Hackere afslører Rosatoms skjulte atomsamarbejde med Iran

Ukrainske hackere har lækket over 300 gigabyte interne dokumenter fra det russiske statslige atomselskab Rosatom, der iflølge flere internationale medier afslører et skjult atomsamarbejde med Iran, inklusive leverancer til Bushehr-atomkraftværket, mens vestlige sanktioner formelt skulle forhindre netop den slags handel.

Lækagen: Hvad viser filerne?

Hackergruppen CyberLegion, der fokuserer på russiske mål, står iflølge United24Media og Militarnyi bag lækagen. De over 300 gigabyte interne filer stammer fra Atomstroyexport, Rosatoms ingeniørarm, og indeholder tekniske specifikationer, produktionsplaner og kontrakter vedrørende udstyr til Bushehr. Irans eneste operative atomkraftværk. Iflølge filerne er der givet ordrer om accelereret levering, på trods af at vestlige sanktioner formelt skulle bremse netop den type samarbejde.

Evakueringen fra Bushehr

Kort efter lækagen begyndte en evakuering af russisk personale fra Bushehr. Iflølge Reuters og The Moscow Times blev omkring 175 russiske medarbejdere fløjet fra Yerevan til Moskva på specialfly, mens busser med personale forlod anlægget kort efter et angreb i nærheden. IAEA har efterfølgende bekræftet skader på anlæggets perimeter efter angreb, der iflølge medierapporter er sket siden midten af marts 2026.

Læs også: Ruslands statskasse er tømt, men krigen kører videre

Hvorfor Bushehr er så følsomt

Bushehr blev oprindeligt påbegyndt af tyske firmaer, heriblandt Siemens, i 1975, men projektet gik i stå efter revolutionen i 1979. Rusland overtog opgaven i 1990’erne, og Atomstroyexport færdiggjorde den første reaktor i 2011. IAEA har rapporteret, at Iran beriger uran til omkring 60 procent, et niveau, der iflølge eksperter ligger tæt på våbennæars grad, hvis det videreberiges. Atomaftalen JCPOA, der oprindeligt skulle beskytte mod netop den udvikling, kollapsede reelt i 2019, efter USA trak sig ud af aftalen.

Rosatoms status: Usanktioneret trods krigen

Rosatom er, mere end fire år efter Ruslands fulde invasion af Ukraine, fortsat ikke omfattet af de fulde EU- og amerikanske sanktioner, der rammer andre dele af den russiske økonomi. Selskabet bygger fortsat atomkraftværker i EU-medlemslandet Ungarn (Paks 2) og i Finland (Hanhikivi), og EU importerer fortsat betydelige mængder russisk beriget uran. Ukraines præsident Volodymyr Zelenskyj opfordrede allerede i 2022 til fulde sanktioner mod Rosatom, men det er endnu ikke sket.

Konsekvenser for Danmark og Europa

Energipriserne i Europa er steget markant siden 2022, blandt andet drevet af den vedvarende usikkerhed omkring russisk energieksport og nu også Mellemøsten-konflikten. Sikkerhedspolitisk rejser sagen også bekymring for NATO’s østflanke: Hvis Iran modtager avanceret russisk teknologi som del af et bredere samarbejde, kan det iflølge flere sikkerhedsanalytikere ikke isoleres fra den bredere russiske opsætning af missiler og militær kapacitet tættere på Baltikum. Danmark har ved FN’s Sikkerhedsråd udtalt sig om Iran-situationen, men konkret handling på EU-niveau over for Rosatom specifikt er endnu ikke fulgt.

Læs også: Investering i krigstider: Hvad viser historien?

Udsigten

Lækagen dokumenterer, hvad flere har mistaenkt i årevis: At sanktionsregimet mod Rusland har et hul på præcis det område, der potentielt har størst sikkerhedspolitisk betydning, atomenergi. Så længe Rosatom forbliver usanktioneret, mens selskabet efter sigende fasciliterer accelereret atomsamarbejde med Iran, vil spørgsmålet om en ny sanktionsrunde formentlig blive rejst igen på EU-niveau, spørgsmålet er, om de europæiske lande, der selv køber russisk atomteknologi og uran, er villige til at følge det igennem.

ExtraFokus.com: Dybere blik på verden.