Forsvarsminister Troels Lund Poulsen brugte onsdag ordet “ærgerligt” om den kendsgerning, at Danmarks nye ammunitionsfabrik i Elling er blevet knap en halv milliard kroner dyrere end planlagt. Det er et ordvalg, der fortjener at blive udfordret.
En fordyrelse på 480 millioner kroner opstået, fordi bygningsarealet var for lille til at overholde grundlæggende sikkerhedsafstande mod detonationsoverførsel, er ikke en uforudset omstændighed.
Det er en projekteringsfejl. Detonationsoverførsel – risikoen for at en eksplosion udløser kædereaktion i nabobygninger – er ikke et obskurt ingeniørfænomen.
Det er kernen i NATO’s AASTP-standarder for håndtering af eksplosivstoffer, som alle allierede er forpligtet til at efterleve. Det burde have været indregnet fra dag ét.
>Læs også: DAO-kollapset afslører prisen for blind tro på frie kryptomakederh –>Reserven er ikke en frirejse
Ministeriets vigtigste kommunikationsvalg i pressemeddelelsen er ikke indrømmelsen af fordyrelsen – det er forsikringen om, at meromkostningerne “kan afholdes inden for den afsatte reserve.” Den sætning er designet til at lukke debatten, før den åbner.
Reserver i komplekse anlægsprojekter eksisterer som buffer mod det genuint uforudsigelige: prisstigninger på materialer, forsyningsforstyrrelser, vejrforhold. De er ikke sat af til at dække fundamentale fejl i de indledende sikkerhedsvurderinger. Når reserven bruges til det, er det ikke et tegn på, at projektet er under kontrol – det er et tegn på, at det præcis er det, reserven skulle forhindre, der er sket.
Og erfaring tilsiger, at første budgetoverskridelse sjældent er den sidste. Når sikkerhedszonerne udvides og infrastruktur skal tilpasses, har det kaskadeeffekter: forsinkede entrepriseplaner, ny myndighedsbehandling, potentielle kontrakttilpasninger. Reserven er måske brugt, inden fabrikken er færdig.
>Læs også: Løkke er ikke tilfreds – og det mærkes –>Hvem lavede risikovurderingen?
Det spørgsmål er ikke stillet offentligt endnu. Det bør det være.
Forligskredsen er orienteret – det er den korrekte procedure – men forligskredsen er strukturelt orienteret mod konsensus og projektets fortsættelse. Den kritiske revision kommer ikke derfra. Den skal komme fra Rigsrevisionen, som bør gennemgå hvilke rådgiverfirmaer der stod bag den oprindelige projektering, hvornår det reelt blev klart at arealbehovet var undervurderet, og om det var kendt internt inden det blev kommunikeret til forligskredsen.
Det er ikke skandalisering. Det er normal demokratisk forvaltningskontrol af et projekt til 8,6 milliarder kroner af offentlige midler.
Vigt
Læs også: Gates og Epstein: Magt, tavshed og moralens pris
ig – men vigtighed er ikke fritagelseFabrikken i Elling er et legitimt og nødvendigt projekt. En hjemlig produktionskapacitet for granater og håndvåbenammunition er et reelt strategisk behov i en alliance, hvis lagre er tømt af krigen i Ukraine. Det er ikke det, der er til diskussion.
Det, der er til diskussion, er om Danmark har lært at styre den type projekter, der venter i de kommende år – for Elling er ikke det sidste store forsvarsbyggeri. Hvis svaret fra ministeriet på en fejlvurderet sikkerhedszone er et skuldertræk og en reference til reserven, er det ikke et lovende tegn.
“Ærgerligt” er, hvad man siger, når bussen er forsinket. En halv milliard i overset grundplanlægning kræver et andet svar.
