Ingen ved, hvad man må sige om køn i Danmark

I maj blev en fransk feminist dømt for en sætning i tv. Dansk straffelov kræver heller ikke en opfordring til had, og landsretten har allerede brugt paragraffen på en kommentar om drag queens. Hvor grænsen går for en debat om biologisk køn, har ingen dansk domstol sagt.

Indholdsfortegnelse

1. En sætning i tv endte i en straffesag
2. Danmark har paragraffen, Frankrig har fået dommen
3. Landsretten har sagt, hvem der er omfattet
4. Højesteret trak grænsen den anden vej
5. En FN-rapportør kritiserer begrundelsen
6. Hvad der stadig er åbent

En sætning i tv endte i en straffesag

Den 20. maj 2026 dømte Paris’ 17. kammer forfatteren Dora Moutot for offentlig fornærmelse mod transpersoner. Anledningen var et tv-program på France 2 i oktober 2022, hvor hun debatterede med Frankrigs første transkønnede borgmester, Marie Cau.

Moutot sagde, at kvinder er nødt til at være på vagt over for personer med penis. Hun siger selv, at hun lige før havde understreget, at hun ikke mente alle transpersoner, og at hun talte om mandlige fanger, der havde meldt sig som kvinder og siden overfaldt medfanger.

Retten fandt udtalelsen generaliserende og stigmatiserende. Bøden lyder på 1.000 euro. Dertil kommer 500 euro i erstatning til hver af tre foreninger og 2.000 euro i sagsomkostninger. Moutot opgør selv sin samlede regning til 4.754 euro og har anket.

Sagen blev rejst som opfordring til had, vold eller diskrimination, men retten omklassificerede den til offentlig fornærmelse. Ifølge en erklæring fra FN fandt retten ikke, at udtalelserne hverken direkte eller indirekte opfordrede offentligheden til vold, diskrimination eller had. Den kaldte dem alligevel en udtryksform, der spreder had grundet intolerance.

Foreningen STOP homophobie kalder dommen et bevis på, at udtalelser rettet mod transpersoner kan straffes, selv uden en udtrykkelig opfordring til had.

Danmark har paragraffen, Frankrig har fået dommen

Straffelovens § 266 b rammer den, der offentligt fremsætter en udtalelse, hvormed en gruppe trues, forhånes eller nedværdiges på grund af blandt andet kønsidentitet, kønsudtryk eller kønskarakteristika. Straffen er bøde eller fængsel i op til to år.

Læs også: Er satiretegninger racisme? Ny dom skal afgøre det i Randers

De tre begreber kom ind i paragraffen ved en lov fra december 2021, som trådte i kraft 1. januar 2022. Racismeparagraffen, som den kaldes i folkemunde, dækkede tidligere race, hudfarve, national eller etnisk oprindelse, tro og seksuel orientering.

Ordlyden kræver ikke, at nogen opfordrer til had. Det gør den franske regel om fornærmelse heller ikke, og det er netop det punkt, foreningerne i Paris fik medhold i.

I Danmark sætter to ting grænsen. Udtalelsen skal have en vis grovhed, og paragraffen skal bruges med hensyn til ytringsfriheden. Det svarede Justitsministeriet Folketinget i november 2021, da loven blev behandlet.

Landsretten har sagt, hvem der er omfattet

Den 8. maj 2026 stadfæstede Østre Landsret en dom fra Københavns Byret. En mand havde på Facebook kaldt drag queens “pædofile stodder” efter et dragshow for børn på et bibliotek i marts 2023. Straffen blev ti dagbøder à 500 kroner.

Landsretten slog fast, at drag queens er omfattet af § 266 b, fordi de udtrykker et bestemt kønsudtryk. Kommentaren var en generaliserende forhånelse og groft nok til at være strafbar.

Da loven var ny, havde den ikke ført til en eneste retssag, skrev Kristeligt Dagblad i 2022. Landsrettens dom er et eksempel på, at paragrafens nye grunde nu bruges i praksis.

Dommen siger noget om, hvem der er beskyttet. Den siger ikke, hvor langt en debat om biologisk køn må gå, før den bliver forhånelse.

Højesteret trak grænsen den anden vej

Den 23. januar 2026 frifandt Højesteret en tiltalt efter § 266 b. Sagen drejede sig om vittigheder på joke-hjemmesider, og Højesteret vurderede ytringen samlet ud fra indhold, sammenhæng og afsender.

Det er samme metode, landsretten brugte i drag queen-sagen. Samme tilgang kan altså føre til både dom og frifindelse, afhængigt af hvordan ordene er fremsat og hvem der siger dem.

En dansk dommer skulle altså veje, om en sætning som Moutots er en forhånelse af en gruppe eller en advarsel i en debat om fængsler og kvinders sikkerhed. Den vurdering er ikke afgjort i de domme, der er omtalt her.

En FN-rapportør kritiserer begrundelsen

Den 2. oktober sagde FN’s særlige rapportør om vold mod kvinder og piger, Reem Alsalem, at hun er alvorligt bekymret over dommen. Ifølge FN’s menneskerettighedskontor lyder hendes vurdering i dansk oversættelse: Når kvinder siger, at de må udvise forsigtighed over for mænd, især hvor der er grund til at frygte for deres sikkerhed, er det i sig selv ikke hadtale.

Læs også: Danmarks grundlov kan ikke stoppe et dansk AfD

Hun rejste også dødstrusler og opfordringer til fysisk vold mod Moutot. Flere anmeldelser skal ifølge udtalelsen være lukket uden, at gerningspersonerne blev fundet. Hvis det passer, siger hun, rejser forskellen på de to sager spørgsmål om lighed for loven og retten til effektiv retsbeskyttelse.

Udtalelsen er en ekspertvurdering og binder ingen domstol. Særlige rapportører er uafhængige eksperter, der arbejder ulønnet og ikke taler på FN’s vegne. Hun har bedt den franske regering om oplysninger, og ifølge Brussels Signal har Frankrig ikke svaret offentligt. Foreningernes svar indgår ikke i erklæringen.

Kritikken rammer en konstruktion, som også findes i § 266 b: Straf kræver ikke, at nogen opfordrer til had.

Hvad der stadig er åbent

Frankrig viser, hvad der sker, når en domstol vælger en streng læsning af en ordlyd, der ligner den danske. Om en dansk domstol ville gøre det samme, kan ingen sige.

To spørgsmål er åbne. Kan en generel udtalelse om biologisk køn og risiko ramme en gruppe i lovens forstand? Og hvor meget vægt får konteksten, hvis udtalelsen falder i en kritisk debat?

Svarene kommer først, når en anklager rejser en sådan sag, og en dansk domstol skal tage stilling.

Dybere blik på det danske samfund