Danmarks Rwanda-plan er blevet europæisk

1663594030 scanpix 20220909 114636 l (1)

🔒 Lyt til artiklen: kun for medlemmer

Som medlem af ExtraFokus får du adgang til lydudgaver af alle vores artikler, så du kan lytte i bilen, på gåture, eller mens du laver andet. Din støtte gør det også muligt for os at blive ved med at grave uafhængigt, uden reklamer eller statsstøtte.

Afviste asylansøgere fra Danmark, Tyskland, Østrig, Grækenland og Holland kan fra 2027 blive sendt til et center i Rwanda. De fem landes ministre skal mandag den 16. november klokken 16 præsentere aftalen i Wien. Indholdet er foreløbig kendt fra kilder tæt på forhandlingerne og ikke fra et dokument, og Danmarks gamle Rwanda-plan er dermed vendt tilbage som europæisk projekt.

Indholdsfortegnelse
  1. Rwanda-planen, som Danmark opgav alene
  2. Nu sendes kun dem, der har fået afslag
  3. Loven fjernede kravet om tilknytning
  4. Regningen deles, men ingen kender den
  5. Nitten regeringer vil have løsninger uden for EU
  6. Europarådet bad om papirerne først

Diplomatiske kilder taler om en pilot med omkring 100 personer, hvor hvert land sender cirka 20. Euronews skriver, at der bliver tale om nogle hundrede, med start i foråret eller sommeren 2027. De to oplysninger passer ikke sammen, og ingen af dem stammer fra selve aftalen.

Rwanda-planen, som Danmark opgav alene

Danmark har prøvet det her før. En lov fra juni 2021 åbnede for at flytte asylansøgere til et land uden for Europa, og de skulle ifølge loven blive der, også hvis de fik flygtningestatus. Loven nævnte intet værtsland, men Danmark forhandlede blandt andre med Rwanda.

I januar 2023 stoppede den daværende udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad (Socialdemokratiet) forhandlingerne. Danmark ville ikke længere gå enegang, sagde han til Altinget, og regeringsgrundlaget pegede på et center uden for Europa sammen med EU eller andre lande. Han var overbevist om, at sådanne centre ville findes inden for fem år, og han sagde, at regeringen ikke havde opgivet Rwanda.

Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen har ifølge POV International sagt til TV 2 Nyheder, at han havde foretrukket en aftale for hele EU, men at fem lande er godt nok. Det vigtigste er “at få vist med handling”.

Nu sendes kun dem, der har fået afslag

Loven fra 2021 handlede om dem, der søgte asyl. Det nye center skal ifølge diplomatiske kilder kun modtage afviste asylansøgere, som har opbrugt alle muligheder for at blive i EU. Dermed ligger det langt fra den britiske ordning, hvor sager skulle behandles i Rwanda. Storbritanniens højesteret kendte den ulovlig i 2023, og den blev droppet i 2024.

Læs også: Når migrationspolitik bøjer sig for vælgerne

Stedet beskrives som åbent. Diplomatiske kilder siger, at det ikke bliver en tilbageholdelsesfacilitet, at Rwanda helst vil kalde det et velkomstcenter, og at nogle muligvis kan blive og arbejde i landet. Kilder tæt på forhandlingerne siger, at beboerne får opholdstilladelse og bevægelsesfrihed, og at opholdet ikke har en tidsgrænse.

Uden tidsgrænse kan centret blive et fast opholdssted for dem, der hverken kan sendes hjem eller videre.

Loven fjernede kravet om tilknytning

Centret kan kun lade sig gøre, fordi EU har ændret reglerne. Tilbagesendelsesforordningen blev politisk aftalt den 1. juni 2026, og Europa-Parlamentet vedtog den den 17. juni med 418 stemmer for, 218 imod og 30 hverken for eller imod. Forordningen giver mulighed for at overføre personer til tredjelande, hvor der findes aftaler eller arrangementer.

Tidligere kunne de fleste kun sendes til deres hjemland eller til et land, de havde dokumenteret tilknytning til. Euronews skriver, at det krav er fjernet. Kun uledsagede børn er undtaget, og familier med børn kan overføres, hvad Kommissionens forslag fra 2025 havde udelukket.

Den 2. juli oplyste flygtningeorganisationen ECRE, at forordningen ventede på Rådets endelige godkendelse. Når den er offentliggjort i EU-Tidende, gælder reglerne om returcentre med det samme, mens resten træder i kraft efter et år. Et værtsland behøver dermed ikke længere have noget med den person at gøre, der sendes dertil.

Regningen deles, men ingen kender den

De fem lande skal bære alle udgifter, og et samlet skøn findes ikke, skriver Euronews. Som sammenligning opgøres Italiens Albanien-ordning til 670 millioner euro over fem år, og en amerikansk aftale med Rwanda fra 2025 angives at være omkring 7,5 millioner dollar værd.

Rwanda har siden august bekræftet foreløbige drøftelser med flere europæiske stater, og landets indenrigsminister, Vincent Biruta, står på programmet for migrationskonferencen i Wien. The National skriver, at Rwanda søgte en betaling på 50 millioner pund, da Storbritannien opgav sin ordning, og at to medlemmer af Europa-Parlamentet i september blev vist faciliteter i Kigali, blandt dem et hotel, der var tiltænkt den britiske ordning.

De fem regeringer siger, at projektet vil følge EU-retten og køre sammen med UNHCR og IOM. En talsperson for IOM har sagt, at organisationens støtte kræver en formel anmodning fra modtagerlandet og garantier for beskyttelse af migranterne.

Læs også: Hjemsendelsesaftalen mellem EU og Nigeria: det ved vi

Nitten regeringer vil have løsninger uden for EU

Aftalen kommer, mens et flertal af EU’s regeringer leder efter udveje uden for unionen. Nitten af 27 regeringer skal angiveligt have underskrevet et brev, der støtter innovative løsninger på migration, mens Spanien og Frankrig har kritiseret ordningen. Færre end 30 procent af dem, der er pålagt at forlade EU, bliver sendt tilbage til deres oprindelsesland, oplyses det i den europæiske nyhedsdækning af aftalen.

I september sagde de fem lande, at de arbejdede mod en aftale med et land uden for EU om returcentre. Ordningen bliver derfor en prøve for flere end dem: lykkes den, har de nitten et eksempel at pege på, og går den i stå, har kritikerne et.

Europarådet bad om papirerne først

Den 8. juli skrev Europarådets menneskerettighedskommissær, Michael O’Flaherty, til udlændinge- og integrationsminister Morten Bødskov og til ministre i de fire andre lande. Brevet nævner risiko for refoulement (udsendelse til forfølgelse), mishandling, kollektiv udvisning og vilkårlig frihedsberøvelse. Det oplyser, at Danmark arbejder med Østrig, Tyskland, Grækenland og Holland på returcentre.

Han bad om fire ting: en menneskerettighedsrisikovurdering og en plan for at begrænse risici, før noget iværksættes. Uafhængig, løbende overvågning med mulighed for at suspendere samarbejdet. Juridisk bindende aftaler med håndhævelige rettighedsklausuler. Og offentlig adgang til vurderinger, overvågning og aftaler, så parlamenter, domstole og offentligheden kan kontrollere dem. Uformelle arrangementer kan øge risikoen, skrev han.

Human Rights Watch mener, at betaling til Kigali vil give en regering med alvorlige overgreb politisk gennemslagskraft. Freedom House klassificerer Rwanda som ikke frit, og juristen Eleonora Celoria fra den italienske sammenslutning Asgi advarer om risiko for tortur eller umenneskelig behandling. Celine Mias, EU-direktør i Dansk Flygtningehjælp, peger på det åbne spørgsmål om, hvem der har ansvaret for personerne efter overførslen.

Europarådets fire krav handler om dokumenter: en risikovurdering, en overvågningsordning, en bindende aftale og offentlig adgang til dem alle. Mandagens præsentation skal vise, om de findes.

ANALYSENS GRUNDLAG

Analysens grundlag. Analysen bygger på otte kilder, hvoraf Europarådets brev er det eneste primærdokument. Resten er medier og ECRE. Aftalens tekst, Rwandas egen stilling, finansieringen og Rådets endelige godkendelse af forordningen kunne ikke bekræftes, og at præsentationen i Wien blev afholdt, er ikke bekræftet.

Uafhængig journalistik

ExtraFokus er reklamefrit, og det koster

Bliv en af de første 100 støttemedlemmer for 59 kr./md og hold graveriet kørende.

Ingen kommentarer

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev for at få vores nyeste artikler med det samme!

Støt ExtraFokus

Bliv en af de første 100 støttemedlemmer af ExtraFokus. Ingen annoncer, intet mediehus, bare læsere som dig.

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev for at få vores nyeste artikler med det samme!

Støt ExtraFokus

Bliv en af de første 100 støttemedlemmer af ExtraFokus. Ingen annoncer, intet mediehus, bare læsere som dig.