Donald Trump: Resultater og kritik i et fair billede

Donald Trump, USA’s 47. præsident siden januar 2025, er ikke bare en politiker. Han er et fenomen, der viser en bredere global utilfredshed med etablerede politiske eliter. Hans genvalg i 2024 og hans første embedsperiode (2017-2021) rummer både reelle politiske resultater og alvorlig, dokumenteret kritik. Begge dele fortjener plads i et fair billede.

Fra forretningsmand til politisk outsider

Født i 1946 i Queens, New York, byggede Trump sin formue og sit offentlige image på ejendomshandel og tv-programmet “The Apprentice”. Han stillede op til Det Republikanske Parti-nomineringen i 2015 som politisk outsider og vandt mod et stort felt af etablerede kandidater på en platform bygget omkring “Make America Great Again”, grænsekontrol, økonomisk nationalisme og skepsis over for internationale institutioner og aftaler.

2024-genvalget

Trump vandt præsidentvalget i november 2024 over Kamala Harris, efter en valgkamp præget af både rettssager mod ham selv og et attentatforsøg i Pennsylvania. Sejren byggede på løfter om skattelettelser, striktere grænsekontrol og “America First”-handelspolitik. I Danmark har flere kommentatorer draget paralleller til dansk og europæisk højrepopulisme, om end de politiske systemer og kontekster er forskellige nok til, at sammenligningen bør bruges med forsigtighed.

Læs også: Staten kender dig bedre, end du tror

Den første embedsperiodes resultater

Trumps første embedsperiode (2017-2021) inkluderede en skattereform, der sænkede selskabsskatten markant, og en arbejdsløshed, der før pandemien i 2020 nåede sit laveste niveau i flere årtier. Administrationen fik også forhandlet Abraham-aftalerne på plads, en række normaliseringsaftaler mellem Israel og flere arabiske lande, som af udenrigspolitiske analytikere generelt regnes for en reel diplomatisk bedrift. På grænseområdet gennemførte administrationen en række stramninger, der iflølge myndighedstal reducerede antallet af irregulære grænsepassager i visse sektorer markant, om end metoderne (heriblandt adskillelse af familier ved grænsen) blev skærpt kritiseret af menneskerettighedsorganisationer.

Den dokumenterede kritik

Trump står også over for alvorlig og veldokumenteret kritik. Han blev rigsretsanklaget to gange af Repræsentanternes Hus (2019 og 2021) og frikendt begge gange af Senatet. Han er blevet retsforfølgt i flere sager, heriblandt den sag om “hush money”-betalinger, hvor han i maj 2024 blev kendt skyldig af en jury i New York. Han er desuden af flere uafhængige faktatjek-organisationer dokumenteret at have fremsat et usaedvanligt stort antal ukorrekte eller vildledende udsagn under sin første embedsperiode. Hændelserne omkring stormingen af Kongressen den 6. januar 2021, hvor Trump opfordrede sine tilhængere til at “kæmpe” kort før stormingen fandt sted, førte til den anden rigsretssag mod ham.

Tillid til medierne under pres

Trumps gentagne brug af betegnelsen “fake news” om etablerede medier faldt sammen med en periode, hvor amerikanernes tillid til nyhedsmedier iflølge Gallups målinger faldt markant. Det er dog omdiskuteret blandt forskere, i hvor høj grad Trumps retorik selv var en årsag til udviklingen, eller om den primært afspejlede en bredere, allerede igangværende polarisering af det amerikanske medielandskab.

Betydningen for Danmark

Trumps politik har haft direkte konsekvenser for Danmark, blandt andet gennem toldtrusler mod danske og europæiske varer og den vedvarende spaending om Grønland, hvor Trump gentagne gange har udtrykt ønske om amerikansk overtagelse. Danske embedsmænd har offentligt afvist at “bøje sig” for det pres, og spørgsmålet indgår nu som et fast element i dansk sikkerheds- og udenrigspolitisk planlægning.

Læs også: Fem selvmord. Fem års advarsler. Ingen der greb ind.

Udsigten

Trump forbliver en af de mest polariserende og indflydelsesrige politiske figurer i nyere amerikansk historie, med en række reelle politiske resultater på den ene side, og alvorlig, retslig og journalistisk dokumenteret kritik på den anden. Et fair billede af hans betydning, også for Danmark, kræver plads til begge dele, snarere end en fortælling der udelukkende fremstiller ham enten som helt eller skurk.

ExtraFokus.com: Dybere blik på verden.