Folketingets åbningsdebat har i dag varet over ti timer. Konservative har købt slik for 1.700 kroner til egen folketingsgruppe, SF strikker under talerne, og klokken 18 er der spisepause. Det er hyggeligt, og samtidig en sjælden chance for at høre, hvad magthaverne mener, at de skylder os.
Indholdsfortegnelse
Ordet, der går igen fra talerstolen, er tillid.
Beviset kan vente
Statsministeren brugte tirsdag en del af sin åbningstale på at advare danskerne mod russiske påstande. At ukrainerne er korrupte. At man ikke kan stole på danske myndigheder. Ingen af delene er rigtigt, sagde hun, og tilføjede, at det har “et skær af naivitet” at sidde og vente på, at myndighederne fremlægger bevis for hvert enkelt russisk angreb.
Læs den sætning en gang til.
B.T.s politiske redaktør, Emilie Jæger, læste det som en opfordring til, at borgere og presse skal holde op med at insistere på at se beviser, og kaldte det en ret vild melding. Hun har et pænt sprog.
Mona Juul fra De Konservative fortalte i dag om russiske robotter på sine sociale medier, som hun selv er sikker på står bag de ubehagelige beskeder, hun får. Hvordan hun ved det, fremgår ikke. Og Mette Frederiksen afviste på sin side, at en dansk helikopter selv var skyld i, at en russisk fregat skød signalblus mod den: Danske myndigheder kan du selvfølgelig stole på, sagde hun.
Prøv at holde det op mod resten af ugen.
Læs også: Vi venter på et Rusland, der aldrig kommer
To dage uden besked
Fredag aften den 2. oktober opdagede en medarbejder i CPR en uregelmæssig hændelse og usædvanlig stor aktivitet fra én virksomhed. Lørdag stod det klart, at oplysninger om op mod 8,8 millioner mennesker kunne være kompromitteret. Danskerne fik det at vide mandag.
Tirsdag stillede Styrelsen for Samfundssikkerhed op til pressemøde. Direktør Laila Reenberg sagde, at danskerne godt kan stole på myndighederne. På spørgsmålet om, hvorfor der gik to dage, før nogen fik besked, svarede hun, at man først skal stoppe det konkrete og afdække følgevirkningerne.
Mikkel Leihardt fra styrelsen sagde det mere ligeud: “Sikkerheden har ikke været den rette.” Der er først nu sat monitorering på den type hændelser. Før lækket var der altså ingen.
Ingen er sigtet. Der er ingen indikation på, hvem bagmændene er. Hvor mange af de lækkede CPR-numre, der tilhører afdøde, udenlandske eller levende, er endnu ikke opgjort. Og så skal styrelsen kigge på MitID, “for en sikkerheds skyld”.
Hjemmesiden Sikkerdigital.dk har normalt omkring 400 unikke brugere om dagen. I går var der 158.000. Det er tal, der viser, hvor meget danskerne stoler på, at det hele nok skal gå.
Statsministeren sagde om lækket, at det “ikke burde kunne ske”. Rigtigt. Men et land, hvor det kan ske, har ikke brug for en tale om, at påstanden om upålidelige myndigheder er russisk propaganda. Den slags påstande behøver ingen fremmed magt at opfinde.
Hammeren falder, når nogen har set det
Inger Støjberg blev spurgt, om dyrevelfærden i alle konventionelle landbrug er i orden. Der er problemer mange steder, svarede hun, men “hammeren skal falde”, hvor loven bliver brudt.
Hammeren er en dejlig sætning. Den virker bare kun, hvis nogen faktisk løfter den.
Troels Lund Poulsen indrømmede fra talerstolen, at der ikke er gjort nok for at beskytte natur og havmiljø, og at mange bærer skylden. Alex Vanopslagh havde i valgkampen rent drikkevand som sin vigtigste prioritet, men kaldte debatten bagefter for hysteri og forklarede i dag, at TV 2-værternes tvivl om et almindeligt glas vand til statsministeren var overilet. Støjberg sammenlignede et sprøjteforbud med at forbyde en husejer at bruge ét rum i sit hus.
Alle er enige om, at loven skal håndhæves. Ingen har sagt, hvem der skal gøre det.
Screening bagefter
Regeringen vil give 2.055 personer dansk statsborgerskab uden først at screene dem for antidemokratiske holdninger. Screeningen kommer bagefter, og en model, der skal gælde fremover, er stadig på tegnebrættet. Rasmus Stoklund svarede kritikken ved at pege på, at Venstres formand selv har støttet lovforslaget. Det er sandt. Det besvarer ikke spørgsmålet.
Læs også: Nød og gengæld afgør, hvem danskerne vil hjælpe
Samme uge fortalte statsministeren, at en ny fængselsafdeling på Udrejsecenter Kærshovedgård skal give udviste kriminelle et sted at afsone. Dansk Folkepartis Mikkel Bjørn kunne i dag oplyse, at fængslet tidligst står færdigt om op til fem år. Så er der Arne-pensionen, hvor store bededag først vender tilbage i 2030.
Sagen er den samme overalt. Kontrollen kommer senere. Fængslet kommer senere. Lovforslaget om sprøjteforbud kommer til december. Finanslovsforslaget kommer fredag, og her har regeringen allerede lovet at øge råderummet med 19 milliarder i 2030. Imens indkalder 21 organisationer til massedemonstration på Slotspladsen den 4. november mod planen om at afskaffe SU’en for 81.000 hjemmeboende unge.
Tilliden skal komme først. Beviset, kontrollen og håndhævelsen følger bagefter, hvis de følger.
Det var den fælles nævner på Christiansborg i dag.
