Siden 2015 har 14.575 personer med oprindelse i Mellemøsten, Nordafrika, Pakistan eller Tyrkiet (de såkaldte Menapt-lande) fået dansk statsborgerskab. Ifølge ministeriets svar til Folketinget er 3.143 af de nye statsborgere siden blevet dømt, og DR og Jyllands-Posten har gjort tallet til 22 procent.
Indholdsfortegnelse
Det bruges nu som argument for at gøre statsborgerskab betinget, så det kan tages tilbage. Men 202 af de dømte har fået en fængselsdom, og det er den slags dom, der efter dagens regler helt lukker døren til dansk pas. Resten har fået bøder.
Hver anden dom mod nye statsborgere er en bøde under 3.000 kroner
1.592 af de dømte har fået en bøde under 3.000 kroner, altså cirka halvdelen. I ministeriets opdeling udløser de hverken ventetid eller afslag på statsborgerskab. Yderligere 1.349 har fået en bøde på 3.000 kroner eller mere, som ville have givet karens, en ventetid før man kan søge igen, men ikke et permanent afslag. Det er de to grupper, der løfter tallet til 22 procent.
Ministeriet oplyser ikke, hvad bøderne er givet for.
Det eneste eksempel i svaret er en færdselsbøde.
Til sammenligning blev omkring 100.000 personer mellem 15 og 79 år i hele befolkningen dømt efter færdselsloven i 2023, mod godt 25.000 efter straffeloven, der rummer vold, seksual- og ejendomsforbrydelser. Færdselsdomme tæller knap fire gange så mange personer.
De 202 er talt op efter nutidens regler
I dag udelukker enhver fængselsdom, betinget som ubetinget og uanset længde, en ansøger. Tidligere gav visse fængselsstraffe kun karens. Ministeriet har valgt at lægge dagens målestok på alle årene for at sikre konsistens, så nogle af de 202 kan efter datidens regler alene have fået en ventetid.
Læs også: Italien og Belgien fjerner statsborgerskab for vold. Danmark venter.
Svaret skelner ikke mellem betingede og ubetingede domme og oplyser ikke, hvilken forbrydelse der ligger bag. Det siger heller intet om, hvornår forholdet blev begået, kun at dommen faldt efter statsborgerskabet. Sagerne er ikke gennemgået manuelt, men samkørt mellem registre, og ministeriet skriver selv, at registerdata kan rumme fejl og manglende registreringer. Hver person tæller med én gang, med den hårdeste straf.
Det, der mangler, er en sammenligning
Svaret har ingen sammenligningsgruppe: hverken danskere, andre nye statsborgere eller Menapt-personer uden dansk pas. Uden den kan 22 procent hverken skræmme eller berolige. Svaret oplyser heller ikke, hvor længe de 14.575 har haft pas. Den, der blev statsborger i 2015, har haft elleve år til at få en dom, den, der blev det for nylig, har haft få måneder.
Ministeriet har selv offentliggjort tal, der kan bruges som baggrund. Et notat fra oktober 2025, bygget på Danmarks Statistik, viser, at mandlige indvandrere fra Menapt-landene i 2023 lå på 218 i et aldersjusteret indeks for straffelovsdomme, og mandlige efterkommere på 309, mod 88 for mænd med dansk oprindelse (100 er gennemsnittet for alle mænd).
Af mænd født i 1987 havde 18 procent med dansk oprindelse fået mindst én straffelovsdom, da de fyldte 35. For indvandrere fra Menapt-landene var det 51 procent. Niveauet er faldet siden 2016, hvor indvandrernes indeks var 238. Korrigerer man for både alder og tilknytning til arbejdsmarkedet, ligger de mandlige indvandrere stadig på 177 (her for alle domme, også færdsel), mens mænd med dansk oprindelse ligger under 100.
Forskellen er altså dokumenteret af ministeriets egne tal, men den gælder alle Menapt-indvandrere og efterkommere, ikke nye statsborgere, og den kan ikke lægges op ad de 22 procent.
Læs også: Efterkommerne er mere kriminelle end deres forældre
Betinget statsborgerskab skal bæres af 202, ikke 3.143
Venstre gjorde på sit sommergruppemøde i august betinget statsborgerskab til sit vigtigste budskab, ifølge Altinget. Danmarksdemokraterne fremsatte allerede i november 2025 et forslag til folketingsbeslutning om en ti-årig prøveperiode, hvor nye statsborgere mister deres pas, hvis de begår kriminalitet, der ellers ville have udelukket dem fra at få det. Det var også en Danmarksdemokrat, Ulrik Knudsen, der stillede det spørgsmål, ministeriet nu har besvaret.
Efter dagens regler er det en fængselsdom, der udelukker. Derfor er 202 det nærmeste, svaret kommer et mål for, hvor mange en sådan regel kunne have ramt blandt Menapt-statsborgere siden 2015: 1,4 procent af gruppen. Tallet er snarere et øvre skøn end et facit, fordi svaret ikke kan skille de domme fra, som en prøveperiode på ti år ville have fanget, og dem, den ikke ville.
Optællingen kan bære en overskrift. Et forslag om at tage pas tilbage har brug for mere. Bag de 22 procent står 202 personer.
Svaret oplyser ikke, hvad de blev dømt for.
