Tre teenagedrenge planlagde at medbringe våben og bomber til Hadsten Skole, hvor omkring 600 børn møder ind hver dag.
Politiet stoppede dem, før planen blev udført, og kalder sagen isoleret. Deres egen efterretningstjeneste beskrev mønsteret i detaljer for få måneder siden. Ingen af de to udsagn er forkerte. Det er bare ikke det samme ord, de burde bruge.
Isoleret har to betydninger, og kun den ene er trøstende
Politiinspektør Anders Uhrskov fra Østjyllands Politi sagde det klart efter grundlovsforhøret: sagen er alvorlig, den skaber naturligt utryghed, men der er efter anholdelserne ingen fare for den konkrete skole.
PET vurderer, at der er tale om en isoleret sag uden yderligere gerningsmænd på fri fod. Rent efterforskningsmæssigt giver det mening. Tre drenge, tre anholdelser, ingen kendt bagmand.
Men PET udgav tidligere i år sin “Vurdering af terrortruslen mod Kongeriget Danmark”. Der beskriver tjenesten, hvordan unge mennesker hverves eller påvirkes af propaganda online, hvordan ideologiske fragmenter blandes med konspirationsteorier, og hvordan voldsfascinerede onlinefællesskaber dyrker det, de kalder nihilistisk voldelig ekstremisme, skoleangreb og incelkultur.
Det er ikke en beskrivelse af en enlig svale, men en kategori, PET selv holder øje med, fordi den gentager sig.
Isoleret handler om efterforskningen. For borgeren, der læser en pressemeddelelse mandag aften, lyder det som noget andet: at det her var en tilfældighed, en engangsforestilling, noget der ikke sker igen. Det tror PET tydeligvis ikke selv på.
Læs også: Hvad laver PET online, og hvad siger de ikke?
En lektor har set mønsteret før, politiet har ikke sagt det højt
Line Nybro Petersen, lektor i online ekstremisme ved Københavns Universitet, fortæller til TV 2, at voldshandlinger ofte koordineres i lukkede onlinefællesskaber, og at kontakten typisk etableres åbent, før den flyttes til mere private grupper.
Hun kalder det en opadgående tendens. Ikke kun i USA, men i stigende grad i Europa, særligt i Sverige. Og hun peger direkte på, at det er noget PET selv har sat fokus på i sin seneste trusselsvurdering.
Så her har vi to kilder med indsigt i feltet, en forsker og en efterretningstjeneste, der beskriver det samme strukturelle mønster. Og en politikreds, der i sin kommunikation vælger ordet isoleret. Det er ikke løgn, men det er den halvdel af sandheden, der lyder bedst i en pressemeddelelse.
Discord og Telegram har ingen at svare over for
Ask Hesby Holm, direktør i Digitalt Ansvar, beskriver Discord som en gamingplatform, hvor kommunikation følger med spillet, og Telegram som noget andet: et sted, hvor man kan tale næsten anonymt om alt. Han kalder Telegram “det forbudte sted” for mange børn og unge, netop fordi stort set ingen kan kigge med.
Problemet er ifølge ham ikke, at unge spiller og snakker sammen, men at sikkerheden omkring det er alt for dårlig.
Det er en dansk direktør, der siger det højt om to platforme, ingen dansk myndighed kan kontrollere. Ingen lovgivning tvinger Discord eller Telegram til at reagere på henvendelser fra en kommune i Østjylland. De sætter dagsordenen for, hvor unge mennesker taler sammen usynligt, og de svarer for sig selv, når det passer dem.
Læs også: Terrorgrams arv: Ekstremismens nye digitale skygger i Danmark
Klokken seks om morgenen fandt myndighederne dem
En 15-årig dreng med en telefon på sit værelse er usynlig for enhver myndighed, indtil politiet banker på.
Mandag klokken 06.02 gjorde de netop det, koordineret i både Østjylland og København. Ransagningerne fulgte. Nu skal alle tre mentalundersøges, mens de sidder varetægtsfængslet i surrogat frem til 31. august.
Favrskov Kommune reagerede hurtigt, da nyheden kom frem. Beredskabsplanen blev aktiveret, og omkring 100 medarbejdere mødtes til et ekstraordinært personalemøde med både politi og skolepsykolog til stede.
Det er en solid krisehåndtering, efter sagen var opdaget. Men opdagelsen kom fra politiets efterforskning, ikke fra skolen, ikke fra platformene og, så vidt vi ved, ikke fra forældrene. Beredskabet trådte i kraft, da faren allerede var neutraliseret.
Wammen er tilfreds. Det bør ingen andre være
Justitsminister Nicolai Wammen skrev i en kommentar til Ritzau, at han ser med den største alvor på sagen, og at han er tilfreds med, at myndighederne greb ind i tide. Det er en forståelig reaktion fra en minister, ikke et bevis på, at systemet virker.
Det virkede denne gang, fordi nogen i politiet fik mistanke og fulgte den. Næste gang afhænger det samme held af det samme.
Ingen lov er ændret. Ingen platform har fået nye krav. PET har allerede skrevet, hvad der kommer. Spørgsmålet er ikke, om der kommer en næste sag, men om nogen tør kalde den ved sit rette navn, før grundlovsforhøret er ovre.
