Det er historisk. Den 20. februar 2026 fastslog USA’s Højesteret, at præsident Donald Trumps straftold er ulovlig. En lov fra koldkrigstiden kan ikke bruges til at omgå Kongressen og omskrive verdens handelsregler.
Kendelsen er et markant slag mod Trumps magtambitioner – men det afgørende spørgsmål er ikke, hvad Højesteret sagde i dag. Det afgørende spørgsmål er, hvad Trump gør i morgen.
En lov misbrugt til et formål den aldrig var skabt til
IEEPA – International Emergency Economic Powers Act fra 1977 – er designet til at håndtere nationale nødsituationer: krig, fjendtlige staters aktiver, sanktioner mod diktatorer.
Ingen præsident før Trump har brugt loven til at indføre generelle toldsatser. Det er ikke en teknikalitet. Det er en fundamental forskel på, hvad loven er lavet til, og hvad Trump forsøgte at bruge den til.
Den 2. april 2025 – det Trump selv kaldte “Liberation Day” – indførte han en flad told på 10 procent mod størstedelen af verden og varierende “gensidige” toldsatser mod 90 lande, herunder EU-lande med 20 procent. Kongressen var ikke involveret. Folkevalgte repræsentanter blev kørt udenom. Det er netop det, USA’s forfatning ikke tillader – og det er det, Højesteret nu har slået fast.
Vejen til Højesteret var lang og bebudede afgørelsen
At kendelsen kom, er ikke overraskende. En føderal appeldomstol afgjorde allerede den 29. august 2025, at de fleste toldsatser var ulovlige. Fem små amerikanske importvirksomheder og 12 delstater – primært demokratstyrede – anlagde de første sager. Trump ankede. Og Højesteret tog sagen.
Det er værd at mærke sig, at selv Trumps egne partifæller begyndte at vakle. I oktober 2025 stemte fem republikanske senatorer sammen med demokraterne for at ophæve Trumps 50 procents straftold mod Brasilien.
Det var et signal til Højesteret om, at der hverken i forfatningen eller i hans eget parti var entydigt opbakning til præsidentens tolddekret. Man må konstatere, at den politiske og juridiske modvind var koordineret og konsekvent.
Hvad betyder det for dansk eksport og EU?
Her er paradokset: Kendelsen er juridisk klar, men praktisk usikker. Trump har allerede andre toldhamre at slå med. Sektorspecifik told på stål og aluminium, biler og bildele er indført via andre lovhjemler og er ikke berørt af dagens afgørelse. Danske virksomheder, der eksporterer maskiner, medicin eller fødevarer til USA, kan ikke ånde lettet op endnu.
Ifølge BBC har Trumps toldkrig siden april 2025 indbragt USA over 130 milliarder dollar. Hvis straftolden nu formelt kendes ugyldig og tilbagebetalingskravet fastholdes, er det tal en gigantisk juridisk og budgetmæssig bombe under den amerikanske administration. Det er dog endnu uklart, om tilbagebetalingskravet faktisk håndhæves – en ankeinstans satte tidligere et midlertidigt stop for det.
For danske eksportvirksomheder betyder det fortsat usikkerhed om, hvilke regler der gælder – og det, virksomheder hader allermest, er netop usikkerhed.
EU har nu lidt bedre kort på hånden i eventuelle handelsforhandlinger, men det ville være naivt at konkludere, at handelskrigen er forbi. Trump kan intensivere sektortold, han kan forsøge at presse Kongressen til at lovgive om nye toldmekanismer, og han kan bruge striden som forhandlingsgreb. Det er ikke en mand, der tager juridiske nederlag passivt.
Det dybere problem: Hvem kontrollerer præsidentens magt?
Fra mit ståsted handler denne sag ikke primært om told. Den handler om magtbalance i det amerikanske demokrati. Trump forsøgte at bruge en nødstandslov til at koncentrere handelspolitisk magt i Det Hvide Hus og omgå den lovgivende magt. Det er netop den slags præcedenser, der har langtrækkende konsekvenser – ikke bare for USA, men for alle lande der er afhængige af forudsigelige amerikanske handelsregler.
Det der bekymrer mig, er ikke kun Trumps konkrete toldsatser. Det er det mønster, han repræsenterer: En systematisk udvidelse af præsidentmagt via retslige gråzoner, kombineret med manglende respekt for institutionelle grænser. Dagens Højesteretskendelse er en korrektion. Men institutioner kan kun bremse, ikke forhindre, en præsident der er villig til at søge nye veje.
Hvad sker der nu?
Danmark og EU bør bruge det her juridiske vindpust klogt. Forhandlinger med USA om at fjerne sektortolden på stål, aluminium og biler er stadig nødvendige. Det er ikke nok at vinde i retten – der skal handles diplomatisk, mens modparten er på bagfod.
Følg udviklingen tæt og stil krav til dine politikere om, at Danmark aktivt presser på for stabile handelsaftaler i EU-regi. Uforudsigelige handelsregler er en direkte trussel mod danske arbejdspladser og eksportindtægter.
Vil du støtte journalistik, der analyserer den slags komplekse udviklinger i dybden frem for at referere overskrifter? Så overvej at bidrage til ExtraFokus – det er den slags uafhængige analyse, der koster tid og kræver engagement.
