Der sidder en kvinde i Aragonien, Spanien, og kan ikke få svar. Amazon har investeret 33 milliarder euro i hendes region. Vandforbruget, energiforbruget, udledningerne fra de gigantiske datacentre, der nu dominerer landskabet rundt om hende – det er hemmeligt. Ikke fordi nogen har glemt at spørge. Men fordi EU-lovgivningen nu eksplicit kræver det. Og den klausul? Den skrev Microsoft selv.
- Hvad er loven skrevet i Redmond?
- »I to årtier har jeg ikke set noget tilsvarende«
- Kommissionen instruerede landene i at afvise aktindsigt
- Hvad gemmer sig i tallene – og hvad Holland allerede fandt ud af det hårde
- Lobbyismen stopper ikke ved fortrolighed
- Danmark er ikke uberørt
- Transparens på papiret, hemmeligholdelse i praksis
- Kilder
Det er ikke en overdrivelse. Det er dokumenteret ord for ord.
Hvad er loven skrevet i Redmond?
I december 2023 cirkulerede Europa-Kommissionen et udkast til delegeret forordning under EU’s energieffektivitetsdirektiv. Formålet var enkelt og fornuftigt: datacenteroperatører med elforsyning over 500 kilowatt skulle indberette nøglemålinger – energiforbrug, vandforbrug, effektivitetsdata. Udkastet sagde, at disse data skulle »offentliggøres i aggregeret form.«
I starten af 2024 indsendte Microsoft og DigitalEurope – en lobbygruppe hvis medlemmer inkluderer Amazon, Google og Meta – næsten identiske forslag: en ny artikel der klassificerer al individuel information om datacentre som fortrolig og kommercielt følsom. Ikke blot begrænset offentliggørelse – de ønskede at sikre, at data heller ikke kunne tilgås via aktindsigt.
Da Kommissionen offentliggjorde den endelige tekst i marts 2024, var Microsofts foreslåede artikel tilføjet næsten ord for ord. Artikel 5 kræver nu, at »Kommissionen og de berørte medlemsstater holder al information og nøglepræstationsindikatorer for individuelle datacentre fortrolige.«
»I to årtier har jeg ikke set noget tilsvarende«

Professor Jerzy Jendrośka brugte 19 år i det tilsynsorgan, der overvåger Aarhus-konventionen – den internationale traktat, der i dag udgør grundlaget for borgernes miljørettigheder i Europa. Konventionen garanterer borgere tre ting: retten til at vide, retten til at deltage og retten til at klage. Myndighederne kan kun afvise at udlevere miljøinformation i helt særlige situationer, som national sikkerhed. Et kommercielt datacenters vandforbrug falder ikke under den kategori.
Professor Jendrośka er klar: »Dette lader klart til ikke at være i overensstemmelse med konventionen.« Han tilføjer, at han i sine to årtier med konventionen ikke kan erindre en sammenlignelig sag. Luc Lavrysen, tidligere præsident for den belgiske forfatningsdomstol, sagde, at klausulen »klart er i strid med« EU’s transparensregler og Aarhus-konventionen. I alt ti fremtrædende juridiske eksperter nåede samme konklusion over for Investigate Europe.
Kommissionen instruerede landene i at afvise aktindsigt
Tidligt i 2025 sendte en senior figur i Kommissionen en e-mail til de nationale myndigheder i EU’s 27 medlemslande med et utvetydigt budskab: de var »forpligtede til at holde al information og nøglepræstationsindikatorer for individuelle datacentre fortrolige.«
Kommissionen koordinerede altså aktivt med nationalstaterne om at lukke af for offentlighedens indblik. Den dansker, der bor to kilometer fra et planlagt datacenter og vil vide, hvor meget grundvand det bruger, er nu eksplicit blokeret af en instruktion fra Kommissionen selv.
Hvad gemmer sig i tallene – og hvad Holland allerede fandt ud af det hårde
I 2021 opdagede lokale journalister i Hollands-Kroon, at Microsofts datacenter-kompleks i North Holland havde slugt 84 millioner liter drikkevand på et enkelt år – i en periode med alvorlig tørke. Microsoft og kommunen havde på forhånd oplyst, at forbruget ville ligge på 12-20 millioner liter. Det er præcis den slags adgang, den nye EU-klausul nu lukker af for.
Alex de Vries-Gao, forsker ved VU Amsterdam, har publiceret adskillige studier, der forsøger at kvantificere AI’s miljøbelastning, men har stort set kun kunnet arbejde med aggregerede data. »Offentlig information er ekstremt begrænset,« siger han. Og resultaterne af den frivillige indberetningsordning taler for sig selv: Kun 36 procent af de berettigede datacentre har hidtil indberettet overhovedet.
Lobbyismen stopper ikke ved fortrolighed

I december 2025 fremsatte Kommissionen et lovudkast, der skal fremskynde miljøkonsekvensvurderinger for store byggeprojekter – herunder datacentre. Et dokument, fremskaffet via aktindsigt, viser, at Microsoft mødtes med en EU-embedsmand i oktober 2025 for at diskutere »tilladelsesprocesser« og specifikt opfordrede til »begrænsning af frister.«
Både Microsoft og Amazon lobbied aktivt for en »one-stop shop«-model for miljødokumentation – netop den region, hvor lokale aktivister nu sagsøger Amazon for at have omgået zoneplanlægning, skatteforpligtelser og offentlig deltagelse.
Danmark er ikke uberørt
Energinet vurderer, at datacentre i Danmark i 2030 vil bruge omkring 17 terawatt-timer strøm – næsten en fjerdedel af hele landets samlede elforbrug. Microsoft driver allerede et datacenter i Høje-Taastrup. Hvad med vandforbruget? Hvad med de præcise emissionstal?
Det ved vi ikke. Og nu er der en EU-lov, der sikrer, at vi ikke finder ud af det – ikke kommunalpolitikerne, ikke journalisterne, ikke de borgere, der bor to kilometer derfra.
Bram Vranken fra Corporate Europe Observatory formulerer det præcist: »Det faktum, at Kommissionen copy-pastede en Microsoft-ændring, er chokerende. Hvem repræsenterer Kommissionen egentlig: Big Tech eller den almene interesse?«
Transparens på papiret, hemmeligholdelse i praksis
Kommissionen har annonceret, at den planlægger at offentliggøre »bæredygtighedsscore« for individuelle datacentre. Det præsenteres som et fremskridt. Men en score er ikke data. En score er, hvad nogen har besluttet, du må vide – efter at have besluttet, hvad du ikke må.
Aarhus-konventionen garanterer borgere ret til miljøinformation. EU’s charter om grundlæggende rettigheder garanterer adgang til EU-institutionernes dokumenter. Begge tilsidesættes nu af én artikel, som en virksomhed med en markedsværdi over 3.000 milliarder dollars udformede en eftermiddag i 2024 – og som Kommissionen vedtog uden at blinke.
EU forbereder sig på at tredoble sin datacentrekapacitet inden for fem år. 176 milliarder euro er planlagt investeret. Ingen ved, hvad det koster i vand og udledninger. Og nu er der en lov, der skal sikre, at det forbliver sådan.
ExtraFokus.com: Dybere blik på magten og de oversete historier.
Kilder
Kilder
Investigate Europe: How Big Tech wrote secrecy into EU law to hide data centres’ environmental toll
The Guardian: US tech firms successfully lobbied EU to keep datacentre emissions secret
EUobserver: How Big Tech wrote secrecy into EU law to hide data centres’ environmental toll
EUR-Lex: Delegeret forordning – Artikel 5 om fortrolighed
Faktor.dk: Datacentrenes danske boom – klimachance eller energisluger?
Data Center Dynamics: Microsoft data center slurped 84 million liters of drinking water
Wikipedia/Retsinformation: Århuskonventionen – de tre søjler
Computing.co.uk: EU bowed to Big Tech lobbying to keep datacentre impact secret
Nejtil5g.dk: Datacentre, AI og den globale vandkrise
Tech Policy Press: How Big Tech Lobbied the EU to Hide Data Centers’ Environmental Toll
