Lotte Kofoed er rådmand i Frederiksberg. Hun er aktiv i SF. Hun fortæller, at hun er blevet seksuelt krænket. Og nu har sin egen partileder ansat krænkeren som særlig rådgiver, med åbne øjne, fuld viden og tilsyneladende ingen undskyldning.
- Hvad er der faktisk sket i sagen om Pia Dyhrs personalevalg?
- Hvorfor holder SFs forsvar for Pia Dyhrs beslutning ikke som politisk argument?
- Hvad afslører valget om SFs interne prioriteringer og ligestillingsværdier?
- Hvorfor kan SF ikke forsvare både ligestillingspolitik og dette personalevalg på én gang?
Læs også: 1,3 millioner for at forlade Folketinget – hvad Løkke-sagen siger om dansk demokrati
Det er ikke en kompleks sag. Det er en nem sag, som er blevet gjort svær af en leder, der satte bekvemmelighed over princip.
Hvad er der faktisk sket i sagen om Pia Dyhrs personalevalg?
Pia Olsen Dyhr har ikke løjet. Det er næsten det værste ved det.
Hun har sagt præcis, hvad hun mener: at Thomas Nystrøm har de faglige kvalifikationer, at der er gået seks år, og at “mennesker skal have en ny chance”. Det er ikke politisk spin, det er Dyhrs reelle vurdering.
Og det er præcis problemet.
For seks år siden kaldte Dyhr selv sagen “alvorlig”. Hun valgte den “mest vidtgående konsekvens” som arbejdsgiver. Hun bestilte en undersøgelse hos Kvinfo, der siden viste, at hver fjerde aktive SF-medlem havde oplevet forskelsbehandling på grund af køn eller seksualitet, og 11 procent havde oplevet det, de beskrev som seksuel chikane. Alt det kom i kølvandet på Nystrøms afgang.
Nu er den samme mand tilbage. Ikke i en anden organisation. Ikke i en anden branche. I det ministerium, Dyhr selv leder.
Og Lotte Kofoed (en af dem, sagen handler om) har siden 12. juni 2025 måttet se sin krænker møde op i det politiske system, hun selv arbejder i. Hun kalder det et “psykisk pres, jeg aldrig har oplevet før.”
Hvorfor holder SFs forsvar for Pia Dyhrs beslutning ikke som politisk argument?
Dyhr vil sige, at man ikke kan brændemærke folk for evigt. Det er et reelt argument. Og jeg vil give den indrømmelse: ja, mennesker skal kunne ændre sig, og ja, rehabilitering er en legitim værdi.
Men det argument gælder ikke ubegrænset. Det gælder ikke, når den person, der er blevet krænket, stadig er aktiv i samme politiske rum. Det gælder ikke, når genansættelsen sker i krænkerens eget gamle parti, ikke hos en neutral arbejdsgiver, men direkte under den leder, der engang fyrede ham. Og det gælder ikke, når konsekvensen er, at ofret nu skal navigere snitflader til Dyhrs ministerium i sit kommunale arbejde som rådmand.
Thomas Nystrøm har haft seks år til at finde et nyt arbejde. Han har gjort det. Han var ansat i en dansk interesseorganisation så sent som i november 2025. Han har fået sin chance til. Det er ikke SF’s ansvar at give ham endnu en.
Hvad afslører valget om SFs interne prioriteringer og ligestillingsværdier?
Dyhr har brugt 12 år på at føre SF tilbage til magten. Det er et imponerende politisk projekt. Og Thomas Nystrøm er tilsyneladende god til sit arbejde.
Det er, med al sandsynlighed, forklaringen.
Ikke ondskab. Ikke uvidenhed. En kold faglig kalkule, der blev vejet op mod hensynet til Lotte Kofoed, og Kofoed tabte.
Det er den slags pragmatisme, der æder partier indefra. Ikke fordi skandaler altid er dødelige, men fordi de afslører, hvad lederskab faktisk handler om, når ingen kigger, og når prisen er konkret og personlig for en navngiven person i ens eget bagland.
Bjarke Oxlund, professor ved Københavns Universitet med speciale i ligestilling og seksualitet, siger det direkte: Dyhr sender det signal, at det er “vigtigere for hende at give ham en ny chance, end at beskytte nogen, han måtte have krænket.”
Det er ikke en analyse, men en beskrivelse af, hvad der faktisk skete.
Hvorfor kan SF ikke forsvare både ligestillingspolitik og dette personalevalg på én gang?
SF er et parti, der kæmper for ligestilling som kerneværdi. Det er ikke pynt. Det er mærkesag, valgkampsstof, identitet.
Og Pia Olsen Dyhr citerede i 2020 Madeleine Albright: “Der er et særligt sted i helvede til kvinder, som ikke hjælper andre kvinder.” Det opslag er nu slettet.
Man kan ikke slette en holdning og beholde troværdigheden.
Lotte Kofoed siger, at det “viser en totalt dårlig dømmekraft.” Jeg er enig. Men det er ikke bare dårlig dømmekraft. Det er et valg. Dyhr vidste præcis, hvad hun gjorde. Hun valgte at gøre det alligevel.
Det er det, SF’s vælgere og medlemmer bør tage stilling til: ikke om Thomas Nystrøm fortjener tilgivelse, men om det er den leder, de vil have.
ExtraFokus.com: Skarp fokus på det væsentlige.
