Kinas handelsoverskud passerer 1.000 milliarder dollar

Kinas handelsoverskud nåede omkring 1.040 milliarder dollar i årets første ti måneder, viser kinesisk told, og Kina passerer dermed 1.000 milliarder for andet år i træk. For danske virksomheder og forbrugere er tallet vigtigst på vejen: Kinas eksport til Europa voksede 24,4 procent i oktober, mens importen fra Europa faldt 4,2 procent.

Chips og computere driver Kinas handelsoverskud

I oktober steg Kinas eksport 35,2 procent og importen 41,6 procent, den hurtigste importvækst siden 2021, delvis fordi råvarer som olie er blevet dyrere. Månedens overskud var omkring 105 milliarder dollar, under septembers 133,5 milliarder, fordi importen voksede hurtigere end eksporten. Fire måneder i træk har overskuddet ligget over 100 milliarder dollar: 112,5 milliarder i juli, 119,1 i august, 133,5 i september og omkring 105 i oktober. Sidste års rekord var 1.200 milliarder, og 2026 er på vej til at overgå den.

Fra januar til september steg eksporten af halvledere med 108,1 procent i værdi, computerudstyr med 54,6 procent og biler med 54,3 procent, drevet af global efterspørgsel efter kinesiske elbiler og hybridbiler. ING’s økonom Lynn Song siger, at AI-efterspørgslen giver stabil udenlandsk efterspørgsel efter teknologivarer og elektronik. Septembers import satte samtidig rekord på 313,7 milliarder dollar, så Kina køber også mere ind, men eksporten løber stadig fra.

Overskuddet over for EU

Europa mærker det mest. EU’s handelsunderskud med Kina var 360,6 milliarder euro i 2025, omkring en milliard euro om dagen og 15 procent mere end året før. Økonomen Lorenzo Bini Smaghi fra Bocconi-universitetets Institute for European Policymaking opgør Kinas overskud over for EU til over 350 milliarder euro sidste år, mod 160 milliarder i 2019, og oplyser, at Kommissionen venter op til 500 milliarder i 2027.

I juni 2026 satte overskuddet over for EU rekord med 32,9 milliarder dollar på én måned, 27 procent mere end året før. Overskuddet over for Tyskland mere end fordobledes i forhold til året før, mens det over for Frankrig faldt 81 procent. En opgørelse forklarer faldet med, at Frankrig som første EU-land satte ind med målrettede tiltag, hvorefter Beijing omdirigerede leverancerne.

Læs også: Verden kører på én chip – og det ved Kina godt

I september voksede Kinas eksport til EU med 25,3 procent, mens importen fra EU voksede 0,7 procent. Til Tyskland steg eksporten 31,4 procent og importen 0,1 procent. Septembers overskud over for EU er opgjort til en rekord på 34,8 milliarder dollar.

Handelskommissær Maroš Šefčovič sagde til Europa-Parlamentet den 4. november, at et nyt handelsværn, kaldet kill-switch, skal fremlægges senest ved årsskiftet. Det skal give EU mulighed for at “react much faster, even by limiting the exports into the European Union”. Den 9. oktober aftalte Kommissionen og Kina en ordning for kinesiske hybridbiler, som Šefčovič siger vil halvere importen over de kommende år.

Kinas ambassadør ved EU, Cai Run, svarede den 5. november, at Kina vil tage modforanstaltninger, hvis EU vedtager restriktive og diskriminerende tiltag. Kina kræver til gengæld adgang til EU’s kapitalmarkeder og ophævelse af restriktionerne på infrastrukturinvesteringer, og det afviser Bruxelles af sikkerhedshensyn. En forhandlingsrunde i Bruxelles om antidumping mellem Šefčovič og Kinas handelsminister Wang Wentao gav ingen konkrete tilsagn.

Frankrigs præsident Emmanuel Macron har krævet et europæisk modstykke til det amerikanske værktøj Section 301, der lader Washington svare igen med told på det, USA ser som urimelig handelspraksis, og Tyskland, Polen, Nederlandene og Belgien har bakket Paris op. Kommissionsformand Ursula von der Leyen kaldte efter et topmøde i juni modellen ikke bæredygtig.

Den svage yuan og de sparsomme kinesere

Politikere peger på en undervurderet yuan, som gør kinesiske varer billigere i udlandet. IMF vurderer ifølge ECB-præsident Christine Lagarde, at yuanen er undervurderet med 15 til 16 procent. Tysklands kansler Friedrich Merz nævner 30 procent og vil have spørgsmålet på G7’s dagsorden. Kinas centralbank svarer, at den hverken har behov for eller hensigt om at skaffe handelsfordele med en svagere valuta.

Bruegel-økonomen Alicia García-Herrero forklarer, hvordan yuanen holdes nede uden officiel devaluering: Kina hjemtager ikke eksportindtægterne, så pengene bliver i Hongkong og ikke veksles til renminbi. Hun mener samtidig, at en retfærdig yuan kun ville rette en fjerdedel af Europas tab af konkurrenceevne. Resten skyldes inflationsgabet, der opstod efter Ruslands fuldskalainvasion af Ukraine i 2022.

Bini Smaghi peger på kapitalkontrollen og på hjemmemarkedet. Statsstøtte til strategiske sektorer lægger låg på forbrug, lønninger og import, og nulrenteindskud og et svagt boligmarked får husholdningerne til at spare mere. Kina står for omkring 20 procent af verdens produktion, og det, kineserne ikke selv køber, sælges i udlandet til lave priser. Han skriver, at Europas industriproduktion har været faldende i over to år, især i Tyskland og Italien.

Hvad der kan bremse kurven

Presset udefra har indtil videre ikke dæmpet eksporten. Salget til USA steg 39,6 procent i september, og overskuddet over for USA var omkring 34 milliarder dollar, selv om Washington og Beijing for nylig forlængede deres handelsvåbenhvile og satte told ned på varer for 60 milliarder dollar.

Læs også: Europa forhandler med Kina – men har glemt hvad det vil have

Max Zenglein, seniørøkonom for Asien og Stillehavet i The Conference Board, vurderer, at en opbremsning i den globale AI-investering kan true Kinas eksportvækst mere end handelsrestriktioner. Ecaterina Bigos fra BNP Paribas Asset Management siger, at EU’s pres rammer højværdieksporten direkte, og at diversificering til Sydoståsien og Latinamerika ikke fuldt ud kan erstatte vestlig efterspørgsel. Eswar Prasad, professor ved Cornell University, peger på, at mange handelspartnere har svag vækst og frygter, at deres industri bliver overrendt.

Hjemme er efterspørgslen svag efter en langvarig boligkrise. Kinas vækstmål for 2026 er 4,5 til 5 procent, og IMF har sænket sin prognose til 4,5 procent. Premierminister Li Qiang har sagt, at Kina vil importere flere varer af høj kvalitet, og kalder landet både storsælger og storkøber.

Danmarks handel med Kina i tal

Udenrigsministeriets samhandelsnotits fra marts 2026, bygget på Danmarks Statistik, viser for 2024 en dansk eksport til Kina på 88,7 milliarder kroner (46,8 i varer og 41,9 i tjenester) og en import på 93 milliarder (69,7 i varer og 23,4 i tjenester). Handelsbalancen var minus 4 milliarder, mod plus 5 milliarder i 2023. Importen steg 23 procent og eksporten 9 procent.

Kina var Danmarks syvende største eksportmarked med 4,3 procent af eksportindtægterne og det femte største importmarked med 5,2 procent af importudgifterne. I januar 2026 var eksporten 4,3 milliarder kroner, op 27,4 procent, og importen 6,5 milliarder, op 8,3 procent.

Rotterdam-effekten skjuler importen

Danmarks Statistik opgjorde i december 2025 importen fra Kina for 2024 til 119 milliarder kroner, når varerne tælles efter oprindelsesland. Det er 71 procent mere end den officielle opgørelse. Forskellen kaldes Rotterdam-effekten: kinesiske varer toldbehandles i Holland eller Sverige og tæller så som import fra EU.

Kina er oprindelsesland for 16 procent af de varer, Danmark importerer fra Holland, og for 13 procent af varerne fra Sverige. Det kinesiske overskud har dermed en dansk modpost: 119 milliarder kroner i import efter oprindelsesland mod 69,7 milliarder i varer i den officielle opgørelse.