DUP så videoen og frikender alligevel. Hvad sker der i sagerne ingen filmede?

September 2023, Christianshavn. Adam Dyrvig Tatt, daværende chefredaktør på Danwatch, cykler ned ad Prinsessegade for at hente sine børn.

En motorcykelbetjent stopper ham for brug af mobiltelefon. Situationen eskalerer. Fire betjente lægger ham ned på fortovet. Han får peberspray i øjnene. En forbipasserende filmer det hele. Optagelserne går viralt.

Ti måneder senere, i juli 2024, afgør Den Uafhængige Politiklagemyndighed sagen. DUP har set videoen. DUP har gennemgået sagen. DUP’s konklusion: ingen kritik af politiets magtanvendelse.

Tatts forsvarsadvokat Mads Kruse sagde det kortfattet til DR: “Min klient er nok ikke så overrasket, men skuffet over, at der ikke er udtalt kritik af anholdelsen.”

Der er et vigtigt spørgsmål i den sætning, som Mads Kruse ikke stiller direkte, men som hænger i luften efterfølgende: Hvad sker der så i de sager, ingen filmede?

Læs også: Politiets klagesystem: Hvem efterforsker politiet – og hvad sker der med sagerne?

En delvis sejr der kalder sig selv fuldstændig

Det er fair at sige, at DUP ikke frikender totalt. Myndigheden udtaler kritik af ét element: nøgenvisitationen på politistationen, som DUP kalder “uproportional og derved uberettiget.” Tatt modtager erstatning for den del.

Men selve anholdelsen (fire betjente, peberspray, knæ i ryggen på et fortov) finder DUP ingen grund til at kritisere.

Det er ikke en neutral observation. Det er en afgørelse i en sag med videobevis, der er set af hundredtusinder danskere, og hvor et vidne i den efterfølgende retssag beskrev politiets fremtoning som “meget aggressiv” og sagde: “Man skulle tro, at Adam var et højtstående bandemedlem ud fra den behandling.”

Byrettens dom i april 2025 er en anden sag. Tatt idømmes 7.000 kroner i dagbøder for at modsætte sig anholdelse, ikke opgive sit navn og fornærme en betjent. Det er rettens vurdering af Tatts adfærd. DUP’s opgave er en anden: at vurdere politiets adfærd. Og DUP fandt, at fire betjente med peberspray var proportionalt svar på en mand på en cykel, der ikke ville opgive sit navn.

Man kan være uenig eller enig i den afgørelse. Men den rejser et spørgsmål, som ingen af DUP’s årsberetninger besvarer.

Hvad sker der i sagerne uden video?

Tatt-sagen er usædvanlig. Ikke fordi magtanvendelsen var det. Den var den sandsynligvis ikke. Men fordi episoden blev filmet.

De fleste borgere, der klager over politiet, råder ikke over en viral video. De har deres egen forklaring. Betjenten har en anden. Og så er vi ved systemets mest hyppigt brugte konklusion: påstand mod påstand.

Institut for Menneskerettigheder dokumenterede i 2022-tal konsekvensen af dette mønster. DUP afgjorde det år 612 adfærdsklagesager. 30 af dem (4,9 procent) endte med kritik af politiet. 561 sager endte uden kritik, hyppigt med begrundelsen om modstridende forklaringer. I 2023 faldt kritik-sagerne fra 30 til 16, mens det samlede sagantal steg.

Påstand mod påstand præsenteres som en neutral beskrivelse af en uafklaret situation. Det er det ikke. Det er i mange sager et resultat af en proces, hvor de eneste beviser der kunne have afklaret hvem der husker rigtigt, ikke eksisterer. Fordi ingen indhentede dem.

DUP sikrer ikke beviserne

Her er mekanismen i dens enkle form.

Overvågningskameraer på offentlige steder i Danmark sletter automatisk optagelserne efter 14 til 30 dage. Det er en lovlig og rimelig praksis, bortset fra i ét tilfælde: når en borger har indgivet en klage over politiet for en episode, der udspillede sig foran disse kameraer.

I det tilfælde er videoen den eneste neutrale vidne. Men kun hvis nogen indhenter den, inden fristen udløber.

DUP gør det systematisk ikke.

Advokat Erbil Kaya, der fører sager mod politiet, sagde det direkte til TV 2 i september 2023: DUP indhenter sjældent videomateriale på eget initiativ. Det sker, fordi advokaterne selv beder om det. Ikke fordi DUP ser behovet.

Det er ikke en ny kritik. Advokat Claus Bonnez sagde det samme til DR i 2018: “Det er meget få DUP-sager, det sker i, og det er meget ofte fordi vi beder DUP om at gøre det. Og det burde DUP i meget højere grad komme ud og gøre selv og lige med det samme, når de modtager klagen.”

Advokat Julia Jensen i samme interview: “Det er slet ikke noget, man benytter sig af i den her slags sager. Det ville man jo gøre i alle andre type straffesager.”

Det var i 2018. Vi skriver 2026. Praksissen er tilsyneladende ikke ændret.

I enhver anden straffesag rykker efterforskere ud og sikrer overvågningsmateriale inden for timer. Det er elementær bevissikring. Det første der sker, når en civil anmelder et røveri eller et overfald. DUP behandler klager over betjente med en tidshorisont der måles i uger og måneder. Beviserne er forsvundet, inden efterforskningen er begyndt.

Advokat Erbil Kaya fraråder sine klienter at klage

Man skal stoppe op ved det.

En advokat med speciale i sager mod politiet anbefaler aktivt sine klienter ikke at bruge klagesystemet, fordi chancen for medhold er for lille. Erbil Kaya siger til TV 2, at mange borgere “hellere vil videre med deres liv” end vente seks til tolv måneder på en afgørelse der “højst sandsynligt ender i ingenting.”

Det er ikke ideologisk kritik. Det er en praktisk vurdering fra en advokat der arbejder med systemet dagligt og har trukket konklusionen.

I en mailkorrespondance med ExtraFokus i juni 2026 uddyber Kaya mønsteret yderligere. På spørgsmålet om han nogensinde har repræsenteret klienter i sager, hvor en betjent efterfølgende er straffedømt som følge af en DUP-sag, er svaret kortfattet: “Det er aldrig sket, fordi det næsten er umuligt.”

Forsvarsadvokat Morten Kamp peger på præcis den samme mekanisme i samme TV 2-artikel fra september 2023: “DUP rykker ikke hurtigt ud, og beviser bliver sikret på bagkant. Når der er en tung bevisbyrd, så ender det i påstand mod påstand.”

Og her er det værd at minde om, at DUP’s egne efterforskere overvejende rekrutteres fra politiet. DUP forklarer det selv i årsberetningerne som en faglig styrke. Kritikerne kalder det selve problemet. Et studie publiceret i tidsskriftet Public Administration placerede i 2023 DUP som nummer 20 ud af 27 europæiske politiklagemyndigheder i uafhængighed, under Finland, Sverige, Kroatien, Slovakiet og Grækenland. I den evaluering DUP selv har henvist til svarede 58 procent af klagerne, at de er enige eller stærkt enige i at DUP favoriserer politiet.

Læs også: Hvem efterforsker forbrydelser, når politiet lyver?

DUP’s svar

ExtraFokus har forelagt Den Uafhængige Politiklagemyndighed tre spørgsmål om myndighedens praksis for bevissikring. DUP har ikke besvaret henvendelsen inden publicering. Artiklen opdateres, når svar foreligger.

ExtraFokus har desuden anmodet Rigspolitiet om aktindsigt i klagesager mod betjente. Rigspolitiet har meddelt, at anmodningen grundet sagens omfang ikke kan behandles inden for den lovpligtige frist på syv arbejdsdage, jf. offentlighedslovens § 36, stk. 2. Svar forventes senest 10. august 2026. Artiklen opdateres, når materialet foreligger.

Systemet er ikke brudt. Det fungerer som designet.

Institut for Menneskerettigheder har anbefalet at DUP’s mandat udvides, fordi det nuværende system ikke kan afgøre om borgere er udsat for behandling i strid med Menneskerettighedskonventionens artikel 3. Beviskravene er reelt så høje, skriver instituttet, at sager systematisk afsluttes til politiets fordel, når der ikke foreligger klart bevismateriale.

Det er præcis det, der sker, når DUP ikke henter videooptagelserne i tide.

Adam Dyrvig Tatt havde en viral video. Han fik ikke medhold på det punkt, der betød noget for ham. De borgere der klager over politiet uden video, uden en advokat og uden et offentligt navn at lægge bag klagen, ved allerede resultatet, inden de indsender den.

Det er ikke et uheld. Det er systemet.