En uge efter Trumps genindsat i januar 2025 blev en række NIH- og NSF-forskningsbevillinger frosset. Trump-administrationen har skåret betydelige summer fra amerikansk sundhedsforskning, og effekten rækker langt ud over USA’s egne grenser, også til danske forskningsinstitutioner og virksomheder med amerikanske samarbejdspartnere.
DOGE og nedskæringerne
Elon Musks “Department of Government Efficiency” (DOGE) fik til opgave at finde besparelser på tværs af den amerikanske forbundsadministration. Iflølge organisationen Grant Witness, der sporer annullerede forskningsbevillinger, er over 1.600 projekter blevet droppet for et samlet beløb på omkring 1,5 milliarder dollar, ofte midt i igangværende forskning. NSF (National Science Foundation) er blevet ramt særligt haardt, med beskæringer, der iflølge flere kilder er de største siden 1990’erne.
NIH-nedskæringernes effekt på medicinsk forskning
NIH, verdens største offentlige finansieringskilde for biomedicinsk forskning, har ifølge den uafhængige database Grant Watch opsagt omkring 2.100 forskningsbevillinger for i alt cirka 9,5 milliarder dollar siden Trumps genindsat. Effekten er målbar på tværs af danske universiteter: Københavns Universitet har mistet bevillinger for omkring 20 millioner kroner på 16 projekter, oplyser Kim Brinckmann, vicedirektør for Forskning og Informationssikkerhed på KU. Syddansk Universitet har 14 NIH-bevillinger, hvoraf mindst én bekræftet har mistet støtten. En enkelt SDU-forsker står til at miste op mod tre millioner kroner på sin bevilling. Århus Universitet har 21 underbevillinger fra NIH, og DTU har 13, men begge institutioner oplyser, at de endnu ikke har det fulde overblik, da fonden først fastlægger nye regler til september.
Uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund har været åben om konsekvenserne: “Det er uundgåeligt, at nedskæringer i USA også vil kunne mærkes på danske forskningsinstitutioner. Vi er så tæt forbundne,” har hun udtalt. Hun peger samtidig på, at Danmark kan blive særligt hårdt ramt, fordi landet står stærkt på netop de to områder, hvor de amerikanske besparelser rammer hårdest: sundhedsforskning og klimaforskning.
Novo Nordisk samarbejder tæt med amerikanske forskningsinstitutioner om fedme- og kræftmedicin, og flere kilder peger på, at nedskæringerne har forsinket dele af dette samarbejde.
Problemet er ikke kun, hvor mange bevillinger der er annulleret. Det er også, hvor langsomt de resterende penge udbetales. Ved udgangen af marts 2026, halvvejs gennem det amerikanske finansår, havde NIH kun brugt 15 procent af sit 38 milliarder dollar store forskningsbudget, mens NSF stod på omkring 20 procent af det normale niveau. Antallet af nye konkurrenceudsatte bevillinger fra NIH er faldet 63 procent i forhold til femårs-gennemsnittet siden oktober 2025. Det er ifølge analytikere ikke længere blot et spørgsmål om politiske besparelser. Det er et administrativt sammenbrud i selve det system, der skal få pengene ud til forskerne.
Læs også: Systemet straffer aldrig sig selv
DTU og NSF-samarbejdet
NSF’s omfattende omstrukturering i slutningen af 2025 fjernede ikke blot DEI-relaterede programmer, men også en stor andel af finansieringen til AI- og kvanteforskning. Det har påvirket internationale forskningssamarbejder, heriblandt danske universiteters projekter med amerikanske partnere inden for kvanteteknologi og grøn energi.
Klimaforskning og datasuverænitet
Trump-administrationen trak USA ud af Parisaftalen tidligt i sin embedsperiode og har nedprioriteret klimaforskning i flere amerikanske myndigheder, heriblandt NOAA. Det har fået flere europæiske institutioner, herunder danske, til at sikre kopier af amerikanske klimadata af frygt for, at de kan blive utilgængelige eller slettet. Dansk vindmølleindustri, der historisk har trækket på amerikanske vejr- og klimamodeller i sin planlægning, står over for større usikkerhed som følge af den udvikling.
Den økonomiske konsekvens for Danmark
Dansk medicinaleksport udgør en betydelig del af dansk økonomi, og en del af den handel er knyttet til forskningssamarbejder med amerikanske institutioner. Når de samarbejder forsinkes eller afbrydes, rammer det både forskningsfremdrift og potentielt fremtidige indtægter for danske virksomheder som Novo Nordisk og Vestas, der begge har haft amerikanske forskningspartnerskaber berørt af nedskæringerne.
Hvem vinder på den amerikanske tilbagetrækning?
Flere analytikere peger på, at Kina og dele af Europa kan drage fordel af det amerikanske forskningsvakuum, hvis USA fortsat trækker sig fra internationalt forskningssamarbejde. Kinesiske institutioner har i flere teknologiområder oplevet stigende patentaktivitet, mens europæiske lande diskuterer, hvordan de kan styrke egen forskningskapacitet og datasuverænitet som svar på den amerikanske udvikling.
Læs også: Systemet skabte AI-generationen. Nu klager det over den.
Udsigten
De amerikanske forskningsnedskæringer er en reel udfordring for danske institutioner og virksomheder med amerikanske samarbejdspartnere, særligt inden for medicinal-, klima- og kvanteforskning. Hvor stor den langsigtede konsekvens bliver, afhænger af, om danske og europæiske institutioner kan finde alternative samarbejdspartnere og finansieringskilder, før igangværende projekter lider varig skade.
ExtraFokus.com: Dybere blik på verden.
