I USA skærer Trump-administrationen i universiteternes offentlige tilskud, mens undervisere i stigende grad flytter deres kurser online. Herhjemme er højere uddannelse som udgangspunkt gratis, men gratis er ikke det samme som friktionsløst. Spørgsmålet er, om det danske universitetssystem reelt lever op til sit løfte, eller om alternativerne (online-kurser, bootcamps, maker-spaces) i stigende grad tilbyder en hurtigere vej til beskæftigelse.
USA’s campus-økonomi under pres
Amerikanske universiteter står over for en kombination af faldende offentlig finansiering, skærpede visumregler for udenlandske studerende og øget konkurrence fra online-uddannelse. Resultatet er, at flere undervisere flytter dele af deres undervisning til digitale platforme, hvor de kan nå et langt større publikum uden at være bundet af en fysisk campus. Samtidig vinder codING-bootcamps frem som et hurtigere alternativ til en fireaarig uddannelse, særligt inden for it og teknologi, hvor arbejdsmarkedet i høj grad efterspoerger konkrete færdigheder frem for et bestemt eksamensbevis.
Verden vaelger flere veje ind i arbejdsmarkedet
Bootcamps, lærlingeforløb og online-kurser (såkaldte MOOCs, massive open online courses) fra platforme som Coursera vinder frem internationalt som alternativer til en traditionel universitetsgrad. I Storbritannien peger flere analyser på, at kortere, færdighedsbaserede forløb i stigende grad konkurrerer med universitetsuddannelser inden for tekniske fag. Også maker-spaces (vaerksteder, hvor man kan lære 3D-print, svejsning og elektronik uden om det formelle uddannelsessystem) vinder frem globalt som et supplement til, snarere end en erstatning for, traditionel uddannelse.
Læs også: Systemet straffer aldrig sig selv
Det danske system: Gratis, men ikke uden friktion
I Danmark er videregående uddannelse gratis for danske og EU-statsborgere, og de fleste studerende modtager SU under studiet. Over 100.000 studerende går hvert år på en bachelor-, kandidat- eller anden videregående uddannelse med den ordning. Men systemet har også sine svagheder: En del af de nyuddannede akademikere oplever ledighed eller arbejder i job, der ikke kræver deres uddannelsesniveau, i månederne efter dimission. Der har desuden været kritik af, at bureaukratiske godkendelsesprocesser gør det svært for uddannelsesinstitutioner hurtigt at oprette nye, arbejdsmarkedsrettede overbygningsuddannelser, når efterspoergslen ændrer sig.
Online-uddannelse i Danmark
Også herhjemme vinder fleksibel, online uddannelse frem: HF-enkeltfag online, dele af DTU’s teknologibacheloruddannelser, og kortere erhvervsrettede forløb på erhvervsakademier, der typisk kan gennemføres på syv til tyve uger ved siden af et job. For nogle er den slags korte, målrettede forløb en hurtigere vej til beskæftigelse end en klassisk fireaarig uddannelse, særligt inden for tekniske og digitale fag, hvor arbejdsmarkedet efterspoerger konkrete færdigheder.
Maker-spaces og bootcamps herhjemme
Danmark har allerede en spirende maker-space-kultur, særligt i København, hvor åbne vaerksteder tilbyder adgang til 3D-print og robotikudstyr uden om det formelle uddannelsessystem. Coding-bootcamps er ligeledes begyndt at vinde frem som en hurtigere vej til it-jobs end en traditionel datalogiuddannelse. Det er sandsynligt, at den type tilbud også vil brede sig til større danske provinsbyer i de kommende år, efterhaanden som efterspoergslen efter fleksible, jobrettede kompetencer stiger.
Læs også: Kina stjæler vores AI, og vi betaler for det
Er universiteterne døende, eller bare under forandring?
Det er for tidligt at konkludere, at universiteterne er på vej til at blive overflødige. De tilbyder fortsat noget, bootcamps og online-kurser sjældent kan matche: dybdegaaende teoretisk forståelse, forskningsbaseret undervisning og bredere almendannelse. Men det er samtidig rimeligt at spørge, om systemet er fleksibelt nok til at reagere hurtigt, når arbejdsmarkedets behov ændrer sig, og om bureaukratiske godkendelsesprocesser i praksis bremser den omstilling, mange peger på som nødvendig.
Udsigten
Det mest sandsynlige scenarie er hverken universiteternes død eller deres uforandrede fortsaettelse, men en gradvis sameksistens: Universiteter for dem, der ønsker dybdegaaende, forskningsbaseret uddannelse, og et voksende økosystem af bootcamps, maker-spaces og online-kurser for dem, der ønsker en hurtigere, mere målrettet vej til et konkret job. Den reelle udfordring for dansk uddannelsespolitik bliver at sikre, at begge veje er reelt tilgængelige og af høj kvalitet, ikke at vælge én af dem på bekostning af den anden.
ExtraFokus.com: Dybere blik på det danske samfund.
