Pensionister straffes for at følge statens eget råd

Han fandt hende. Efter et langt liv i Danmark fandt han den kvinde han vil tilbringe resten af sit liv med. Hun er fra et land uden for Europa. Udlændingestyrelsen sagde nej til familiesammenføring. Samme myndighed opfordrede ham til at flytte til hendes land i stedet.

Det vil han gerne.

Men grundbeløbet er ikke nok til en sygeforsikring. Og uden en sygeforsikring får han ikke en opholdstilladelse. Og uden en opholdstilladelse kan han ikke blive.

Så han flyver hjem. Flyver tilbage. Betaler for en tom dansk lejlighed. Lever halvt her, halvt der. Staten giver boligydelse og sundhedsadgang og alle de øvrige tillæg han er berettiget til med en dansk adresse, og kalder det et velfærdssystem.

Ingen spurgte om det var en god idé.

Otte år. Et dokument. Nul svar.

Kurt Rasmussen er formand for foreningen “Pensionstillæg udenfor Europa.” I 2018 sendte han en henvendelse til Folketing. Den beskriver situationen præcist. Den foreslår løsningen. Den beder om én beregning.

Dokumentet er registreret. Det er arkiveret. Det er offentligt tilgængeligt på ft.dk.

Ingen har svaret.

Ikke i 2018. Ikke i 2019. Ikke i nogen af de år der fulgte. Da jeg kontaktede Beskæftigelsesministeriet, Liberal Alliance, Dansk Folkeparti, SF og Enhedslisten for at spørge om de kendte til sagen, svarede ingen af dem heller.

Liberal Alliance, partiet der sætter individets frihed øverst på enhver dagsorden, svarede pr. mail: “Vi står over i denne omgang.”

SF’s presseenhed afviste at kommentere og sendte bolden til Beskæftigelsesministeriet. Beskæftigelsesministeriet tog ikke telefonen. Dansk Folkeparti svarede ikke overhovedet.

Det er ikke politisk uenighed. Det er politisk fravær. Og det er dyrere end nogen af dem åbenbart har regnet på.

Det er ikke svært at forstå. Det er svært at acceptere.

Pensionstillægget, op til 8.016 kroner om måneden for enlige med lav indkomst, forsvinder ved permanent udrejse til et land uden for EU og EØS. Boligydelsen er væk. Ældrechecken på op til 26.900 kroner om året er væk. Helbredstillægget er væk.

Og uden de ydelser er grundbeløbet utilstrækkeligt til at opfylde visumkravene i Thailand, Vietnam, Indonesien og de fleste andre lande uden for Europa.

Kurt Rasmussen siger det uden omsvøb: “Som permanent udrejst mister man retten til pensionstillæg, og det betyder at der ikke er midler til at tegne en syge- og ulykkesforsikring. Desuden er grundbeløbet ikke nok til indtægtsdokumentation til opnåelse af opholdstilladelse, så man er simpelt hen forhindret i at udrejse permanent.”

Simpelt hen forhindret. Det er ikke hans fortolkning. Det er den matematiske konsekvens af reglerne som de er skruet sammen i dag.

Her er det værd at forstå hvorfor modstanden er så sejlivet. Der er en afgørende forskel på folkepension og ATP: ATP er dine egne opsparede penge. Ingen betvivler retten til at tage dem med. Folkepension er skattefinansieret. “Det at det er skattefinansieret gør, at mange skatteydere er imod at ældre udrejser til varmere himmelstrøg,” siger Kurt Rasmussen. Men modstanden er følelsesmæssig, ikke rationel, for regnestykket viser at samfundet faktisk tjener på regelændringen.

Og systemet er allerede inkonsekvent. Flytter du til Spanien beholder du tillæggene. Det er ikke et principielt forbud mod at eksportere velfærdsydelser. Det er en EU-afgrænsning. En regel. Og regler kan ændres.

Læs også: Henrik er kronisk syg og arbejdsdygtig – men systemet nægter at hjælpe ham

Det systemet har skabt i stedet

Her er den del ingen taler om.

“Der er mange som undlader at oplyse om rejseaktivitet af samme årsag,” siger Kurt Rasmussen.

Når alternativet til at underrapportere er fattigdom og familieadskillelse vælger mennesker at underrapportere. Det er ikke svigt. Det er rationel adfærd i et irrationelt system. Og omfanget er per definition ukendt, men det er der. Det ligger som et mørketal under de officielle tal.

De officielle tal er i sig selv opsigtsvækkende. ExtraFokus.com fik aktindsigt hos Udbetaling Danmark den 14. juni 2026. For første gang er det dokumenteret officielt: I 2025 holdt 1.343 pensionister sig under 6-månedersgrænsen og bevarede tillægget. Samme år mistede 160 det ved permanent udrejse. I 2024 var tallene 1.215 og 136.

Næsten 1 til 9. For hver pensionist der tager springet er der ni der holder sig under grænsen, og belaster systemet med alt det de er berettigede til med en dansk adresse.

Bag de officielle tal er foreningens tal: 5.300 medlemmer der vil udrejse permanent hvis reglerne ændres.

Ingen af dem ville have fløjet hjem, hvis de havde haft et valg.

Læs Også: Politiet følger deres egne regler, ikke loven.

Hvad det koster

Baseret på KL’s aldersspecifikke analyser og offentliggjorte ydelsessatser er den samfundsmæssige besparelse pr. pensionist der permanent fraflytter og frasiger sig alle sociale ydelser estimeret til ca. 126.000 kroner om året.

Med 1.343 pensionister i returbillet-gruppen: ca. 169 millioner kroner om året.

Redaktionel note: Estimatet bygger på gennemsnitstal fra KL og offentliggjorte satser, ikke en officiel ministeriel beregning. Beskæftigelsesministeriet er anmodet om kommentar. De svarede ikke.

Det er det konservative tal. Det tæller ikke de 5.300 der venter. Det tæller ikke den latente udgift til plejehjem for de raske, mobile pensionister der i dag beholder retten til en dansk plejeboligsplads de ikke vil bruge. En plejeboligsplads koster 400.000 til 800.000 kroner om året.

Hertil kommer en skjult post ingen hidtil har sat officielt tal på: Udbetaling Danmark bruger betydelige administrative ressourcer på løbende at overvåge og kontrollere pensionisternes rejseaktivitet. Hvert opholdsskift skal dokumenteres, verificeres og registreres. En regelændring ville eliminere denne kontrol fuldstændigt, og dermed spare en yderligere, endnu ikke opgjort udgift oven i de 169 millioner.

Ingen har beregnet det samlede tal officielt. Ingen minister har forklaret hvorfor ikke.

Solidaritet: med hvem?

Modargumentet kender vi. Velfærdsstaten bygger på solidaritet. Du betaler til fællesskabet, og fællesskabet tager sig af dig. Fraflytter du, falder forudsætningen.

Kurt Rasmussen vender det om uden at tøve.

“Man bidrager til fællesskabet ved at udrejse permanent, idet man ikke belaster det øvrige samfund. Den samfundsøkonomiske gevinst kan bruges til gavn for de ældre på plejehjemmene i Danmark, som lider under drastiske nedskæringer og mangel på varme hænder.”

Det er ikke et argument for sig selv. Det er et argument for dem der ikke kan tale for sig selv. De ældre på plejehjemmene der venter på varme hænder der ikke kommer, fordi pengene bruges på boligydelse til tomme lejligheder og returbilletter ingen havde brug for.

Og pensionstillægget er ikke en gave fra staten. Som Kurt formulerer det: “Pensionstillægget er en opsparet ret efter antal bopælsår i Danmark, ligesom grundbeløbet, og bør derfor kunne medtages uanset geografisk bosted.”

Han har betalt for det. I årtier. Det tilhører ham.

Kurt Rasmussen bruger et ord der er værd at hæfte sig ved: forskelsbehandling. “Det er forskelsbehandling af danske udlandspensionister, når pensionstillægget begrænses udfra geografisk bosted,” siger han. Det er ikke bare en politisk klage. Det er en juridisk påstand, fordi EU-pensionister og ikke-EU-pensionister behandles fundamentalt forskelligt på et grundlag der er identisk: antal bopælsår og indbetalte skatter i Danmark.

Læs Også: Danmark har outsourcet sin grænse til Spanien.

Hvad der sker den 20. august

Den 20. august sidder Kurt Rasmussen i salen på Christiansborg og fremlægger sagen for de folketingsmedlemmer der møder op som led i De Globale Danskeres Parlament. Danes Worldwide har taget sagen op som en af deres vigtige mærkesager. Det er otte år siden den første henvendelse.

Hans krav er præcist formuleret:

“Jeg forventer at de folketingsmedlemmer der kan se det fornuftige i at ændre reglen, fremsætter et beslutningsforslag til beskæftigelsesministeren og anmoder om en beregning af den samfundsøkonomiske gevinst, en beregning som skal laves i samarbejde med vores gruppe, for at vi kan få alle aspekter med.”

Ikke en demonstration. Ikke en underskriftindsamling. Et beslutningsforslag. En beregning. To konkrete ting som ethvert folketingsmedlem der møder op kan handle på samme eftermiddag.

Den tomme lejlighed

Boligydelse til en bolig ingen bor i. Sundhedsadgang til en person der er rask nok til at leve i Thailand. Retten til en plejeboligsplads til en selvhjulpen pensionist der hellere ville bo med sin kone.

Det er hvad systemet koster. Hver måned. Ganget med 1.343.

Ingen minister har bestilt den beregning Kurt bad om i 2018. Ingen ordfører har rejst sagen. Liberal Alliance ville ikke kommentere. SF sendte bolden videre. Beskæftigelsesministeriet tog ikke telefonen.

Det burde have været løst i 2018.

Kurt er ikke den eneste. 1.343 mennesker valgte i 2025 at holde sig under grænsen frem for at miste tillægget. I 2024 var de 1.215. Hvert år bliver de flere.

Ingen af dem har fået svar heller.

ExtraFokus.com: Dybere blik på magten og de oversete historier.