Hvordan Mellemøstens ekstremisme sætter ild til Danmark

Det er en virkelighed, danske jøder har oplevet siden 7. oktober 2023.

Nu har kulminationen ramt Australien hårdt: 15 døde i Bondi Beach under en Hanukka-fejring, da et far-søn-par stormede frem med våben og ISIS-tilknytning. Lynda Ben-Menashe fra Australiens jødiske råd beskrev reaktionen som “forfærdet, ødelagt – men ikke overrasket”.

Det er ikke “konfliktkritik”. Det er importeret antisemitisme – fra Teheran, fra ISIS og fra deres sympatisører – der gør jøder til mål verden over. Spørgsmålet er, om Danmark er næste station, hvis udviklingen ikke tages alvorligt nu.

Denne analyse gennemgår Australiens angreb, Irans dobbeltspil, ISIS’ rolle – og hvad det betyder for Danmark.

Australiens jøder under angreb: Fra graffiti til massakre

Australiens omkring 117.000 jøder har siden Hamas’ angreb den 7. oktober 2023 oplevet det, landets efterretningstjeneste kalder en eksplosiv stigning i antisemitiske hændelser – op mod 4.000 registrerede tilfælde på to år. Synagoger, skoler og kosherbutikker er blevet overmalet med hærværk og truende paroler, biler er brændt af, og myndighederne har fundet sprængstof i en trailer parkeret ved en liste over synagoger. Landets efterretningschef har kaldt antisemitisme en “topprioritet” blandt trusler mod liv.

Den 14. december 2025 ramte det for alvor: Sajid Akram, indisk statsborger med permanent ophold i Australien siden 1998, og hans 24-årige søn Naveed, født i Australien, åbnede ild mod en Hanukka-fejring i Bondi. Begge havde ifølge politiet tilknytning til ISIS-inspireret ekstremisme, og angrebet kostede 15 mennesker livet – Australiens blodigste terrorangreb nogensinde. Sajid blev skudt af politiet på stedet, mens Naveed overlevede og senere blev sigtet for drab. ISIS bekendte sig efterfølgende til angrebet.

Læs også: Våbenlovens løgn: Rettighed til selvforsvar?

Irans dobbeltspil: Officiel fordømmelse, IRGC-jubel

Australien udviste i august Irans ambassadør, efter at myndighederne knøt IRGC – Irans revolutionære garde, som landet selv klassificerer som terror-sponsor – til angreb på en koshe-restaurant i Sydney og en synagoge i Melbourne.

Officielt fordømmer Iran terror mod civile. Men det statskontrollerede medie Tasnim, der fungerer som talerør for IRGC, omtalte i kølvandet på Bondi-angrebet ofrene med nedsættende sprog og kaldte Hanukka en “zionistisk fest”. Andre iranske statsmedier som Student News Network gentog vinklen, mens avisen Hamshahri pegede på vrede over Gaza som baggrund – men også lød false flag-teorier flyve, om at angrebet skulle have givet Israel sympati.

ISIS og sunni-ekstremisme: Bredere end Irans proxy-netværk

Efterforskningen peger på ISIS-inspireret sunni-ekstremisme, ikke direkte iransk styring – Naveed Akram skal ifølge politiet have haft kontakt til et lokalt ISIS-miljø. Sunni-jihadistiske grupper har længe set jøder som mål, på samme måde som Hamas. I den arabisksprogede offentlighed har dele af medierne, blandt andet Press TV-kommentatoren Hadi Hoteit fra Beirut, forsøgt at indramme angrebet som en reaktion på Gaza-krigen frem for et antisemitisk terrorangreb i sig selv.

Dansk jødedom under pres: Markant stigning siden 7. oktober

Danmark står ikke uden for udviklingen. Det Jødiske Samfund i Danmark har rapporteret en markant stigning i antisemitiske hændelser siden 7. oktober 2023: Synagoger i København er døgnbevogtede, elever er ifølge skolen blevet truet i Hellerup, og pro-palæstinensiske demonstrationer har i flere tilfælde inkluderet åbenlyst antisemitiske paroler. En jødisk forretning på Frederiksberg er blevet udsat for hærværk, og antisemitisk indhold cirkulerer på sociale medier fra danske profiler.

Læs også: Microsoft skrev fortrolighedsklausulen. EU copy-pastede den.

En dansk jøde fra Nørrebro, der ikke ønsker at stå frem med navn af frygt for repressalier, fortalte: “Jeg fjerner kippaen, når jeg går udenfor. Mine børn vil ikke længere gå på jødisk skole.” Det er, ifølge ham, ikke kritik af Israels regering, han oplever – det er had rettet mod jødedom som sådan.

Konsekvenser: Frygt, splitning og sikkerhedspres

Jødisk diaspora: Flere jødiske australiere overvejer ifølge lokale medier udvandring til Israel. I Danmark ses tilsvarende tegn: Faldende synagoge-deltagelse og rapporter om psykisk belastning blandt unge jøder.

Samfundssplitning: Når had importeres uden modsvar fra integrationsindsatsen, slår det revner i tilliden mellem grupper – mellem jøder og muslimer, og mellem politiske fløje, der er uenige om hvordan problemet skal benævnes.

Læs også: Sundhedsdata-svindel: Rige forskere køber patientdata

Sikkerhed: PET er allerede under pres på flere fronter. Det, Australien nu beskriver som sin sikkerhedsmæssige topprioritet, kan hurtigt blive en lige så presserende dansk realitet.

Tre scenarier tegner sig for Danmark:

• Mildt: Øget bevogtning af jødiske institutioner, men ingen voldelige angreb.
• Kritisk: Et angreb i Bondi-stil mod en dansk jødisk institution eller sammenkomst.
• Eskalerende: Manglende efterretningsmæssig og social indsats lader små ekstremistiske miljøer vokse uforstyrret.

Udsigt: Navngiv truslen præcist

Flere konkrete tiltag peger sig ud:

• Klar terrorklassificering: Fasthold og håndhæv terrorlistningen af IRGC, ISIS og Hamas, og brug den konsekvent i efterretningsarbejdet.
• Skarpere overvågning af radikaliseringsmiljøer: Målrettet indsats mod de konkrete netværk, der rekrutterer til vold – ikke en bred mistanke mod hele indvandrergrupper.
• Lovgivning mod hadtale: Skærpet håndhævelse af eksisterende lovgivning mod opfordring til vold og chikane af religiøse mindretal.
• Uddannelse: Undervisning i jødisk historie og Holocaust som fast del af pensum, sideløbende med en nuanceret gennemgang af Mellemøsten-konflikten.

Det centrale spørgsmål er, om Danmark formår at skelne præcist mellem legitim kritik af israelsk politik og den importerede antisemitisme, der rammer almindelige danske jøder i deres hverdag. Sammenblandes de to, taber alle – og truslen får lov at vokse i skyggen af en debat, der aldrig rigtig når kernen.