Investering i krigstider: Hold kursen eller gå i panik?

Olieprisen sprang over 100 dollar tønden, efter Iran-krigen tog fart i februar. Realkreditrenterne er samtidig steget, for en typisk dansk boligejer med lange, variabelt forrentede lån betyder rentestigningen flere hundrede kroner mere om måneden. Det er ikke abstrakte makrotal, men husholdningsbudgetter.

Historiens mønster: Aktier stiger efter krige

Jeffrey Yale Rubin fra Birinyi Associates har analyseret aktiemarkedets reaktion på syv store amerikanske konflikter siden 1991. Golfkrigen, Bosnien, Irak, Afghanistan, Kosovo, Libyen og Syrien. I gennemsnit var S&P 500 op 12,5 procent et år efter konflikternes start, mod et historisk gennemsnit på omkring 9 procent i år uden krig. Investorer, der solgte ud i panik ved konfliktens begyndelse, gik iflølge analysen typisk glip af den efterfølgende genopretning.

Det samme mønster sås ved Ruslands invasion af Ukraine i 2022: Aktiemarkederne faldt brat, men genvandt tabet hurtigere end mange forventede. Iran-krisen er dog forskellig på et centralt punkt. Den truer direkte verdens olieforsyning, hvilket historisk har haft en større og mere direkte effekt på forbrugerpriser end konflikter uden samme energidimension.

Læs også: Systemet straffer aldrig sig selv

Hvad Nationalbanken faktisk siger

Nationalbanken har nedjusteret sin vækstprognose for 2026 til omkring 1,8 procent, dæmpet af den geopolitiske usikkerhed. Banken peger på en risiko for, at inflationen løftes til omkring 1,8-2,2 procent, hvis energipriserne forbliver høje. En stor del af effekten går gennem realkreditrenterne: Boligejere med variabelt forrentede lån eller lån, der skal refinansieres, mærker en rentestigning direkte på deres månedlige ydelse.

Hormuz-strædet: Olieshockets kilde

Omkring 20 procent af verdens olieforsyning passerer Hormuz-strædet. Analytikere har peget på scenarier, hvor en fuld lukning af straedet kunne sende oliepriserne op mod 160-180 dollar tønden. Danmark importerer olie og er derfor direkte eksponeret, et skøn fra flere analyser peger på, at et sådant olieshock alene kunne løfte den danske inflation med omkring et procentpoint.

Pensionsafkast i en urolig tid

ATP leverede iflølge selskabets eget regnskab et afkast på omkring 19,5 procent i 2025, hvilket viser, at pensionsselskaber historisk har kunnet levere solide afkast selv i perioder med geopolitisk uro, blandt andet fordi de investerer bredt og langsigtet frem for at reagere på kortsigtede udsving. Det er dog ikke en garanti for fremtiden: Et vedvarende, kraftigt olieshock kan i teorien presse både aktie- og obligationsafkast samtidig, hvilket historisk har været sjældnere, men ikke usete.

Den klassiske 60/40-model under pres

Den traditionelle tommelfingerregel om at fordele en investeringsportefølje 60 procent i aktier og 40 procent i obligationer byggede historisk på, at obligationer typisk steg, når aktier faldt. Flere økonomer har peget på, at den sammenhæng har været mindre pålidelig siden pandemien, særligt i perioder hvor både inflation og renter stiger samtidig, hvilket har fået flere rådgivere til at anbefale en større kontantbuffer end tidligere som en del af den samlede risikostyring.

Læs også: Ruslands statskasse er tømt, men krigen kører videre

Udsigten

Den historiske erfaring peger på, at aktiemarkeder typisk genvinder tabt terræn efter geopolitiske chok, mens olieprisstigninger rammer danske husholdninger direkte gennem både energiregninger og realkreditrenter. Hvorvidt Iran-krisen følger det historiske mønster eller adskiller sig fra det, afhænger i høj grad af, om konflikten faktisk lukker Hormuz-strædet, eller om den forbliver begrænset. Det er, som med al økonomisk fremskrivning under usikkerhed, et spørgsmål uden et sikkert svar, og enhver, der overvejer at ændre sin opsparing eller investering på baggrund af udviklingen, bør søge rådgivning tilpasset egen økonomiske situation, ikke generelle overskrifter.

ExtraFokus.com: Dybere blik på den danske økonomi.