Verdenshistoriens dyreste lottokupon er landet på Nasdaq

Der er selskaber, man køber fordi tallene holder. Og der er selskaber, man køber fordi Elon Musk har lovet, at tallene nok skal holde engang. SpaceX er det andet.

Læs også: Musk mod Altman: Sådan solgte OpenAI menneskeheden

I dag, den 12. juni 2026, åbner verdens største børsnotering nogensinde på Nasdaq under tickeren SPCX, og prisen er sat, som om selskabet allerede har vundet de krige, det endnu ikke har kæmpet.

Hvad betyder et pris-omsætnings-forhold på 100:1 for private SpaceX-investorer?

Lad os starte med det faktuelle fundament, for det er det eneste, der faktisk kan efterprøves.

I 2025 omsatte SpaceX for 18,7 milliarder dollar, en stigning på 33 procent fra året før. Det er imponerende vækst. Men regnskabet endte med et underskud på 4,9 milliarder dollar. Vækst er der altså rigeligt af. Sorte tal er der ikke. Og det seneste regnskab viser, at det faktisk kun er Starlink (satellitnetværket) der tjener penge, og det står for 69 procent af omsætningen.

AI-aktiviteterne, som omfatter sociale netværk X samt xAI, skaberen af chatbotten Grok, viste et driftsunderskud på mere end 6 milliarder dollar i 2025. Altså: den del af selskabet, som skal forsvare langt størstedelen af den astronomiske børsværdi, er den del, der bløder mest. Det er ikke et advarselsskilt. Det er et rødt blinkende lygtebur midt på motorvejen.

Og alligevel: med en værdiansættelse på 1,77 billioner dollar betaler investorerne tæt på 100 dollar for én dollar i omsætning. Til sammenligning er Palantir (tidligere markedets mest overvurderede teknologiaktie) prisfastsat til 60 gange omsætningen. SpaceX er altså dyrere end det, vi hidtil kaldte dyrt. Ingen spurgte, om det gav mening. Man bare… accepterede det.

Er SpaceX’s fremtidsplaner troværdige som investeringsgrundlag?

Investeringsbankerne bag noteringen (Goldman Sachs, Morgan Stanley, JPMorgan) har fundet den magiske formel, der gør 1.750 milliarder dollar mulig. De mener at have “identificeret det største samlede adresserbare marked i menneskehedens historie”: vurderet til 28.500 milliarder dollar, svarende til tæt på hele den amerikanske økonomi.

Goldman Sachs forventer, at SpaceX’ AI-division vil generere 322 milliarder dollar i årlig omsætning i 2030, op fra blot 3,2 milliarder i 2025. Det er en stigning på 10.000 procent på fem år. Bankerne har vist nok ikke anstrengt sig voldsomt med tæmmeren på den prognose.

Aswath Damodaran, professor ved NYU Stern School og anerkendt som en af verdens skarpeste eksperter i virksomhedsvurdering, er ikke imponeret. Han mener, at TAM-estimaterne for AI-delen presser grænsen til “fantasy land”, og anslår selv det samlede adresserbare marked til et sted mellem 3 og 4 billioner dollar, altså en ottendedel af hvad bankerne hævder.

Med en diskonteringsrente på 8 procent ender Damodaran på en samlet værdiansættelse af SpaceX på 1.220 milliarder dollar. Ikke 1.750. Ikke 1.800. 1.220. Og selv det kræver, at man tror på en række antagelser, der stadig kun eksisterer på papir.

Analysehuset Morningstar vurderer SpaceX til 780 milliarder dollar, under halvdelen af noteringskursen. Det er ikke skepsis som attitude, det er matematik.

Har SpaceX fået lovgivningsmæssig særbehandling fra amerikanske myndigheder?

Normalt skal en virksomheds aktie have handlet offentligt i mindst 100 dage, før den kan optages i Nasdaq-indekset. Det er en regel designet til at beskytte investorer mod at blive tvunget ind i selskaber, som markedet ikke har haft tid til at prisfastsætte ordentligt. SpaceX kunne ikke leve op til dette krav, og pludselig blev reglen ændret til 15 dage.

Ligeså med kravet om minimum 10 procent af aktiekapitalen i fri handel. Heller ikke det krav kunne SpaceX umiddelbart leve op til. Heldigt for dem er det krav altså også blevet lempet.

Ken L. Bechmann, professor i finansiering på Copenhagen Business School, er bekymret for den potentielle konsekvens: De 15 dage giver en “risiko for, at det fra starten ender med at være passive investorer, der dominerer værdiansættelsen”. Det betyder i praksis, at indeksfonde (og dermed millioner af pensionsopsparere verden over) kan blive tvunget til at købe aktier i et selskab, de aldrig aktivt har valgt, til en pris ingen uafhængig analytiker mener er forsvarlig.

Nasdaq ændrer altså sine egne kernebestemmelser for at sikre sig verdens mest profilerede børsnotering. Det er en god nyhed for Nasdaq. Jeg er mere i tvivl om, hvem det ellers gavner.

Hvad sker der med dine pensionskroner, hvis SpaceX-værdiansættelsen krakelerer?

Her rammer historien tættest på den danske virkelighed. For spørgsmålet om SpaceX er ikke kun et spørgsmål om hvad Elon Musk er værd. Det er et spørgsmål om hvad dine pensionskroner havner i, og om du nogensinde blev spurgt.

PFA, Danmarks største pensionsselskab med over 1,3 millioner kunder, har besluttet ikke at deltage i børsnoteringen. Direktør for ESG-investeringer Rasmus Bessing begrunder det med, at selskabets størrelse ikke er afgørende for PFA’s kunders afkast, at governance-strukturen er svag, og at processen omkring indeksjusteringerne er “udfordrende”.

AkademikerPension, der forvalter omkring 170 milliarder kroner for akademikere, er endnu skarpere i sin vurdering. Investeringsdirektør Anders Schelde kalder SpaceX “grossly overvalued” med en “catastrophic governance structure”. Schelde præciserer, at fonden ikke ville kunne forsvare en investering i SpaceX ud fra et investeringsafkast-perspektiv, og at AkademikerPensions egne beregninger lander på en fair værdi under 1.000 milliarder dollar.

Pædagogernes Pension, der forvalter over 100 milliarder kroner for 130.000 pædagoger, afviser SpaceX af en helt anden grund: selskabets militærdivision Starshield, der har klassificerede kontrakter med det amerikanske militær om spionsatellitter og præcisionsmålsøgning til missiler, giver selskabet karakter af våbenaktie. Det er et tydeligt nok argument.

De danske pensionskasser er ikke samlet i afvisningen. Danica, Velliv, PKA og Sampension har ifølge DR oplyst, at de undersøger sagen. Men det faktum, at de institutionelle investorer med de største analyseteams og stærkest fiduciært ansvar er splittede eller skeptiske, er ikke et tilfælde.

Hvad er risikoen ved Musk’s politiske indflydelse på SpaceX-aktien?

Der er en tredje dimension i dette, som finansanalytikerne taler for let om: Elon Musk ejer ikke bare SpaceX. Han kontrollerer det. Han er både grundlægger, ejer, bestyrelsesformand og direktør, og sidder på 80 procent af stemmerne. Den eneste der kan fyre Musk, er angiveligt Musk selv.

Ken L. Bechmann fra CBS sætter det i perspektiv: CBS-professoren planlægger ikke at investere i børsnoteringen: dels af finansielle grunde, dels af det han betegner som “politiske grunde”. Han foretrækker personligt danske og europæiske virksomheder frem for amerikanske, og specielt ikke selskaber knyttet til Musk.

Det er en personlig vurdering. Men den er ikke irrelevant som signal. Når en professor i finansiering, der forsker i selskabsledelse, siger fra (ikke fordi han ikke forstår tallene, men fordi han forstår dem alt for godt) så er det et datapunkt.

SpaceX reserverer desuden knap en tredjedel af aktierne til private investorer, et usædvanligt højt tal, der normalt er 5-10 procent. Det skaber det hype, der er nødvendigt for at holde prisen oppe på dag ét. Det er ikke en venlig gestus til den lille investor, men distribution af risiko.

Hvad er reelt ved SpaceX, og hvad er investorernes fortælling?

Lad mig give SpaceX det, det fortjener. Starlink er et reelt, imponerende produkt. SpaceX har 65 procent af alle aktive satellitter i verden og stod for 85 procent af alt tonnage sendt i rummet i 2025. Det er ikke markedsandele, man vinder ved held. Falcon 9’s genbrug af raketter har fundamentalt ændret prisdynamikken i rumindustrien.

Damodaran anerkender, at Starlink “bar selskabet i 2025” og er det eneste ben, der faktisk tjener penge. Det er kerneproduktet, og det er godt. Problemet er bare, at kerneproduktet allerede er prissat ind i noteringen, og derefter er der lagt 1.000 milliarder dollar oveni, som udelukkende hviler på AI-forventninger, der endnu ikke er dokumenterede i regnskaber.

SpaceX har netop indgået en aftale med Anthropic om AI-datakraft til en rapporteret værdi af 15 milliarder dollar om året. Det er et solidt ankerpunkt i AI-narrativet. Men én kontrakt gør ikke 322 milliarder dollar i 2030. Det gør dog en god overskrift.

Hvad risikerer du som privat investor, når SpaceX-aktier sælges via bankapp?

Ken L. Bechmann fra CBS er bekymret for, om en væsentlig del af aktierne ender hos private investorer verden over, og han bemærker, at der “har været annoncer fra danske aktører om muligheden for at investere i børsnoteringen” på en måde, han aldrig har set before.

Det er ikke en observation uden konsekvens. Når verdens største børsnotering markedsføres direkte mod privatpersoner via broker-apps og bannerkampagner, er der en funktion, der udfyldes: det er ikke primært at give den lille investor historisk adgang. Det er at sikre overtegning og holde prisen stabil i de første kritiske handelsdage. Bagefter klarer indeksfondene resten, for der, uanset hvad PFA og AkademikerPension beslutter, kan pensionsopsparerne ikke altid vælge fra.

Af de 18 største børsnoteringer i USA målt på kurshistorik blev alle 18 selskaber handlet under noteringskursen på et tidspunkt. Alle. Ingen undtagelser. Det er ikke et argument mod SpaceX specifikt. Det er et strukturelt argument for tålmodighed.

Jeg kan ikke bevise, at SpaceX er overvurderet med 500 eller 700 milliarder dollar. Damodaran kan heller ikke. Det er en prognose, ikke et faktum. Men når “Dean of Valuation” på NYU, Morningstar, AkademikerPension og CBS uafhængigt af hinanden lander på en fair pris der er markant lavere end noteringskursen (og bankerne svarer med et billede af kolonisering af Mars) så ved jeg, hvem jeg stoler mest på.

Spørgsmålet er ikke, om SpaceX er et imponerende selskab. Det er. Spørgsmålet er, hvem der betaler prisen for imponerende. Og hvornår.

ExtraFokus.com: Dybere blik på den danske økonomi.