Brian Mikkelsen, adm. direktør i Dansk Erhverv, har advaret om, at Danmark om ti år vil mangle 130.000 kollegaer på tværs af det offentlige og private, og har foreslået, at Danmark indgår samarbejdsaftaler med andre lande for at hente op mod 50.000 flere internationale medarbejdere hertil, heriblandt fra ikke-vestlige lande. Det er et reelt forslag fra en reel erhvervsleder. Men det er hverken uimodsagt eller uden alternativer, som debatten ofte antyder.
Tallene bag advarslen
Iflølge en analyse fra Dansk Erhverv vil Danmark om ti år mangle 130.000 kollegaer, drevet af en demografisk udvikling, hvor færre danskere er i den erhvervsaktive alder, mens flere bliver ældre. Manglen på arbejdskraft har iflølge Mikkelsen allerede kostet danske virksomheder 31 milliarder kroner i tabt omsætning over blot tre måneder. Det er en reel og målbar udfordring, som også rammer lande omkring Danmark. Polen, Rumænien og Tyskland, som Danmark traditionelt har rekrutteret fra, står iflølge Dansk Erhverv over for præcis samme demografiske modvind.
Modsvaret fra fagbevægelsen
3F og HK har offentligt afvist Mikkelsens løsning, ikke behøvet for arbejdskraft, men måden at løse det på. Deres påstand er underbygget af et konkret og opsigtsvækkende tal: Danske virksomheder slår kun 32 stillinger op per 100.000 indbyggere i resten af EU, mod et EU-gennemsnit på 625. Der er iflølge fagforeningerne omkring 13 millioner ledige i EU, som i princippet kunne starte i et dansk job, uden det bureaukrati og de diplomatiske komplikationer, der følger med rekruttering fra lande uden for EU’s frie bevegælighed. Med andre ord: Før Danmark henter arbejdskraft langvejs fra, har landet iflølge fagbevægelsen knap nok forsøgt at rekruttere i sit eget baghave, Europa.
Læs også: Systemet straffer aldrig sig selv
De uudnyttede ressourcer herhjemme
3F og HK peger desuden på grupper i Danmark, der endnu ikke er fuldt inddraget på arbejdsmarkedet: ledige visiteret til fleksjob, borgere med minoritetsbaggrund, seniorer, og omkring 43.000 unge, der hverken er i job eller uddannelse. Fagforeningerne påpeger samtidig, at rekruttering (uanset hvorfra) ikke må ske på bekostning af løn- og arbejdsvilkaar, og foreslår blandt andet, at udenlandsk arbejdskraft skal have gennemsnitslønnen for faget og udbetalt til en dansk bankkonto for at undgå social dumping og skatteunddragelse.
Er AI en genvej uden om problemet?
Brian Mikkelsen selv afviser, at kunstig intelligens løser manglen på hænder alene. AI kan iflølge ham automatisere rutineopgaver, men virksomheder vil fortsat have brug for medarbejdere, der kan udvikle, lede og skabe relationer, opgaver, AI ikke kan overtage i overskuelig fremtid. Han peger samtidig på, at nettoindvandring allerede i dag har omkring 25 gange større betydning for Danmarks befolkningstilvækst end fødselsoverskuddet, hvilket iflølge befolkningsforskere gør international arbejdskraft til en strukturel, ikke midlertidig, del af den danske økonomi fremover.
Læs også: Hvad gør integration succesfuld? Tallene bag
Udsigten
Debatten om udenlandsk arbejdskraft har en tendens til hurtigt at blive polariseret mellem “åben grens” og “kulturel beskyttelse”. Den mere præcise og kildebelagte uenighed handler om noget andet: Om Danmark reelt har udtømt de nemmeste og mindst komplicerede kilder til arbejdskraft (europæiske ledige og uudnyttede grupper herhjemme) før man vender blikket mod mere komplicerede løsninger længere væk. Det er et spørgsmål, der kan besvares med tal, ikke med etiketter.
ExtraFokus.com: Dybere blik på dansk politik.
