Der var en gang, da den amerikanske præsident kunne bestemme over verdenshandelen med en planch og en mikrofon. Den tid er nu officielt forbi. Fredag den 14. februar 2026 afsagde USA’s Højesteret en kendelse, der med ét slag underkendte grundlaget for Trumps mest aggressive toldpolitik – og inden blækket var tørt, svarede Trump igen med en ny global told på 10 procent. Danmark og dansk erhvervsliv sidder nu i et handelspolitisk ingenmandsland, mens EU venter på, hvad Washington egentlig mener.
Hvad Højesteret faktisk sagde
Kendelsen handler om de toldsatser, Trump indførte på den såkaldte Liberation Day 2. april 2025, da han med plancher og fanfare pålagde næsten hele verden straftold med hjemmel i International Emergency Economic Powers Act (IEEPA). Problemet er, at IEEPA ikke nævner told med et eneste ord. Alligevel brugte Trump loven som sin primære juridiske løftestang i over et år.
Højesteret slog fast, at præsidenten ikke har enevældig beføjelse til at indføre told – hans magt stammer udelukkende fra, hvad Kongressen udtrykkeligt har delegeret til ham. Professor Kimberly Clausing fra UCLA formulerede det præcist: præsidentens toldvåben er svækket, og virksomheder og regeringer kan fremover forvente en mere forudsigelig – om end ikke nødvendigvis lavere – toldproces. Det er en retlig afgørelse med enorme praktiske konsekvenser.
Den nye 10 procents “nødbremse”
Men Trump er ikke typen, der tager et nederlag liggende. Inden for timer annoncerede han en ny global told på 10 procent på alle varer fra alle lande, denne gang med hjemmel i sektion 122 i Trade Act of 1974. Den gælder fra tirsdag den 24. februar 2026 klokken 06.01 dansk tid og i 150 dage – derefter kræver en forlængelse vedtagelse i Kongressen.
Man må konstatere, at dette er et juridisk formsprog-skifte snarere end en politisk retræte. Trump bevæger sig fra en omstridt nødlovshjemmel til en mere solid handelslov, men målet er det samme: at bruge told som politisk pres. Det afgørende spørgsmål er, om sektion 122 holder i retten, hvis nogen vælger at prøve sagen. Foreløbig er det en slags forfatningsmæssig nødbremse – lovlig, men med udløbsdato.
44 milliarder kroner i spil for Danmark
For dansk erhvervsliv er det ikke abstrakt jura, det handler om. Omkring 40 procent af den samlede danske eksport til USA – svarende til 44 milliarder kroner årligt – er direkte berørt af den nye told. DI’s seniorchefkonsulent Peter Bay Kirkegaard kalder det “en pose blandede bolcher”: på kort sigt betaler mange danske virksomheder faktisk mindre told, fordi den nye 10 procent-sats er lavere end de 15 procent, EU og USA aftalte i juli 2025.
Men paradokset er følgende: for visse produkter er situationen forværret. Blåskimmelost – et symbol på dansk fødevareeksport – rammes nu af op til 27 procent i samlet told, fordi de 10 procent lægges oven i den normale basistoldsats. Og for landbruget generelt har Landbrug & Fødevarer allerede advaret om, at toldpres truer danske arbejdspladser direkte, fordi USA er et af de vigtigste eksportmarkeder for den danske fødevareklynge.
EU’s dilemma: Aftalen fra Turnberry
Det der bekymrer mig mest i dette forløb, er ikke tallene – det er den strukturelle usikkerhed. EU og USA indgik i juli 2025 en handelsaftale ved Turnberry i Skotland, der satte en “flat rate” på 15 procent som loft for told på europæiske varer. Nu er den aftale reelt sat ud af kraft af Trumps nye dekret. Spørgsmålet er, om aftalen overhovedet stadig er gyldig – og EU-Kommissionen har ikke noget svar endnu. DI’s Peter Bay Kirkegaard siger det direkte: “Der må Kommissionen vente på, hvad amerikanerne kommer tilbage med”.
Her er vi ved kernen i det handelspolitiske kaos. EU forhandlede i månedsvis, opnåede en aftale, og den er nu en juridisk og politisk gåde. Det er ikke en handelspartners opførsel – det er en supermagt, der bruger handel som uforudsigelig magtdemonstration.
Hvad sker der med os?
Fra mit ståsted er den vigtigste konsekvens for Danmark ikke de præcise procentsatser – de ændrer sig alligevel hver anden uge. Det afgørende problem er, at dansk erhvervsliv ikke kan planlægge. En virksomhed, der eksporterer medicinsk udstyr eller fødevarer til USA, kan ikke investere, ansætte eller prissætte med en toldvirkelighed, der skifter ved dekret. DI har beregnet, at et scenario med 25 procent i samlet told ville koste 16.000 danske arbejdspladser og 47 milliarder kroner i BNP. Det er ikke et akademisk skræmmetal – det er et konkret tab i konkrete lommebøger.
Højesterets afgørelse var et vigtigt signal: selv i USA er præsidentens magt ikke ubegrænset. Men Trump har allerede fundet en ny vej rundt. Det vi ser, er ikke en handelskrig der slutter – det er en handelskrig der finder nye juridiske former. Danmark og EU må holde fast i den multilaterale orden og kræve, at aftaler holder – ellers er ingen aftale noget værd.
Følg med i udviklingen og støt uafhængig dansk journalistik – hos ExtraFokus.com analyserer vi de historier, der kræver mere end et nyhedsoverblik. Overvej at bidrage med en donation, så vi kan fortsætte det arbejde.
ExtraFokus.com: Dybere blik på verden.
