et område til et lettere mål for besparelser, netop fordi det tilsyneladende “klarer sig selv”.

Det rejser et andet, mere presserende spørgsmål end det om TikTok: Hvor længe kan biblioteker blive ved med at levere stigende besøgstal og aktivitetsniveau, hvis budgetterne fortsat skæres år efter år? Det er et spørgsmål, der kræver kommunalpolitisk opmærksomhed, ikke en fortælling om en algoritme, der allerede har vundet.

Grundtvigs arv i en digital tid

Den danske folkehøjskoletradition, som historien om et “døende biblioteksvæsen” gerne støtter sig op ad retorisk, bygger på en idé om oplysning som fælles gode, tilgængeligt for alle uanset baggrund. Det er værd at holde fast i den arv, netop fordi tallene faktisk giver grund til en vis optimisme: Et stigende antal danskere bruger stadig deres lokale bibliotek, samtidig med at nye digitale tilbud som eReolen udbygges, og flere kommuner dropper gebyrer for at sænke barrieren yderligere. Det er ikke et system i frit fald. Det er et system under økonomisk pres, der alligevel leverer fremgang, hvilket faktisk er en stærkere historie om robusthed, end den oprindelige fortælling om nederlag til TikTok nogensinde var.

Det betyder ikke, at bekymringen for unges medieforbrug er ugrundet. Det betyder, at løsningen næppe findes i at fremstille biblioteket som et offer for en teknologisk udvikling, det statistisk set klarer sig godt igennem. Løsningen ligger snarere i at koble de to virkelige tendenser sammen med åbne øjne: Et bibliotek, der stadig tiltrækker flere brugere, kan være netop den institution, der hjælper unge med at navigere en mere fragmenteret, video-domineret nyhedsvirkelighed, hvis det får økonomisk råderum til at gøre det.

Læs også: Systemet skabte AI-generationen. Nu klager det over den.

Udsigten

Det er en nüttig påmindelse om, hvorfor det er værd at tjekke selv de mest umiddelbart plausible historier: En fortælling om et døende folkeoplysningssystem, overmandet af algoritmer, passer godt ind i en bredere bekymring om både kulturbesparelser og digital medieudvikling. Men den eneste måde at vide, om den er sand, er at slå tallene op, og her viser de, at biblioteket ikke er ved at forsvinde. Tværtimod har det aldrig siden pandemien haft flere besøgende end lige nu, samtidig med at det leverer flere aktiviteter end for bare to år siden. Det er presset økonomisk, samtidig med at flere rent faktisk bruger det. Begge dele fortjener opmærksomhed. Kun én af dem er sand som beskrevet.

ExtraFokus.com: Dybere blik på det danske samfund.