“Vi klarede gym med ChatGPT og røvslikkeri.” Sådan stod der på prinsesse Isabellas studentervogn fra Øregård Gymnasium i fredags. Alle grinede.
Men ingen stillede det spørgsmål, der faktisk tæller: hvad siger det om tre år i det danske gymnasium, at det er præcis den sætning, de husker?
Ni ud af ti — og systemet vidste det hele tiden
Ni ud af ti gymnasieelever bruger AI i forbindelse med skolearbejde. Det er ikke en overraskelse fra en ny rapport.
Det er et tal fra Danmarks Evalueringsinstitut, der har cirkuleret i systemet i adskillige år, og som ingen har handlet på. Alligevel sidder vi nu og læser om, at årets studenter (den første generation der har haft ChatGPT ved hånden i hele deres gymnasietid) klarer sig markant dårligere til skriftlig dansk. Stikprøver på 11 gymnasier dokumenterer det.
Anders Frikke, forperson for Gymnasielærernes forening og gymnasielærer på Middelfart Gymnasium og HF, siger det ligefremt: eleverne får simpelthen for lidt skriftlig træning i hverdagen. Det er ikke ny viden. Det er bare nu, nogen siger det til en mikrofon, og en minister er nødt til at reagere.
Systemet har i tre år set til, mens de unge brugte AI til at producere de hjemmeopgaver, der skulle træne dem i at skrive. Det er ikke elevernes skyld. Det er et institutionelt svigt med klare konturer og veldefinerede ansvarlige.
Strakspakken er en indrømmelse forklædt som handling
Undervisningsminister Magnus Heunicke (S) er klar med en “strakspakke.” Mere pen og papir. Kortere skriftlige eksamener, ned fra fem timer til to. Opgaver der skal forsvares mundtligt. Alt sammen fornuftigt. Alt sammen svar på spørgsmål, der burde have været stillet for to år siden. En strakspakke til en krise, man selv har ladet opstå, er ikke et gennembrud. Det er en undskyldning med et tidsinterval.
Freja Sinclair fra Danske Gymnasieelevers Sammenslutning siger det rent ud: man bliver inspireret af sine venner, og bruger sidemakkeren AI, gør man selv. Berlingske har kaldt det et AI-våbenkapløb, der er uretfærdigt over for de ærlige elever, dem der ikke snyder, men nu risikerer at tabe karakterræset til dem der gør. Det er korrekt. Og det er et problem, systemet har konstrueret fra grunden.
Ingen har stillet dem i udbud. Ingen har spurgt om prisen.
I 2019 udviklede staten sit eget overvågningssystem til eksamen. Den Digitale Prøvevagt under Styrelsen for IT og Læring. Datatilsynet udtalte efterfølgende alvorlig kritik, og projektet blev lagt på is. Samme år fik Fredericia Gymnasium alvorlig kritik af Datatilsynet for sin brug af ExamCookie, med den begrundelse at masseovervågning af alle elever var ude af proportioner i forhold til formålet.
Begge løsninger var altså i søgelyset. Staten valgte at lukke sin løsning ned. ExamCookie overlevede og voksede.
I dag er ExamCookie ApS (CVR 38463888, stiftet 2017, to ansatte, adresse i Aalborg SØ) den dominerende leverandør af eksamensoversågning i det danske gymnasiesystem. Over 300 uddannelsesinstitutioner og 140.000 elever anvender produktet.
Bruttofortjenesten i 2025 var 5,2 millioner kroner. Grundlicensen koster gymnasierne 5.000 kroner om året plus et per-elev-beløb, som virksomheden ikke offentliggør. Under eksamen registrerer programmet URL-historik, clipboard-aktivitet og tager løbende skærmbilleder, som lagres på Microsoft Azure-servere i Holland og Tyskland i op til tre måneder.
Der er ikke gennemført noget nationalt udbud. Hvert gymnasium har individuelt besluttet at købe produktet og forhandlet sin egen pris. Det betyder ingen samlet prisgennemsigtighed, ingen central evaluering, ingen koordination. 300 separate kontrakter med ét firma i stedet for én koordineret aftale.
Jeg ved godt, hvad forklaringen er: det var nemmere. Og ministeriet slap for at tage stilling til det grundlæggende spørgsmål, som Datatilsynet allerede stillede i 2019, om masseovervågning af alle elever er et proportionelt svar på det problem, den skal løse.
Det spørgsmål ingen tager ansvar for
Hvad tester vi egentlig? Evnen til at formulere sig skriftligt uden hjælpemidler er stadig en reel kompetence. Men vi har nu en hel generation, der er vokset op med et redskab mindst ligeså transformativt som lommeregneren, og vores svar er at forbyde det til eksamen og sætte dem under digital overvågning imens.
Maja Bødtcher-Hansen, formand for Danske Gymnasier og rektor på Frederiksberg Gymnasium, formulerer det klart: vi kan ikke fastholde eksamensformer, der bygger på en virkelighed, der ikke længere findes.
René la Cour Sell, forperson for De Erhvervsøkonomiske Censorkorps, har erklæret den skriftlige hjemmeopgave alene for død som eksamensform. Ingen af disse stemmer er nye. De har bare ikke kunnet sætte dagsordenen, fordi der ikke var politisk pres for at lytte til dem.
Det gentager sig. Det ved alle der har fulgt dette
Strakspakken kommer. Gymnasierne implementerer med varierende hastighed. Og til næste sommer sidder vi sandsynligvis med en variant af den samme overskrift, fordi problemet ikke er eksamensformen.
Problemet er, at vi aldrig har besluttet, hvad vi vil med AI i uddannelsen. Vi har ladet teknologien sive ind, gjort den til en uofficiel del af hverdagen og satset på at spørgsmålet ville løse sig selv. Det gør den slags spørgsmål aldrig.
Eleven i gymnastiksalen med det blanke ark er ikke et billede på en fejlet generation. Det statssubsidierede to-mands firma, der overvåger dem, mens de sidder der, er heller ikke svaret. Begge dele er symptomer på det samme: et system, der i tre år valgte at se den anden vej.
