EU-budgettet kan koste Danmark 12,7 milliarder mere

EU-budgettet for 2028 til 2034 kan give Danmark en ekstra regning på 12,7 milliarder kroner om året, regnet som gennemsnit i 2027-priser og målt mod den nuværende budgetperiode.

Tallet er Finansministeriets skøn over det udspil, som det irske formandskab lagde frem 10. oktober, og ministeriet oplyser til Ritzau, at det er forbundet med betydelig usikkerhed. Skatteyderne betaler. Til sammenligning koster regeringsgrundlagets dyreste enkeltpunkt, fjernet moms på frugt og grønt og halv moms på anden mad, 17,4 milliarder kroner om året.

EU-budgettet er stadig dyrt efter nedskæringen

Irland har skåret 8 procent af Kommissionens forslag, fra 1.763 til 1.622 milliarder euro i faste priser, og dermed omkring 141 milliarder euro. Irlands Europaminister, Thomas Byrne, oplyser tallene.

Udspillet hedder formelt en forhandlingsboks, og Rådets eget dokument slår fast, at det ikke binder nogen delegation. Mange tal står i kantede parenteser, altså som åbne.

Finansministeriet vurderede i første omgang, at Kommissionens forslag ville koste Danmark 16,6 milliarder kroner om året, siden justeret til 15,7 milliarder efter nye skøn over indtægtsgrundlaget. De 12,7 milliarder er lavere end det, men stadig en merudgift på et niveau, der tæller i en finanslov.

Læs også: Nato 3.0: Danmark betaler regningen, USA skriver reglerne

Ingen har sagt nej til at forhandle

Ingen EU-land har afvist at tage udgangspunkt i det irske udspil, skriver Ritzau. Tilfredse er heller ikke mange.

Ifølge AFP står landene i tre lejre: en sparsommelig gruppe med Tyskland, Holland og Sverige, der vil have skåret flere hundrede milliarder euro, Frankrig, der modsætter sig dybe nedskæringer og kræver nye skatter på EU-niveau, og en gruppe, der vil have mere til landbrug og regional udvikling. Danmark underskrev i august sammen med Tyskland, Holland, Østrig, Finland og Sverige en fælles erklæring om at beskære Kommissionens forslag med flere hundrede milliarder euro.

Europa-Parlamentet vil ikke have udspillet som afsæt. Siegfried Mureşan (EPP), en af de to hovedordførere for budgettet, siger, at teksten »cannot be the starting point for an agreement«. Parlamentet regner med, at budgettets reelle værdi falder med 161 milliarder euro i forhold til den nuværende periode, og at forslaget skærer 12,8 procent af konkurrenceevne og 17,4 procent af det eksterne område i forhold til Kommissionens. Uden Parlamentets samtykke, givet af et absolut flertal, bliver der ingen aftale.

Hvad regningen skal betale, er stadig til forhandling

Budgettet skal dække landbrug, forsvar, konkurrenceevne og migration. Ifølge AFP skal lederne afgøre, hvor meget landmændene får, hvor meget der går til forsvar, hvordan EU skal klare sig over for USA og Kina, og om EU skal betale for tilbagesendelsescentre for migranter i Afrika.

Mette Frederiksen sagde i august, at forsvar og sikkerhed, støtte til Ukraine og beskyttelse af de ydre grænser skal prioriteres, og at »Rusland truer os og tester os«.

Parlamentet regner det irske udspil til 1,02 procent af EU’s samlede bruttonationalindkomst, når tilbagebetalingen af coronafonden (NextGenerationEU) ikke tælles med. Da den nuværende ramme blev vedtaget, var niveauet 1,14 procent. Budgettet vokser alligevel med 356 milliarder euro i forhold til den nuværende periode, hvoraf 150 milliarder går til at betale coronafonden tilbage, ifølge Brussels Times.

Læs også: EU udskyder AI-sikkerhed, dansk erhvervsliv jubler

Pengene skal hentes, og indtægtssiden står åben

Rådets dokument rummer et loft for EU’s årlige betalinger på 1,75 procent af EU’s samlede bruttonationalindkomst og et loft for forpligtelser på 1,81 procent. Begge tal står i kantede parenteser.

Samtidig er der foreslået nye indtægtskilder på EU-niveau: et bidrag fra virksomheder beregnet på nettoomsætning, et tobaksbidrag med en sats på 15 procent, 2 euro pr. kilo ikke indsamlet elektronikaffald, 30 procent af indtægterne fra kvotehandelen og 90 procent af indtægterne fra CO2-grænsetolden (CBAM). Alle satserne er åbne. Irland regner med at finde 55 milliarder euro i nye egne indtægter.

Parlamentets ordførere kalder ændringerne på indtægtssiden små. Danuše Nerudová siger, at formandskabet nægtede at tage beslutninger om indtægterne, og Sandra Gómez López siger: »without progress in own resources there is no MFF«. Frankrig har ifølge AFP sagt, at der ikke bliver en aftale uden betydelige nye EU-skatter.

Et valg i Frankrig presser tidsplanen

EU-lederne mødes torsdag og fredag i Bruxelles. AFP skriver, at målet om en aftale »inden årets udgang« i det seneste udkast til konklusioner er blevet til en »rettidig aftale«, og at der er planlagt et ekstraordinært topmøde sidst i november. Budgettet kræver enighed blandt alle 27 lande, og den nuværende ramme udløber ved udgangen af 2027.

Marine Le Pen, der regnes for favorit til det franske præsidentvalg næste år, vil skære Frankrigs bidrag til budgettet og kalder en vedtagelse inden valget et »democratic scandal«. Samtidig hviler ministeriets danske regnestykke på et oplæg, hvor næsten alle satser og lofter endnu er åbne. De 12,7 milliarder er et skøn over et udspil. En aftale findes endnu ikke.