Der er tre år siden, Mette Frederiksen stod i Bruxelles og lovede, at Ukraine skulle med i EU. “Det er ikke bare symbolik og tomme løfter,” sagde hun dengang til journalisterne. Ukraine skulle være medlem – ikke kandidat, men fuldgyldigt medlem. Men statsministeren tilføjede en vigtig sætning: “Man skal leve op til alle kriterier. Det kan vi ikke, og det må vi i mine øjne heller ikke, gå på kompromis med”.
Nu står vi i 2026, og Bruxelles er ved at gøre præcis det, Mette Frederiksen sagde, vi aldrig måtte: gå på kompromis. Ifølge Financial Times ligger der nu konkrete forslag om at give Ukraine “membership-lite” – en andenklasses medlemskabsstatus, hvor landet formelt er med i EU, men uden reel stemmeret eller indflydelse. Fra mit ståsted er det et politisk bedrag. Ikke mod Ukraine, men mod alle os, der blev fortalt, at EU’s regler var hellige og ufravigelige.
Da vi sagde nej – to gange
Lad os huske historien. Den 2. juni 1992 stemte et flertal af danskerne nej til Maastricht-traktaten. Vi sagde nej, fordi vi ikke ville acceptere, at Danmark opgav suverænitet til Bruxelles uden klare grænser. Politikerne fik lavet Edinburgh-afgørelsen med fire forbehold – forsvar, euro, retspolitik og unionsborgerskab – og først dér stemte vi ja i 1993.
Den danske skepsis over for EU har aldrig handlet om had til europæisk samarbejde. Den har handlet om tillid. Tillid til, at reglerne gælder for alle. Tillid til, at små lande som Danmark ikke bliver overkørt af stormagterne. Og tillid til, at medlemskab betyder noget – at man ikke bare kan købe sig til adgang uden at leve op til kravene.
Nu er den tillid under angreb.
Ungarn blokerer – Bruxelles finder smuthuller
Ukraine fik kandidatstatus i juni 2022, kort efter Ruslands invasion. I juni 2024 åbnede landet officielt optagelsesforhandlinger. Men siden juni 2025 har Ungarn blokeret enhver fremgang med henvisning til behandlingen af det ungarske mindretal i Ukraine. Samtidig viser interne EU-vurderinger, at Ukraine kan have brug for op til et årti med reformer, især på korruptionsbekæmpelse.
Mette Frederiksen selv sagde i januar 2025, at Ukraine “ikke er tæt på EU-medlemskab lige nu”. Men bare måneder senere presser det danske EU-formandskab på for at få Ukraine hurtigere ind – og nu ligger der altså forslag om at springe hele processen over ved at give dem en light-version.
Montenegro har ventet tålmodigt i over et årti og er nu tættest på at opfylde alle krav. Albanien åbnede alle forhandlingskapitler og er villig til at accepte enhver form for medlemskab – premierminister Edi Rama sagde direkte, at han ikke tør udfordre “de voksne i familien”, altså Frankrig og Tyskland. Er det virkelig det EU, vi vil være en del af? Et sted, hvor små lande krummer nakken og accepterer et hierarki?
https://youtu.be/bUDaNUpW5n8?si=MLfPHGkyNPbqa1LLHvad betyder det for Danmark?
Det korte svar: Vi mister indflydelse. Danmark har altid kæmpet side om side med andre små og mellemstore lande for at balancere stormagternes dominans i EU. Men hvis der bliver skabt en ny klasse af andenrangsmedlemmer, vil de naturligvis søge beskyttelse hos Tyskland og Frankrig – de eneste, der kan hjælpe dem med at opgradere til fuld status.
Magten koncentreres. Danmark bliver en stemme blandt mange, mens Berlin og Paris sidder med nøglerne til, hvem der kommer ind, og hvem der får fuld adgang. Socialdemokratiet skriver på deres hjemmeside, at “Danmark skal være i hjertet af EU” og værne om “fælles spilleregler”. Men fælles spilleregler betyder intet, hvis de kun gælder for nogle.
Det er kynisk. I december 2025 roste danske politikere vores rolle i at “holde sammen på EU i en svær tid”. Men hvad hjælper det at holde sammen, hvis fundamentet er ved at revne? Hvis vi accepterer, at suverænitet og stemmeret er noget, man kan forhandle sig til i stedet for at opfylde krav for?
Eksperterne advarer – politikerne tier
Da Mette Frederiksen i 2015 deltog i en tv-debat om forsvarsforbeholdet, påstod hun, at Danmark ikke afgav suverænitet ved at stemme ja. Eksperter og Folketingets egen EU-oplysning gik i rette med hende: Jo, det gør vi. Suverænitet er ikke et luftigt begreb – det er konkret magt til at bestemme over eget land.
Nu står vi igen i en situation, hvor politikerne skal tage stilling: Accepterer vi et EU, hvor suverænitet er til salg? Hvor nogle lande er mere lige end andre? Worst case-scenariet er, at to-lags systemet bliver permanent. At det ikke blot handler om Ukraine, men om en fundamental ændring af EU’s DNA.
Og hvem tror du, der ender i den svage position på langt sigt? Små lande som Danmark, der historisk har stået imod stormagt-logikken, risikerer at blive isoleret, hvis vi ikke spiller med på de nye regler.
Hvad siger statsministeren nu?
I oktober 2025 sagde Mette Frederiksen klart, at hun ikke ser “noget kompromis” – Ukraine skal tilbydes fuldgyldigt medlemskab, når landet er klar. Men samtidig er det danske formandskab vært for møder, hvor netop disse kompromis-modeller diskuteres.
Man må konstatere, at der er forskel på, hvad der siges offentligt, og hvad der forhandles bag lukkede døre i Bruxelles. Danmark donerede i januar 2025 sammen med EU og Litauen 14 millioner euro til at støtte Ukraines reformproces. Det er prisværdigt. Men hvis vi samtidig bakker op om en løsning, der springer reformerne over, hvad er pointen så?
Jeg observerer med bekymring, at danske politikere tier stille om det grundlæggende spørgsmål: Er vi villige til at acceptere et EU med A- og B-hold? Eller står vi fast på princippet om, at alle medlemmer skal opfylde de samme krav?
Læs også: Systemet straffer aldrig sig selv
Realiteten bag ordene
Den almindelige dansker hører politikerne tale om “europæisk solidaritet” og “fælles værdier”. Men når tre ud af fire danskere bakker op om EU-udvidelse, som en undersøgelse fra september 2025 viste, forestiller de sig et EU, hvor alle lande behandles lige. Ikke et system, hvor nogle får fuld adgang, og andre får “lite-versionen”.
Ukraine fortjener støtte. Ukraine fortjener en vej ind i EU. Men ikke på bekostning af de principper, som gjorde EU til en succeshistorie i første omgang: Klare regler, lige vilkår, og krav om demokrati, retsstat og økonomisk stabilitet.
Læs også: Verden ruster op, og vi kalder det forsvar
Hvad nu?
Det her afgøres ikke af embedsmænd i Bruxelles. Det afgøres af, om danske vælgere kræver svar. Skriv til dit folketingsmedlem og spørg direkte: Støtter du en to-lags model? Vil du acceptere, at EU’s regler kan bøjes for politiske formål? Og hvordan sikrer du, at Danmark ikke mister indflydelse, når magten koncentreres hos stormagterne?
Deltag i debatten. Følg med i, hvad der sker på de lukkede EU-møder. Og hvis du mener, at journalistik som denne – der stiller de ubehagelige spørgsmål – er vigtig, så støt ExtraFokus. Demokratiet dør i mørket, men det overlever kun, hvis vi holder lyset tændt.
ExtraFokus.com: Dybere blik på verden.
Kilder
Se artikel for kilder.
