Danskerne betaler hvert år over 1 milliard kroner i gebyrer for at administrere pensionsordninger, de ikke længere indbetaler til. Såkaldte “hvilende ordninger”. Størstedelen af den milliard kunne være sparet, konkluderer Konkurrencerådet i sin analyse “Hvilende ordninger”.
Det er kun toppen af isbjerget. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har også dokumenteret, at pensionsselskaberne ikke høster de stordriftsfordele, man skulle forvente, når de investerer kundernes opsparing. Selskabernes omkostninger er steget nogenlunde i takt med de formuer, de forvalter. Fordele, der ellers burde være kommet opsparerne til gode.
Hvad ÅOP faktisk betyder, og koster
Alle pensionsselskaber skal på deres hjemmeside vise, hvad det koster at få administreret en ordning hos dem, opgjort som Årlige Omkostninger i Procent (ÅOP). Ifølge tal fra Finanstilsynet varierede ÅOP for danske livsforsikrings- og pensionsselskaber mellem 0,25 og 3,79 procent, med et gennemsnit på 0,86 procent.
Forskellen lyder lille. Den er ikke. ATP har regnet på effekten: en stigning i omkostningerne fra 0,25 procent til et højere niveau kan reducere den samlede pension med op mod 31 procent over et helt opsparingsforløb. En anden beregning fra brancheportalen Pension for Alle viser, at forskellen mellem den billigste og dyreste ÅOP kan betyde op til 67 procent mere i månedlig udbetaling ved pensionering. Alene fordi én procentdel er lavere.
Læs også: Hvorfor kan pensionister ikke medbringe pensionen til sydlige himmelstrøg?
Forskellen mellem selskaberne
Ikke alle pensionsselskaber koster det samme. Administrationsomkostninger varierer typisk fra omkring 0,3 procent til 0,7 procent af formuen årligt, afhængigt af selskab og aftaletype, ifølge brancheoplysninger. PKA oplyser selv en ÅOP på omkring 0,7 procent, hvilket de betegner som i den lave ende af markedet. Forskellen mellem selskaberne afhænger også af, om man har en kollektiv overenskomstaftale eller en individuel ordning. Kollektive aftaler er typisk billigere, fordi pensionsselskabet forhandler for en hel medarbejdergruppe ad gangen.
Hvorfor stordriftsfordelene udebliver
Det mest opsigtsvækkende i Konkurrencerådets analyser er ikke, at gebyrerne findes. Det er, at de ikke falder, selvom pensionsformuerne vokser. Normalt vil stigende formue under forvaltning give lavere omkostninger pr. krone, fordi de faste omkostninger fordeles på en større mængde kapital. Det sker ifølge styrelsen ikke i tilstrækkelig grad på det danske pensionsmarked. Det kan være et tegn på et begrænset konkurrencepres. Altså at selskaberne ikke føler sig presset til at sende besparelserne videre til kunderne.
Hvad du selv kan tjekke
Alle danskere har lovpligtig adgang til at se deres egne pensionsomkostninger på pensionsinfo.dk, hvor ÅOK (årlige omkostninger i kroner) og ÅOP for ens egen ordning fremgår. Brancheforeningen Forsikring & Pension har derudover udviklet sammenligningsværktøjet “Fakta om pension”, som gør det muligt at sammenligne omkostningsniveauer på tværs af selskaber uden at skulle tage stilling til specifikke investeringsprodukter.
Det er særligt relevant at tjekke, om man har “hvilende ordninger”. Gamle pensionsopsparinger fra tidligere arbejdsgivere, man er stoppet med at indbetale til, men som stadig koster administrationsgebyr hvert år. Det er præcis den type gebyr, Konkurrencerådet peger på som det mest unødvendige, og det nemmeste at gøre noget ved, typisk ved at sammenlægge ordninger hos ét selskab.
Udsigten
Det danske pensionssystem er samlet set velfungerende og internationalt anerkendt for sine obligatoriske opsparingsordninger, konkluderer Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen. Men konkurrencen på gebyrer kunne være både stærkere og mere gennemsigtig. Indtil den bliver det, er det én af de få steder i dansk økonomi, hvor et par tal på pensionsinfo.dk reelt kan gøre en forskel på flere hundrede tusinde kroner over et helt liv, ikke fordi man skal vælge det “rigtige” investeringsprodukt, men fordi man undgår at betale for administration af ordninger, man reelt ikke bruger længere.
Kilder
Kilder
Ugebrev: Pensionssektoren 15 mia. investeringsomkostninger årligt
Finanswatch: Pensionsafkast efterslæb 30 mia. 2018-2024
Pensionsinfo.dk: Samlet pensionsoversigt
SKM: Pensionsbeskatningsloven satser
Nordea: Pensionsgebyrer liste
SKAT: Aldersopsparing 61.200 kr. 2025
Vanguard: VWCE FTSE All-World ETF
Stadsrevisionen: Aldersopsparing satser 2025
Læs også: Ombudsmanden som symbol: Hvornår ændrede en klage faktisk noget?

Rentes rente-effekten er ikke forklaret ordentligt nogensinde i Danmark. Vi lærer børn matematik men ikke økonomi. Det er et bevidst valg af dem der tjener på at vi forbliver okompetente på det område.
Jeg har min kontante opsparing stående i Revolut, og stoler mere på dem end de danske banker.
Det der frustrerer mig mest er at alle ved det – banker optimerer ikke for kunden, de optimerer for sig selv. Og alligevel lader vi det fortsætte fordi vi har for travlt eller for lidt overskud til at handle på det.