Konflikten er ikke slut. Hormuzstrædet er ikke åbent. Og alligevel opfører medierne sig, som om det værste er ovre – fordi skydningen gik lidt i stå hen over weekenden.
Oliepriserne gik fra 61 dollar pr. tønde til over 118 dollar på tre måneder – den største stigning på næsten 40 år. USA’s flåde advarer stadig skibe mod at sejle gennem strædet på grund af miner, der ikke er kortlagt. Og den kvinde, der åbner sin elregning næste måned, vil ikke kunne se forskel på en pause og en afslutning. Regningen er den samme.
Hvorfor er olie ikke bare benzin?
Olie ikke kun er benzin. Det er den usynlige ingrediens i næsten alt, du køber. Varerne i supermarkedet er dyrket, forarbejdet, emballeret og transporteret – og hvert eneste trin i den kæde bruger energi. Når energien stiger, stiger hvert trin. Til sidst lander det på din kassebon – med forsinkelse, men med fuld præcision.
Energipriserne er allerede steget tocifret i år. Kerneinflationen – den der ekskluderer energi og uforarbejdede fødevarer – lå på 1,8 procent. Det er den, der rammer budgettet mest direkte. Og det var før olieprischokkets fulde effekt har arbejdet sig igennem forsyningskæderne.
Lønnen holder ikke trit
Det handler ikke kun om, at priserne stiger. Det handler om, at reallønnen – hvad din løn egentlig kan købe – er under pres fra to sider på én gang.
DA-tallene viser, at lønningerne på DA-området steg med 3,6 procent i fjerde kvartal 2025. Forbrugerpriserne steg 2,0 procent i samme periode, hvilket teknisk set giver en reallønsgevinst på 1,6 procent. Det lyder godt. Men det er et gennemsnit – og gennemsnittet dækker over, at fødevareprisstigninger i det seneste år har løbet hurtigere end de generelle priser.
Goldman Sachs har sænket deres BNP-vækstprognose, og Moodys’ recession-model stod på 49 procents sandsynlighed inden Iran-konflikten eskalerede.
Hvad er den tomme værktøjskasse i dansk økonomi?
I en normal krise skærer centralbankerne renten ned og stimulerer dermed forbrug og investeringer. Danmarks Nationalbank sænkede foliorenten til 1,60 procent i juni 2025, i slipstrøm på ECB. Men man kan ikke skære videre, når inflationen stiger. Det ville hælde benzin på et allerede brændende bål.
USA sidder på 39 billioner dollar i national gæld med rentebetalinger på knap en billion dollar om året. 19 øre af hver indsamlet skattekrone går direkte til renter. Det er ikke et system med handlerum. Det er et system på overtid.
Stagflationens grimme tvillingesøster
Kombiner stigende priser med svagere vækst, og du har det, økonomer kalder stagflation – inflationens og recessionen grimme ugifte barn. Priserne stiger. Økonomien bremser. Og de redskaber, der bekæmper det ene, forværrer det andet.
USA’s inflation hoppede til 3,3 procent fra 2,4 procent måneden før, mens vækstprognoserne er nedjusteret. Det er ikke stagflation endnu. Men det er præcis de betingelser, der skaber den. Den sidste gang Vesten oplevede det for alvor var 1970’erne – og det varede et årti.
Dollarens stille svækkelse
Bag alt det her foregår en langsommere, men potentielt mere varig forandring: tilliden til dollaren som verdens reservevaluta er under diskret erosion. Udenlandske centralbankers beholdning af amerikanske statsobligationer er på sit laveste siden 2012, mens guld nu udgør 24 procent af globale centralbankreserver – mod kun 9 procent i 2015.
For en dansk pensionsopsparer er dette ikke abstrakt. En stor del af ATP’s og de store pensionskassers investeringer er eksponeret mod amerikanske aktiver. Hvis dollaren svækkes vedvarende, svækkes realkøbekraften af din fremtidige pension.
Læs også: Investering i krigstider: Hvad viser historien?
Krisen er ikke ligeligt fordelt
Lavindkomsthusholdninger bruger op mod 33 procent af deres indkomst på mad alene, mod 13 procent for middelindkomstfamilier. Når olien fordobles og madvarerne følger med, er det for én gruppe mærkbart og for en anden eksistentielt.
Under Ukraine-energikrisen tjente de 95 største energi- og fødevareselskaber 36 milliarder dollar i uventede gevinster på ét enkelt år – og 84 procent af det gik direkte til aktionærerne. Herhjemme er mønstret identisk. Under energikrisen 2022-23 indkasserede de store energiselskaber rekordoverskud, mens den politiske debat handlede om, hvem der skulle hæve skattefradraget for lavindkomstgrupper med 200 kroner om måneden.
ExtraFokus.com: Dybere blik på den danske økonomi.
Læs også: Rosatom-læk afslører skjult atomsamarbejde med Iran
