Er Trump på vej til at starte WW3?

Trump sendte i januar 2026 hangarskibsgrupper mod Iran, autoriserede angreb på iranske atomfaciliteter og forhandlede Ukrainefred på Ruslands præmisser. Det er ikke et hypotetisk scenarie. Det er hvad der faktisk skete de første måneder af 2026, og det ændrede det geopolitiske landskab fundamentalt.

Det er ikke en dystopisk film, men Donald Trumps udenrigspolitik i 2025. Som journalist med årtiers erfaring i at følge magtens spillere, siger jeg det lige ud: Trump er ikke på vej mod WW3, men hans kaotiske “America First”-stil risikerer at antænde gnister, der kan blive til global brand.

Læs også: NATO i opløsning: Rubios ultimatum ændrer alt

Trumps “America First”. Isolationisme eller ny imperialisme?

Trumps anden embedsperiode har markeret en radikal drejning i amerikansk udenrigspolitik: isolationisme over for Europa, men aggressiv intervention i den vestlige halvkugle.

National Security Strategy fra december 2025 prioriterer Vesthemisfæren, immigration og handel frem for stormagtskonkurrence med Rusland og Kina.

Strategien kalder det en “Trump-korollar” til Monroe-doktrinen. En hård linje mod migration, narko og kinesisk indflydelse i Latinamerika. Men det er ingen tilbagegang; det er en ny form for imperialisme, hvor Trump bruger økonomisk pres og militær magt til at diktere vilkårene.

Jeg har set lignende taktikker før, men Trumps version er personlig og uforudsigelig. Han har truet med at annektere Canada, genvinde Panamakanalen og reducere NATO til en betalingsklub.

Europa kritiseres for “civilisatorisk udslettelse”. En kode for højre-populistisk kritik af EU’s immigration og værdier. Det er ærligt: Europa skal bære mere af byrden, men Trumps tone underminerer alliancer og åbner døren for Putin.

Læs også: Er Danmark på vej i krig?

Ukraine: Fred på Putins præmisser?

Ukraine-krigen er det mest brændbare punkt. Trump lovede at afslutte den på 24 timer; nu, et år ind i embedsperioden, presser han Kyiv til at acceptere russisk kontrol over Krim og dele af Donbas.

Hans 28-punktsplan inkluderer ikke-angrebspagter, NATO-fryse og sanktionslettelse. Elementer Kreml elsker. Zelenskyj er blevet “takneløs” i Trumps øjne, og USA har skåret militærhjælp ned.

Min vurdering? Det er pragmatisme uden principper.

Trump ser krigen som en økonomisk byrde på USA, ikke en eksistentiel trussel mod Europa. Men det belønner aggression: Putin stopper ikke her, hvis han vinder terræn uden kamp.

Analytikere frygter, at det embonerer Rusland til at teste NATO-grænser, måske i Baltikum. Trump har advaret om WW3, hvis Europa ikke betaler, men hans plan risikerer netop det ved at svække Vestens enhed.

Mellemøsten: Iran-angreb og Israels frikort

I juni 2025 autoriserede Trump angreb på iranske atomfaciliteter, trods hans ønske om forhandlinger.

Israel handlede uden USA’s velsignelse, men Trump skubbede sig ind med luftangreb. En eskalering, der ramte Teheran hårdt. Han skiftede fra afvisning til støtte under pres fra Netanyahu, mens han talte om “aftaler” med Iran.

Her er det farlige: Trumps pro-Israel-holdning er urokkelig, men mangler bremseklodser. Iran truer med gengældelse mod 40.000 amerikanske soldater i regionen, og konflikten kunne trække Libanon, Hizbollah og Saudi-Arabien ind. Jeg siger det direkte. Trump vil undgå “evige krige”, men hans atomadvarsler og militære posturing øger WW3-risikoen i Mellemøsten. Kina og Rusland ser på og positionerer sig.

Venezuela: Gunboat-diplomati på steroider

Venezuela er Trumps mest eksplosive hotspot. Han har udstationeret hangarskibe som USS Gerald R. Ford, 15.000 tropper, F-35-fly og CIA-operationer mod Maduro.

Trump taler om “landangreb snart” mod narkokarteller, men kritikere ser regimeændring på horisonten. Chevron er tvunget ud, og økonomien kollapser yderligere.

Dette er klassisk Trump: “Kanonskib-diplomati” for at stoppe migration og fentanyl. Men det risikerer krig med en allieret til Rusland, Kina og Iran. Latinamerika husker USA’s interventioner. Det skaber had, ikke stabilitet. Min observation: Trump ser det som en hurtig sejr, men uden exit-strategi bliver det et nyt Irak.

Nukleare advarsler: Retorik eller realitet?

Trump har gentagne gange nævnt WW3 og genoptaget nukleære tests for første gang siden 1992. Han praler med USA’s nukleare overlegenhed over Rusland og Kina, mens han kritiserer Europa for manglende støtte. Strategien ignorerer næsten atomtruslen fra Rusland, men fokuserer på “balancer af magt”.

Det er blødsnak: Trump bruger nuklearretorik som forhandlingsværktøj, ikke krigsplan. Men i en verden med hypersoniske missiler og ustabile regimer øger det misberegningens risiko.

Konklusion: Kaos, ikke krig, men tæt på kanten

Trump starter ikke WW3 bevidst; hans politik er drevet af isolationisme i Europa og hårdhændet kontrol i baghaven. Ukraine-kompromiser svækker NATO, Iran-angreb destabiliserer Mellemøsten, og Venezuela kunne blive en proxy-krig. Global opinion om USA er på et lavpunkt, og allierede som Canada og Japan søger alternativer.

Ærligt talt: Trump er en dealmaker, ikke en krigshæver, men hans impulsivitet er farlig. Verden er mere ustabil under ham, ikke på grund af ondskab, men inkompetence i alliancer.

Fremtiden? Hold øje med Venezuela og Ukraine; der starter gnisterne. Europa og Danmark bør investere i eget forsvar, før Trumps “America First” bliver “Everyone for Themselves”. ExtraFokus.com vil følge udviklingen tæt, for sandheden vinder ikke krige, men den kan forhindre dem.