Fødevarepriser: Hvem rammes hårdest, og hvorfor?

Danske fødevarepriser er steget med mere end 30 procent siden slutningen af 2021, ifølge Danmarks Statistik og Nationalbanken, dobbelt så meget som den generelle inflation i samme periode. For husholdninger med lav indkomst, hvor mad fylder en større andel af budgettet, rammer den stigning markant hårdere end for husholdninger med høj indkomst.

Hvad driver prisstigningerne?

Nationalbankens analyser peger på globale faktorer som hovedforklaring: Dårlige høstsæsoner for kaffe i Brasilien, vanskelige dyrkningsforhold for kakao i Vestafrika, og en faldende dansk kvægbestand, der presser priserne på okse- og kalvekød. Kaffepriserne er steget omkring 30-33 procent, chokolade omkring 15 procent, og okse- og kalvekød omkring 20-22 procent på et år. Det er ikke en isoleret dansk udvikling, stort set alle EU-lande har oplevet lignende eller større stigninger, med de øst- og centraleuropæiske lande hårdest ramt.

Ulighed i inflationen: Hvem rammes hårdest?

Danmarks Nationalbank har i et economic memo specifikt undersøgt uligheden i inflationen på tværs af indkomstgrupper. Beregninger baseret på Danmarks Statistiks data viser, at den fattigste femtedel af husholdningerne skal bruge knap 2 procentpoint mere af deres disponible indkomst i 2025 for at købe samme mængde fødevarer som i 2020, mens den rigeste femtedel kun oplever en stigning på under 1 procentpoint for at opretholde det samme forbrug. Det er en reel og målbar ulighed, men den er markant mindre dramatisk end en fordobling eller tredobling af den relative byrde.

Læs også: Systemet straffer aldrig sig selv

Nuancen, der ofte forsvinder i debatten

Dansk Arbejdsgiverforenings cheføkonom har peget på, at de danske reallønninger samlet set er steget mere end forbrugerpriserne siden 2019, hvilket betyder, at lønmodtagere i gennemsnit kan købe mere for deres indkomst i dag end for seks år siden, på trods af de synlige prisstigninger i supermarkedet. Det ændrer ikke ved, at fødevareprisstigninger opleves langt kraftigere end andre prisfald (som for eksempel billigere biler eller elektronik), simpelthen fordi indkøb i supermarkedet sker hyppigt og er synligt i hverdagen, mens prisfald på sjældnere køb som biler ikke mærkes på samme måde.

Hvad gør regeringen?

Ministeren for fødevarer har i svar til Folketinget erkendt, at de høje priser “påvirker os alle og særligt borgere med lave indkomster”, og at regeringen “tager udviklingen alvorligt”. Konkrete tiltag har hidtil primært handlet om at undersøge gennemsigtighed i prisdannelsen i daglig varekæden, samt generelle økonomiske tiltag efter årsskiftet, der ifølge regeringen særligt gavner husholdninger med de laveste indkomster. Der er ikke indført en specifik, målrettet madstøtteordning som svar på fødevareprisstigningerne.

Læs også: Investering i krigstider: Hvad viser historien?

Udsigten

Fødevareprisstigningerne er reelle, veldokumenterede og rammer lavindkomsthusholdninger relativt hårdere end højindkomsthusholdninger. Det er den del af historien, der holder. Men den fulde årsagssammenhæng er global forsyningskrise og vejrrelaterede høstproblemer, ikke en enkelt geopolitisk konflikt, og den relative ulighedseffekt er målt i procentpoint af budgetandel, ikke i den dramatiske skala, debatten nogle gange antyder. Det er en vigtig historie at holde øje med, men den fortjener præcise tal, ikke overdrivelser.

ExtraFokus.com: Dybere blik på den danske økonomi.