Elbit-sagen: Korruption truer NATO og dansk forsvar

En italiensk konsulent er på international flugt, mistænkt for at have manipuleret NATO-udbud for at sikre Elbit Systems kontrakter til milliarder, mens danske FMI-indkøbere i 2023 prioriterer præcis samme virksomhed i en hastig proces uden bred konkurrence – alt sammen mens et gammelt forlig lukkes i skyggerne.

Dette er Elbit-affæren: Danmarks køb af ATMOS-artilleri og PULS-raketkastere for 1,7 milliarder kroner efter CAESAR-donationen til Ukraine. I februar 2026 halter leveringerne, Folketingets Granskningsudvalg graver dybere i misinformation og etik, og NATO har suspenderet Elbit for “bedrageriske aktiviteter”.

Her er ikke blot manglende transparens, men en potentiel korruptionsskandale, der svækker Danmarks forsvarsevne, NATO-forpligtelser og offentlig tillid til statens håndtering af skattepenge.

Affærens hastige oprindelse: Fra donation til tvivlsomt køb

I januar 2023, midt i Ukraine-krigens eskalerende behov, besluttede den danske regering at donere alle 19 CAESAR 155mm selvkørende artillerisystemer til de ukrainske styrker, en generøs gestus der efterlod Hærens artilleribataljon uden kapacitet.

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) reagerede med en såkaldt “forceret markedsafdækning” fra 4. til 9. januar, en snæver periode hvor kun tre potentielle leverandører – det israelske Elbit Systems, det sydkoreanske Hanwha og det franske Nexter – blev kontaktet via uformelle henvendelser, uden at indhente konkrete, bindende tilbud fra de sidste to.

Elbit Systems, Israels største private våbenproducent med en omsætning på 6,83 milliarder dollars i 2024, lovede levering af 19 ATMOS 2000 8×8 haubitser inden for 12 måneder og 8 PULS multiple launch rocket system (MLRS) endnu hurtigere, inklusive missiler, træning og reservedele – en totalpakke til 1,7 milliarder kroner, underskrevet den 28. februar 2023. Dette passede perfekt til NATO’s krav om lynhurtig oprustning i kølvandet på Ruslands invasion.

Processen var dog alt andet end gennemsigtig og regelkonform. FMI-medarbejdere, inklusive vicechefen, rejste fysisk til Elbits fabrik i Israel for at inspicere systemerne på stedet, mens nattetimerne til 9. januar bragte bindende tilbud direkte fra Elbit – i kontrast til de telefoniske sonderinger til Hanwha og Nexter, der aldrig førte til formelle bud.

En uvildig advokatrapport fra Bruun & Hjejle i november 2024 konkluderede knytnede, at markedsafdækningen direkte stride mod FMI’s egen vejledning om bred leverandørkredsløb, dokumentation og objektivitet, med en “stærk procesmæssig og indholdsmæssig prioritet” givet til Elbit.

Leveringsstatus i 2026? Alle PULS-enheder ankom i løbet af 2024 og er nu operationelle efter træning, men kun den første batch ATMOS er leveret, med fuld kapacitet forsinket til slutningen af året – en forsinkelse der allerede har påvirket Hærens beredskab.

Et kritisk teknisk punkt uddybes her: Både ATMOS og PULS benytter civil-grade GPS-navigation, sårbar over for russisk jamming og spoofing i elektronisk krigsførelse, hvilket reducerer præcisionen fra meter til kilometer i højintens konflikter – et problem NATO har advaret om siden Ukraine-krigen.

Alternativer som Nexters CAESAR kunne potentielt have tilbudt militær-grade løsninger ved bedre dialog. Fra mit ståsted er dette et klassisk hastejob, der ignorerer basale indkøbsprincipper og potentielt kompromitterer Danmarks operative kapacitet.

Konsekvenserne strækker sig længere: Dyrere systemer uden reel konkurrence, forsinkede integrationer i NATO-øvelser og en skæmme på FMI’s ry. Worst case-scenariet er, at i en reel trussel under præsident Trumps anden embedsperiode – genvalgt november 2024 – står Hæren med halvkapabelt udstyr, mens alternativer som Hanwha eller Nexter kunne have matchet leveringstiderne.

Man må konstatere, at valget af Elbit ikke kun var pragmatisk, men grænsende til usaglige beslutninger, der åbner døren for dybere undersøgelser.

Lobbyvirksomhed og hemmelige forlig: Elbits aggressive taktik

Elbit Systems har siden 2022 udvist aggressiv lobbyisme over for danske myndigheder, med direkte henvendelser til FMI om præcis PULS-raketkastere og erstatningsartilleri til CAESAR – selv efter tidligere afvisninger.

Et nøglemoment er 2017-søgsmålet, hvor Elbit tabte et stort udbud til Nexter og sagsøgte FMI for uretfærdighed; sagen kulminerede i et forlig præcis i januar 2023, midt i de nye forhandlinger, uden at FMI informerede Forsvarsministeriets departement fuldt ud om timingen eller detaljerne.

Advokatrapporten fra Bruun & Hjejle kalder dette “kritisabelt” og peger på manglende dokumentation af møder, prioriteringer og kommunikation. Der findes ingen direkte beviser for korruption i de skriftlige dokumenter, men sammenhængen mellem forliget og de nye kontrakter vækker alvorlig mistanke om usaglige incitamenter.

FMI’s vicechef deltog personligt i besøget hos Elbit under markedsafdækningen, og nattelige bindende tilbud ankom, mens Nexter og Hanwha kun fik overfladiske sonderinger uden follow-up eller konkurrence.

Danske pensionskasser som PKA og Danske Bank har holdt Elbit på sortlister siden 2010 på grund af leverancer af overvågningsudstyr, tårne og sensorer til Israels separationsmur og ulovlige bosættelser på Vestbredden – en status der forbliver uændret i 2026, med begrundelse i folkeretsbrud og menneskerettighedsrisici.

FMI’s egen CSR-analyse i 2023 godkendte dog Elbit med henvisning til “defensiv” karakter og overholdelse af international lov, hvilket ignorerer de globale boykotter fra investorer som Norges oliefond siden 2009.

Jeg observerer med alvorlig bekymring, hvordan lobbyens usynlige hånd tilsyneladende har styret processen fra start til slut. Det betyder konkret, at danske skattebetalere har finansieret en virksomhed, der har investeret år i at banke på døre hos FMI, mens bredere konkurrence blev overset til fordel for en enkelt aktør.

Konsekvenserne er vidtrækkende: Erosion af offentlig tillid til indkøbsprocesser, potentiel blokering af fremtidige udbud på grund af mistillid fra andre leverandører, og en kultur hvor haste og relationer prioriteres over objektivitet. Det er kynisk at overse disse røde flag, især når alternativer eksisterede – worst case åbner det for flere skandaler, hvor lobbyister dikterer forsvarsbeslutninger frem for national interesse.

Transparensens sorte huller: Løgne i aktstykker og hemmeligt forlig

Folketingets aktstykker fra 26. januar 2023 indeholdt direkte misvisende oplysninger: Formuleringen antydede, at Elbits tilbud udløb “inden udgangen af januar” for at sikre gyldighed, men virkeligheden var, at de gjaldt til juni – en panikskabende formulering skærpet af Finansministeriet uden FMI’s input eller korrektion.

Advokatundersøgelsen bekræfter disse fejl og kritiserer alvorligt manglende orientering om markedsafdækningens ekstremt snævre omfang og prioriteringer.

Nexter reagerede med søgsmål mod Danmark tidligt i 2024 for manglende ligebehandling og konkurrence, men droppede sagen efter et hemmeligt forlig i december 2024 – indholdet er stadig klassificeret, og ingen ny offentlig status foreligger i 2026, hvilket nærer mistanke om skjulte kompromiser.

Regeringen lovede lynhurtige leveringer for at opfylde NATO-krav, men realiteten i 2026 viser kun delvise ankomster af ATMOS, med træning begrænset og fuld operationel kapacitet forsinket.

Oppositionen (SF, Ø, RV m.fl.) pressede i december 2024 på for involvering af Folketingets Granskningsudvalg, der startede en forundersøgelse i januar 2025 med fokus på misinformation, etik og CSR – udvidet i 2026 uden endelig rapport, mens regeringen ønsker at lukke sagen baseret på Bruun & Hjejle alene. Høringerne har afsløret manglende dokumentation af FMI-møder hos Elbit og ingen interviews med nøglepersoner.

Man må konstatere, at disse transparensmangler ikke er tilfældigheder, men symptomer på en dybere kultur af hemmelighold i Forsvarsministeriet.

Konsekvenserne rammer hårdt: Potentielt spildte milliarder på suboptimalt udstyr, svækket offentlig tillid og juridisk usikkerhed fra Nexter-forliget. Fra mit ståsted er det en trussel mod selve demokratiet, hvor parlamentet manipuleres med falske præmisser – worst case fører det til blokering af NATO-samarbejde, hvis leverancer svigter yderligere.

Elbits bosættelsesrolle: Anklager, svar og menneskelig skade

Elbit Systems er dybt forankret i Israels besættelse af Vestbredden, med leverancer af overvågningsudstyr, bevæbnede droner som Hermes 450, automatiserede tårne og sensorer til separationsmuren – elementer anklaget for folkeretsbrud af DanWatch, BDS-bevægelsen og FN-rapporter siden 2009.

Disse systemer opretholder ulovlige bosættelser, hvor palæstinensiske familier fordrives, og har bidraget til civile dødsfald i Gaza-konflikter via præcisionsangreb. Globalt har investorer som Norges pensionsfond trukket milliarder ud i boykot.

Elbit svarer konsekvent i officielle udtalelser, at produkterne er defensive, overholder international humanitær lov, bruges af legitime regeringer som Israel mod terrororganisationer, og at de ikke direkte støtter bosættelser. I stedet henviser de til et “comprehensive compliance program” og kommerciel neutralitet uden at nævne specifik OPT-brug. I NATO-sagen siger de at have tilbudt fuld assistance, men kender ikke detaljerne.

Det er kynisk hvidvask af alvorlige anklager. Menneskelig skade er brutal: PTSD blandt palæstinensere fra konstant overvågning, fordrivelse af tusinder af familier og global tillidskrise til våbenhandel. I dansk kontekst sender købet blandede signaler til tostatsløsningen.

NATO-korruptionens skygge: Suspendering og dansk sårbarhed

NATO’s Support and Procurement Agency (NSPA), der håndterer milliardkontrakter for alliancens medlemmer, suspenderede Elbit Systems i juli 2025 fra alle fremtidige udbud på grund af alvorlige mistanke om “fraudulent activities” og “sanctionable practices”, som beskrevet i interne dokumenter fra NSPA’s ammunitionschef Céline Danielli.

I centrum står den italienske konsulent Eliau Eluasvili (60), der siden 30. september 2025 har været international efterlyst af den belgiske føderale anklagemyndighed for aktiv korruption, pengevask og deltagelse i kriminel organisation – han anklages for over flere år at have manipuleret udbudsprocesser for at sikrede Elbit 13 specifikke kontrakter, inklusive aerial fuzes og bombesikringer, flyalarmer, 155mm granater til NATO-styrker samt en €100 millioner mid-life upgrade af den portugisiske flådes patruljefartøjer fra 2016-2024.

Efterforskningen koordineres af belgiske myndigheder med politi og anklagere fra Holland, USA, Schweiz, Luxembourg og Rumænien; fem NSPA-agenter eller tidligere agenter blev arresteret mellem februar og maj 2025 for at have modtaget kickbacks på hundredvis af millioner euro, herunder den tidligere belgiske officer Guy Moeraert, der indrømmer modtaget €1,9 millioner.

Danmark er direkte ramt af denne skandale, da Elbit siden 2023 har udstyret flåder af Airbus A330 MRTT tank- og transportfly for otte NATO-lande, inklusive Danmark, med elektroniske countermeasures og self-protection systemer til et værdi af titusindvis af dollars – udover de danske ATMOS/PULS-systemer med civil GPS, der er højt sårbare over for jamming og spoofing i moderne krigsførelse.

Suspenderingen risikerer alvorlige konsekvenser som manglende reservedele, vedligeholdelsesforsinkelser og interoperabilitetsproblemer i NATO-øvelser som Steadfast Defender, hvor dansk udstyr potentielt kan blokeres. Mens andre lande fortsætter køb – Grækenland valgte PULS rocket artillery i december 2025, og et ikke-navngivet europæisk land underskrev en $1,635 milliarder kontrakt i august 2025 for ISTAR, EW og artilleri – har Storbritannien aflyst en stor Elbit-kontrakt i 2026 efter protester og protester fra BDS-aktivister.

Denne NATO-korruption Danmarks forpligtelser i alliancen fundamentalt, især under præsident Trumps anden embedsperiode med fokus på “America First” og strengere krav om alliancebidrag.

Worst case-scenariet er, at dansk udstyr blokeres under fælles øvelser eller konflikter, hvilket svækker interoperabiliteten og udstiller soldater for risici fra sårbart GPS.

Konsekvenserne er geopolitisk svaghed: Erosion af NATO-tillid, forsinkede leverancer og en potentiel dominoeffekt, hvor andre medlemmer overvejer boykotter – man må konstatere, at FMI’s valg af Elbit nu fremstår som en strategisk fejl, der kræver øjeblikkelig revaluering for at sikre national sikkerhed.

Paralleller til Danmarks andre udfordringer

Elbit-sagen rammer langt tættere på end man umiddelbart tror i den danske hverdag, hvor Forsvarets indkøbspraksis spejler bredere udfordringer inden for tech-etik, transparens og sikkerhedspolitik.

Folketingets Granskningsudvalg har i 2026 udvidet sin undersøgelse til at inkludere CSR-vurderinger, misinformation i aktstykker og lobbyeffekter. Det viser en voksende politisk bekymring for, hvordan FMI’s beslutninger påvirker national sikkerhed.

Pensionskassernes blacklisting af Elbit siden 2010 – stadig aktive i 2026 hos PKA og Danske Bank – står i skarp kontrast til FMI’s godkendelse, hvilket rejser spørgsmål om dobbeltmoral i offentlige indkøb versus privat risikovurdering.

Samtidig stiger NATO-trykket under præsident Trumps anden embedsperiode, hvor alliance-krav om hurtig oprustning kolliderer med korruptionsskandaler som NSPA-suspenderingen af Elbit i juli 2025 på grund af international efterlysning for bestikkelse.

En slående parallel er deepfake-debatten i danske skoler, hvor tech-misbrug uden streng etikvurdering har ført til nye retningslinjer mod AI-genererede falske videoer af elever og lærere – ligesom Elbits overvågnings- og dronetechnologi rejser lignende spørgsmål om misbrugspotentiale i militær kontekst.

Altinget har rapporteret bredt om NATO’s Elbit-suspendering, der involverer politi fra Belgien, Holland, Schweiz, Luxembourg, Rumænien og USA i efterforskning af bestikkelse af NATO-ansatte, hvilket direkte påvirker danske kontrakter som Airbus MRTT-tankerne udstyret af Elbit.

Danske soldater træner i dag på risikoudstyr med civil GPS, sårbart over for jamming, mens offentligheden oplever splittelse mellem støtte til Ukraine-hjælp og bekymring for etiske kompromiser. I en bredere sikkerhedsdebat, som Altinget har dækket, handler det om at bygge “varig sikkerhedspolitisk handlekraft” frem for kortsigtede finansieringer uden strategisk dybde.

Dette en skamplet på dansk forsvarspolitik, der eroderer offentlig tillid og skaber splittelse i en tid med stigende trusler. Konsekvenserne inkluderer potentiel blokering af NATO-samarbejde, hvis Elbits suspendering udvides, og en kultur, hvor tech-etik ignoreres på tværs af sektorer – fra skoler til slagmarken.

Worst case-scenariet er, at manglende reformer fører til gentagne fejl, svækket alliance-tillid og soldater uden optimalt udstyr. Man må konstatere, at Elbit-sagen kræver øjeblikkelig handling for at genoprette integriteten i dansk sikkerhedspolitik.

Høringer og udsigt: Systemiske fejl afsløret

Folketingets Granskningsudvalg startede sin forundersøgelse af Elbit-sagen i januar 2025 som svar på oppositionens massive pres i december 2024, og i løbet af 2026 er mandatet blevet markant udvidet til at omfatte ikke kun FMI’s prioritering af Elbit og misvisende aktstykker, men også bredere etiske spørgsmål som CSR-vurderinger, lobbyindsigelser og potentielle forbindelser til det hemmelige Nexter-forlig.

Høringerne har afsløret alvorlige mangler: Der findes ingen fuldstændig dokumentation af FMI-medarbejdernes møder hos Elbit i Israel, nattetilbuddenes provenance er uklargjort, og nøglepersoner som FMI’s vicechef er endnu ikke interviewet – trods gentagne krav fra oppositionspartier som SF, Ø og RV.

Regeringen insisterer på at lukke sagen efter Bruun & Hjejle-rapporten fra 2024, mens mindretallet kræver en fuld offentlig rapport og tvangsføring af vidner, hvilket har skabt en fastlåst situation uden endelig afslutning per februar 2026. Denne udvidelse viser en voksende erkendelse af, at sagen går dybere end et enkelt indkøb.

De afslørede fejl peger på fundamentale kulturproblemer i Forsvarsministeriets indkøbsafdeling: En tendens til hemmelighold frem for åbenhed, hvor haste prioriteres over dokumentation og etik, hvilket gentages fra tidligere sager som 2017-Elbit-søgsmålet.

Manglende logs over kommunikation med leverandører og ignoreret CSR-røde flagger fra pensionskasserne illustrerer en systematisk svaghed, der potentielt har kostet skattebetalere millioner i suboptimalte kontrakter.

Jeg observerer med alvorlig bekymring en farlig gentagelsesrisiko uden øjeblikkelige reformer – worst case-scenariet er, at lignende fejl gentages i kommende NATO-oprustninger, hvilket svækker Danmarks troværdighed i alliancen.

Konsekvenserne strækker sig til svækket tillid blandt soldater, der træner på forsinket udstyr, og en offentlig debat, der kræver handling for at forhindre fremtidige skandaler. Man må konstatere, at uden en bindende rapport og ændrede procedurer forbliver Elbit-sagen et åbent sår på dansk forsvarspolitik.

Kræv systemændringer mod korruption nu

Elbit-sagen er ikke bare en enkeltstående indkøbsfejl, men et alarmsignal om dybe systemiske revner i dansk forsvarspolitik: manglende transparens i FMI’s processer, aggressiv lobbyisme fra Elbit, misvisende aktstykker til Folketinget og en skandale af ufattelige proportioner i NATO’s NSPA, hvor Elbit er suspenderet for korruptionsmistanke med en efterlyst konsulent i spidsen.

Tre år efter milliardkøbet halter leveringerne med civil GPS-sårbarheder, mens Granskningsudvalgets høringer i 2026 afslører en kultur, der prioriterer haste over etik og konkurrence – med direkte konsekvenser for Danmarks NATO-forpligtelser i en tid med Trumps genvalg og eskalerende trussel fra Rusland.

Dette risikerer ikke kun risikerer suboptimalt udstyr til vores soldater og spildte skattemilliarder, men sender også blandede signaler i Mellemøsten-politikken, mens pensionskassernes blacklistning ignoreres. Worst case-scenariet er yderligere NATO-blokeringer, erosion af offentlig tillid og gentagne skandaler, der svækker vores forsvarsevne grundlæggende.

Regeringen må handle øjeblikkeligt: Fuldend Granskningsudvalgets arbejde med obligatoriske interviews og offentlig rapport, innfør uafhængige CSR-audits for alle fremtidige indkøb, undgå suspenderede leverandører som Elbit og genindfør brede konkurrencekrav i FMI’s vejledninger for at sikre værdi for pengene.

Del jeres oplevelser i kommentarerne og støt Extrafokus.com med donationer for at sikre uafhængig, dybdegående journalistik uden annonceafhængighed. Sammen kan vi tvinge ændringerne igennem – lad ikke danske milliarder finansiere tvivl og korruption længere.