En uge efter Trumps genindsaettelse i januar 2025 blev en række NIH- og NSF-forskningsbevillinger frosset. Trump-administrationen har skåret betydelige summer fra amerikansk sundhedsforskning, og effekten rækker langt ud over USA’s egne grenser, også til danske forskningsinstitutioner og virksomheder med amerikanske samarbejdspartnere.
DOGE og nedskaeringerne
Elon Musks “Department of Government Efficiency” (DOGE) fik til opgave at finde besparelser på tværs af den amerikanske forbundsadministration. Iflølge organisationen Grant Witness, der sporer annullerede forskningsbevillinger, er over 1.600 projekter blevet droppet for et samlet beløb på omkring 1,5 milliarder dollar, ofte midt i igangværende forskning. NSF (National Science Foundation) er blevet ramt særligt haardt, med beskæringer, der iflølge flere kilder er de største siden 1990’erne.
NIH-nedskaeringernes effekt på medicinsk forskning
NIH, verdens største offentlige finansieringskilde for biomedicinsk forskning, har iflølge flere medier mistet en betydelig andel af sine bevillinger. Det har ramt internationale forskningssamarbejder, herunder projekter med danske partnere. Novo Nordisk samarbejder tæt med amerikanske forskningsinstitutioner om fedme- og kræftmedicin, og flere kilder peger på, at nedskaeringerne har forsinket dele af dette samarbejde.
Læs også: Systemet straffer aldrig sig selv
DTU og NSF-samarbejdet
NSF’s omfattende omstrukturering i slutningen af 2025 fjernede ikke kun DEI-relaterede programmer, men også en stor andel af finansieringen til AI- og kvanteforskning. Det har påvirket internationale forskningssamarbejder, heriblandt danske universiteters projekter med amerikanske partnere inden for kvanteteknologi og grøn energi.
Klimaforskning og datasuveraenitet
Trump-administrationen trak USA ud af Parisaftalen tidligt i sin embedsperiode og har nedprioriteret klimaforskning i flere amerikanske myndigheder, heriblandt NOAA. Det har fået flere europæiske institutioner, herunder danske, til at sikre kopier af amerikanske klimadata af frygt for, at de kan blive utilgængelige eller slettet. Dansk vindmølleindustri, der historisk har traekket på amerikanske vejr- og klimamodeller i sin planlægning, står over for større usikkerhed som følge af den udvikling.
Den økonomiske konsekvens for Danmark
Dansk medicinaleksport udgør en betydelig del af dansk økonomi, og en del af den handel er knyttet til forskningssamarbejder med amerikanske institutioner. Når de samarbejder forsinkes eller afbrydes, rammer det både forskningsfremdrift og potentielt fremtidige indtægter for danske virksomheder som Novo Nordisk og Vestas, der begge har haft amerikanske forskningspartnerskaber berørt af nedskaeringerne.
Hvem vinder på den amerikanske tilbagetraekning?
Flere analytikere peger på, at Kina og dele af Europa kan drage fordel af det amerikanske forskningsvakuum, hvis USA fortsat traekker sig fra internationalt forskningssamarbejde. Kinesiske institutioner har i flere teknologiomraader oplevet stigende patentaktivitet, mens europæiske lande diskuterer, hvordan de kan styrke egen forskningskapacitet og datasuveraenitet som svar på den amerikanske udvikling.
Læs også: Systemet skabte AI-generationen. Nu klager det over den.
Udsigten
De amerikanske forskningsnedskaeringer er en reel udfordring for danske institutioner og virksomheder med amerikanske samarbejdspartnere, særligt inden for medicinal-, klima- og kvanteforskning. Hvor stor den langsigtede konsekvens bliver, afhænger af, om danske og europæiske institutioner kan finde alternative samarbejdspartnere og finansieringskilder, før igangværende projekter lider varig skade.
ExtraFokus.com: Dybere blik på verden.
